En Historie om Moral

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2015
  • Opdateret: 29 sep. 2015
  • Status: Færdig
Mathias er blevet taget ind til politiet. Han har lavet grafitti men indrømmer det ikke. Men hvme har afsløret ham?

En kort historie der originalt stammer fra en aflevering til afgangprøven

Cover kommer fra http://www.suggestkeyword.com/Z3JhZmZpdGkgbWFu/

1Likes
1Kommentarer
76Visninger
AA

1. En Historie om Moral

- Sæt dig ned, siger betjenten.

Mathias satter sig.

- Vil du ryge?

- Na, nej tak.

- Kaffe?

Mathias ryster på hovedet. Faktisk ryster han over det hele.

Der er koldt i lokalet, og der lugter af gammel cigaretrøg og

desperat sved. Lyset er hårdt og hvidt og får skrivebordet, stolene

og de gammeldags kartoteksskabe langs vaggen til at trade frem

pa en nasten brutal made.

- Der kommer en om lidt og afhører dig. Jeg går nu. Lad vare

at gøre noget dumt imens, okay?

Betjenten lyder hverken venlig eller fjendtlig. Han lyder, som

om han har sagt de samme ting sa mange gange før, at ordene er

holdt op med at betyde noget for ham.

Mathias ryster igen pa hovedet. Hvad dumt skulle han kunne

gøre? Og hvorfor? Betjenten låser døren efter sig, og den eneste

lyd, der er tilbage i lokalet, kommer fra den lille vægventilator,

der fuldkommen formålsløst blaser lugten rundt og rundt.

.....

En betjent kom ind. Betjenten så ud, som om han havde fået et par basser for meget. Mange par basser for meget. Han satte sig ned. Han så ned i nogle papirer. A4 ark.

- Det er noget af et flot billede der er kommet på huset, hva?, sagde betjenten sarkastisk

Mathias så bare på ham. Ventede på han ville begynde at snakke videre. Han viste Mathias et billede af grafittien på husblokken. Mathias ændrede hverken øjenstilling eller ansigtstræk . Efter 15 sekunders stilhed vendte hans blik igen ned til A4 papirerne. Han begyndte at tale igen.

- Vi har vidner der mener, at 2 drenge har lavet grafitti på en hus-mur. Kun een af drengene blev set. En mand med sort hudfarve og mørkt krøllet hår. 

Han så op fra sine papirer igen.

- Så vidt jeg kan se, passer den beskrivelse perfekt på dig.

- Vi er næsten alle sammen sorthudet i mit område. Der er sikkert 1000 folk mere, der passer på den beskrivelse.

Betjenten begyndte at se irriteret ud.

- Du ved.... hvis du samarbejder vil det her gå hurtigere.

- Jeg har ikke gjort noget. Har I da noget bevis?

Mathias lød som om, at han var en lille dreng, der uskyldigt spurgte betjenten.

- Nej desværre.

- Hvis I ikke har noget bevis, så lad mig gå. Jeg har mine rettigheder.

- Jaah. men hvis du ikke har gjort noget, hvorfor vil du så væk herfra?

- Fordi jeg har ting at gøre.

Betjenten så nervøs ud.

- Okay. Så lad gå.

Betjenten havde opgivet. Mathias blev vist ud af stationen.

- Men hold dig klar hvis vi finder nogle beviser.

Som om I nogensinde finder noget. En betjent? Nej en “Bassetjent”. Mathias gik videre, tænkte på situationen. Han havde en “To-Do” liste.

- 1. Find den der har sladret. 2. Giv ham en lærestreg, så hans mund er lidt mere lukket næste gang. 3. Mere grafitti.

Han mumlede. Bare for at blive enig med sigselv om sin plan. Det var han. Næsten. Han ville lige forbi vennerne. Bare lige for at få mistanken ud af hovdet. Ikke en stor mistanke. Han ved at hans venner, er 100% hans venner. Mens han var på vej over til Peter, begyndte  han at tænke over noget. Den dag de havde lavet grafitti. Hvor blev hans venner egentligt af? Mathias begyndte at få en grim mistanke. Mens han tænkte, var han nået over til Peter. Der lød 3 bank fra Mathias’ side af døren. Der var lyd af fodtrin inde i lejligheden. Trinene kom virkeligt tæt på døren. Og så stoppede de. Peter’s dør var sådan en dør med et kik-hul. Mathias kikkede ind gennem hullet. Han så ikke noget. Han ventede lidt. Nu var fodtrinene der igen. Han kikkede ind ad hullet og så Peter.

- Peter?

Ingen svar. Mathias kunne se Peter skrive noget på et stykke papir. Mathias ventede. Og der ventede han i 2 minutter, før et papir kom ud. Han læste højt for sig selv:

- Hvad skete der i går? Du var langt ude. Jeg vil ikke i fængsel. Du vidste godt hvad der ville ske. Vi ville begge blive smidt i fængslet. Butikstyveri var groft nok. Og nu hærværk. Derfor skred vi. Jeg vil ikke have noget med dig at gøre mere. Jeg havde godt nok en mistanke. Men med det mord jeg så. Og da du sagde jeg skulle fjerne liget.... Farvel for altid Mathias.

 

- God joke Peter. Luk så op.

Mathias ventede lidt.

- Peter luk nu op. Det var jo ikke med vilje. Det var jo ham der angreb mig først.

Peter lukkede stadig ikke op. Mistanken, som Mathias havde, var ved at blive mere end en mistanke.

- Peter nu lukker du fandme op. Ellers lukker jeg op for dig.

Mathias gav Peter 2 minutter. Der gik 2 minutter

- Du be’r selv om det.

Mathias gik baglæns. Han tog tilløb, og med skuldrene først smadrede han ind i døren. Men intet skete.

- Peter forhelvede luk nu den skide dør op!!!

Stadig intet svar. Mathias prøvede den samme procedure igen. Han prøvede det faktisk 5 gange mere. Men intet rokkede sig. Mathias så sig efter en anden mulighed for at komme ind. Vinduet. Mathias gik lidt væk fra lejligheden. De var ved at bygge noget nyt. Der var ingen ved byggeriet lige nu. Mathias gik hen og tog en mursten.

- Peter jeg håber du er F****ng forberedt, for nu smadrer jeg vinduet.

Mathias kastede murstenen. Lyden af et vindue der blev smadret i tusinde stykke lød. En smuk lyd, tænkte Mathias, mens han kravlede ind ad vinduet. Han så nærmest øjeblikkeligt Peter.

- Peter,  hvorfor lukker du ikke op?

- Hvorfor er du ikke i fængsel?

Det bekræftede Mathias’ mistanke. Hans ven havde stukket ham. 

- Hvad fanden tror du, at du laver!?!? Vil du have mig sat i fængsel på livstid!?!.

Peter kiggede bare. Med øjne af frygt. Mathias tog en kniv op, fra en skede han havde taget på, før han gik over til Peter.

- Mathias, du ville da ikke... Du kan da ikke bare...

- Kan ikke bare hvad?!

- Dræbe din bedste ven...

- Kan jeg ikke? Gu kan jeg da så!

Og med et spring fløj en væbnet og sur Mathias på den ubevæbnede Peter.

Og med tre fire snit, var der ikke meget liv tilbage i Peter.

- Det hævner sig, ikke at være en god ven, Peter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...