All Too Well

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2015
  • Opdateret: 1 nov. 2015
  • Status: Færdig
"it was rare, I was there, I remember it all too well."
mit bidrag til fanfictionkonkurrencen. Jeg har valgt at skrive en sang-fanfiction ud fra Taylor Swifts fantastisk smukke sang All Too Well.

0Likes
0Kommentarer
335Visninger

1. 1

Luften var bidende kold, da du låste døren til din lejlighed op. Jeg havde aldrig været der før, men alligevel føltes det som derhjemme, måske fordi du var der.

”det er ser ikke ud af meget, men ja, det her er altså her jeg bor” smilede du, mens du tog din jakke af, og hang den op på knagen. Jeg smilede tilbage til dig, da du rakte ud for at tage imod min jakke. Du viste mig ind i stuen, og jeg så mig nysgerigt omkring. Den var ikke stor, men der var så meget personlighed i det lille rum, at det fyldte det hele. 

”her er hyggeligt” sagde jeg, mens jeg kørte min hånd hen over de flotte udskæringer i en gammel kiste. Der var så mange ting stoppet ind i det lille rum, men af en eller anden grund virkede her ikke så trængt, som der måske burde. Hele den ene væk var skjult bag en kæmpe bogreol, stoppet med hundredevis af bøger og en milliard andre ting. Foran den stod en slidt sofa, og de to ting gav på en mærkelig måde en hyggelig charme til det lille rum. Jeg var så betaget af rummet, at jeg slet ikke lagde mærke til at du var gået ud i køkkenet, før du kom tilbage med to kopper kaffe, og stillede dem på det lidt skæve sofabord. Fjedrene i sofaen knirkede svagt da jeg satte mig i den, og endnu mere da du satte dig ved siden af mig. Jeg pustede forsigtigt til den dampende kaffe, mens jeg så på dig ud af øjenkrogen. Du sad bare med koppen i hånden, og ventede på kaffen blev kold. Vi sagde ikke noget til hindanden, vi sad bare ved siden af hindanden, på den samme sofa, men på en måde i hver vores verden. Det var en af de ting jeg elskede mest ved vores forhold. Vi kunne bare side der, uden at snakke sammen, og så alligevel var det de tidspunkter jeg husker bedst.

Jeg stod i gangen på vej hjem, da du trak mig ind i et kys. Vores første kys. Det var perfekt. Fejlfrit. Det var frygtløst. Vi trak os væk fra hindanden, og du smilede bredt til mig. Jeg smilede tilbage. Jeg tog min jakke på, og inden jeg gik kyssede du mig igen, og gnisterne fløj til alle sider. Jeg lod med vilje mit gamle halstørklæde lægge på stolen inden for din dør da jeg gik. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...