måske... måske ikke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2015
  • Opdateret: 13 feb. 2017
  • Status: Igang
Julia er en pige der lever et helt normalt liv og er forelsket i en hel normal dreng... hvad sker der med Julia når drengen invitere hende med til afslutningsballet? og hvad vil drengens fodboldhold gøre for at få drengen til at fokuser på fodbold i stedet for Julia?

4Likes
15Kommentarer
1258Visninger
AA

1. spurgte han virklig!

Jeg lå helt stille og lyttede til hans åndedræt den var urolig det kunne jeg godt lide, jeg lagde mig helt tæt til ham og mærkede hans hånd på min side. Det var rat at føle at man ikke var alene, han hviskede i mit øre, men jeg hørte det ikke jeg lå i mine egne tanker. Han tog den anden hånd og kærtegnede min kind, jeg små grinede og mærkede hans finger på min mund, jeg stoppede med at grine og der blev helt stille i rummet igen… bare det havde været som jeg havde forstillet mig det, men det blev det ikke…

Jeg har kendt Laurits i ca. hele min skole gang jeg kan huske i 0.klasse da vi var små hvor vi sad ude på gyngen, jeg sad alene på gyngen og han var den eneste der kom over til mig. De andre drenge havde travlt med at kigge efter frøer og han var den eneste dreng der syndes det var ulækkert at lege med frøerne. Og pigerne sad og tegnede indenfor, og jeg var den eneste pige der syndes det var kedeligt at side indenfor. Jeg ville meget heller være udenfor, selv når det regnede sad jeg ude i regnen og nød den dejlige stilhed.

Og se på og os nu, nu er vi snart 9.klasser og jeg er den eneste pige der ingen kæreste har. Jeg er så bange for at spørger Laurits om kæreste, jeg er så bange for det ødelægger det venskab vi har. Han er den første dreng der har været hjemme ved mig, som ven. Det er stressende når man ikke ved om den anden person ikke har eller har følelser for en. Når sagen er den at der er et skolebal på fredag i næste uge og alle der vil med skal ha’ en partner, jeg har tænkt mig at spøger Laurits om vi skulle følges, men viser det ikke at man er naiv… arr. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, skal jeg vente og se om han invitere mig eller skal jeg bare lade vær med at tage med. Der kommer han… lige hen mod mig.
-hej Julia
-hej Laurits…
-jeg tænkte på har du….
Nu sker det nu spøger han mig…
-om du har nogle planer næste fredag
-nej hvorfor Laurits? Hvorfor spurgte jeg om det hvor er det dumt her står han og spøger om jeg har nogle planer næste fredag og så spøger jeg hvorfor hvor dum har man lov at være
- jeg spøger dig fordi der er et skolebal på næste fredag Julia og så ville jeg bare vide og du kunne tænke dig at følges med mig.
endelig spurgte han endelig, men de andre piger siger man skal spille kostbar, det kan man ikke når den pæneste og sødeste fyr spøger om man vil følges med en, eller skal man
- ja Laurits, jeg vil rigtig gerne følges med dig… jeg lænede mig frem for at kramme ham, men han var allerede på vej væk.

LAURITS SYNSVINKEL

Yes jeg gjorder det… jeg inviterede Julia ud det var da ikke så svært, drengene fortalte mig at de havde hørt pigerne snakke om at være kostbare… nej Julia er sød ikke kostbar, eller jo men ikke ligesom drengene sagde det. Da jeg gik støtte jeg ind i Oskar
-Hey man hvad så, fik du spurgt hende
-ja, men hun spillede ikke så kostbare som i sagde. Hun var sig selv, hun er altså fantastisk.
-Hey rolig nu, jeg vil ikke høre om det, der kommer Annette, ønsk mig held og lykke, ses sener… jeg gik videre ned af gangen og ud på boldpladsen hvor holdet plejede at side i frikvarterene, jeg satte mig og kiggede på dem der spillede fodbold. Jeg spekulerede over om jeg skulle tage over til Julia, men nej det blev ikke til mere end en tanke.

JULIA SYNSVINKEL

Da jeg kom hjem løb jeg op på værelset og smed mig i sengen, jeg begyndte at græde. Da min mor kom op og spurgte hvorfor jeg græd svarede jeg ikke, det var jeg for glad til. Jeg smilede til hende da jeg var stoppet og sagde det bare var fordi jeg var meget glad. Hun gik ud og jeg lå der og tænkte på hvad jeg skulle have på, på næste fredag. Jeg kiggede alle kjoler igennem og kunne ingen finde, jeg løb ned af trappen og ind i mine forældres soveværelse der måtte være nogle kjoler, men nej ingen kjoler. Jeg løb ud i køkkenet og råbte efter mor, hun kom inde fra stuen.
- må jeg låne nogle penge til at købe en kjole til ballet på næste fredag?
-på næste fredag… det kan du desværre ikke min lille pus, vi skal jo i sommerhus
-ej mor må jeg ikke godt tage med til ballet…. Laurits har inviteret mig
-der var ærgerligt lille pus, det kan du desværre ikke, og det er jo ikke det sidst bal der kommer, vel
-jo mor det er det faktisk det er afslutnings ballet, så må jeg ikke nok tage med
- nej Julia det må du ikke, jeg siger nej og vi skal i sommerhus hele familien
- hvor er du bare streng mor… jeg råbte og løb grædende op på mit værelse, jeg smed mig i sengen og lå der og græd i timevis.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

FØRSTE KAPITEL.....
hvad synes i???
skal jeg skrive mere eller bare stoppe?
skriv i kommentar ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...