måske... måske ikke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2015
  • Opdateret: 13 feb. 2017
  • Status: Igang
Julia er en pige der lever et helt normalt liv og er forelsket i en hel normal dreng... hvad sker der med Julia når drengen invitere hende med til afslutningsballet? og hvad vil drengens fodboldhold gøre for at få drengen til at fokuser på fodbold i stedet for Julia?

4Likes
15Kommentarer
1262Visninger
AA

4. skoleballet!!!!

Julias synsvinkel

I skolen undgik jeg Laurits og hele fodbold holdet, da jeg kom ind i engelsklokalet sad hele fodboldholdet og ventede på mig, døren blev smækket bag mig og bevogtet af målmændene. Julius og Kristian førte mig over til den eneste stol som stod midt i lokalet og satte mig og holdte mig nede, så blev lyset slukket og et skarpt lys fokuseret på mig
- Julia… lød det i kor – vi har hørt du ikke vil følges med Laurits til ballet på fredag, hvorfor?
- på grund af det i har gjort mod mig, jeg vil ikke følges med en hvis venner der vælger at binde en fast til en stol og hælder vand over en… 
- men Laurits er en sød fyr, giv ham en chance til og hele holdet lover at de ikke mere vil shiner dig
- hvordan kan i være så sikre på det, tror i virkelig jeg falder for det? Hvor dum tror i jeg er? Må jeg gå nu tak
- Julia prøv at hør på os, det var ikke meningen at du skulle blive sur på Laurits, han bad os lade vær han ville ikke være med til det
- men det var ham det satte mig ned på stolen og ham der sagde det ikke var personligt ment…
- han er en del af holdet og vi tvang ham til det… bare giv ham en chance til vil du ikke nok?
- må jeg godt gå nu? Jeg fældede en tårer
- ja værsgo så smut med dig, bare giv Laurits en chance mere

Jeg løb ud af lokalet og ned afgangen og ud til den lille skov, hvor jeg satte mig ned og græd. Jeg hørte en gren knække og kiggede rundt, men der var ingen… jeg lagde hovedet op af et træ og lukkede øjnene, jeg tænkte på Laurits. Jeg hørte en som sad og hulkede, jeg rejste mig op og kiggede rundt, og lige der midt mellem alle træ sad Laurits. Jeg gik over til ham og satte mig ved siden af ham, han lagde en arm rundt om mig.
- Julia bare hør hvad jeg har at sige, jeg er virkelig ked af d…
- du behøver ikke forklare Laurits, jeg har fået det hele forklaret... jeg kyssede Laurits på kinden og smilede til ham, han lagde den anden hånd på min kind og trak mig hen til sig og kyssede mig på munden.
- Julia, vil du stadig følges med mig til ballet?
- ja Laurits jeg vil stadig følges, men jeg har ingen kjole eller sko, han så på mig og smilede som om det var ligegyldigt. Han fulgte mig hjem den dag, sener kom Oskar over
- hej Julia, jeg ville bare tjekke om du er okay…
-tak Oskar tudsind tak… jeg lænede mig frem og gav ham et kram- jeg har aldrig haft det bedrer.
-godt, så drengene og jeg gjorde det rigtige?
- ja det gjorder i…
- godt så… farvel ses i morgen ikke?
-jo ses i morgen… jeg lukkede døren og gik ud for at lave noget mad, jeg lavede noget salat og spiste det på værelset. Jeg ledte efter en kjole til skoleballet og fandt en fantastisk, utrolig og smuk kjole til 500kr, det ringede på døren og jeg løb ned for at åbne. Udenfor stod der en med hættetrøje og cowboybukser, han havde en stor æske i hænderne og spurgte efter mig…
- er du Julia Larsen?
- ja hvorfor?
- der er en pakke fra en ved navnet Laurits Petersen… han ville ha’ den bragt direkte til huset
- du skal bare skrive under her så er den din… jeg lavede et J og et par krydseduller og tog imod æsken, i æsken lå der den smukkeste kjole jeg kunne forstille mig… den var hvid med et smukt mønster på… jeg prøvede den og den passede perfekt på mig, kjolen gik mig til midt på låret og der fulgte et par sko med til, de havde en lille hæl og så nede ved tærende var der små snore der blev samlet op i en lille diamant.

***

Jeg ledte efter Laurits i skolen, men der var ingen der havde set ham, jeg løb ned til fodboldbanerne hvor Oskar, Julius, Kristian og Laurits lå og slappede af. Jeg løb hen til dem og lagde mig på Laurits og krammede ham – tudsind tak for kjolen og skoene. Han lagde en arm om mig – kan du lide dem?
- om jeg kan, jeg er vilde med dem… Oskar holdte sig oppe med sine arme og smilede hen til mig – når hvad er det for noget Laurits, køber du nu også ting til hende?
- ja, det fortjener hun efter alt det i har gjort mod hende… de andre grinede lidt, jeg kiggede op på Laurits og rundt på de andre – oh… var i, i gang med noget
- nej Julia, vi sad bare og snakkede om hvem vi ville invitere med til festen fredag… Jeg fornemmede ironien i hans stemme og kiggede spørgende på Julius, han havde ellers aldrig problemer med at finde pigerne        – nå… er der ingen af jer der har inviteret en pige?
- nej ikke rigtig… vi har haft for travlt med at irritere dig… så sad drengene og smågrinede - jamen god fornøjelse med at finde piger, drenge... jeg rejste mig – nå jeg må vider ses sener Laurits, og held og lykke med kampen i aften… jeg løb hen over fodboldbanen, jeg vente mig og vinkede til dem. Jeg løb hele vej hjem og sang den samme sag igen og igen… jeg havde det som en engel, jeg kunne næsten ikke beskrive den følelse jeg havde den aften da Laurits kom kravlende ind af vinduet. Jeg så overrasket på ham han havde en snackkurv med og et tæppe, vi havde en skovtur på mit værelse, vi snakkede om hvornår mine forældre ville komme hjem, og om hvornår Laurits ville hente mig om fredagen…

***

Fredag kl. 18:00 kom han og hentede mig, vi gik over til skolens hal hvor ballet skulle holdes. Han bad mig vendte udenfor fordi han lige skulle snakke med Lasse, skolens kloge hoved. Jeg stod udenfor og ventede da Mads kom hen til mig… - Hej Julia… du ser godt nok smuk ud… øh hvem er det du følges med?
- hej Mads… tak og i lige måde… jeg følges med Laurits… hvem følges du med?
- jeg følges med Tanja… hun er altså en pæn tøs hun er… ej undskyld… vi ses sener… farvel
-øh ja ses sener… jeg gik ind i forhallen og ventede på Laurits der, han kom løbende ud til mig og tog min hånd og trak mig med ind i hallen. Jeg kiggede rundt og alle stod og kiggede på Laurits og jeg – hvorfor stiger de alle på os hviskede jeg ind i Laurits’ øre
-fordi du er den smukkeste pige i aften… jeg rødmede og lagde mit hoved på hans skulder –Laurits, det her er så rat
- sh Julia, det behøver du ikke en gang at sig… han kyssede mig på kinden. Der blev sat en anden musik på, og Laurits trak mig med ud på gangen…
-hvad er det du… jeg blev afbrudt, han kyssede mig. Jeg stod op af vægen… det undrede mig at der ikke var andre ude på gangen, jeg så skiltende og den passending der var sat rund om os… jeg skubbede Laurits lidt væk
- Laurits… hvad er det der sker spurgte jeg med et smil på læben
- ikke noget Julia, jeg bad bare drengene hjælp. Han smilede til mig og kyssede mig igen. Da festen var ved at være slut sad Laurits og jeg ude på en gynge på legepladsen, vi sad og snakkede, det var rat og sidde sammen med ham…

 

LAURITS SYNSVINKEL

 

Jeg fulgte Julia hjem og fik et farvel kys af hende, da jeg kom hjem sad drengene der –hvad nu drenge spurgte jeg med et skævt smil
- hvor blev du af spurgte Julius
- hvad mener du Julius?
- jeg mener hvorfor kom du og Julia ikke om på boldpladsen, vi stod og ventede på jer.
- når ja…. Ej undskyld drenge, hvis det kan hjælpe er der tid nu…. Jeg tog min mobil op af lommen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...