måske... måske ikke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2015
  • Opdateret: 13 feb. 2017
  • Status: Igang
Julia er en pige der lever et helt normalt liv og er forelsket i en hel normal dreng... hvad sker der med Julia når drengen invitere hende med til afslutningsballet? og hvad vil drengens fodboldhold gøre for at få drengen til at fokuser på fodbold i stedet for Julia?

4Likes
15Kommentarer
1259Visninger
AA

2. han er min!

LAURITS SYNSVINKEL

Jeg kom tidligt i skole, jeg stod på gangen omringet af alle piger som sædvaneligt. Vi stod bare og snakkede, alle piger snakkede om festen og om hvem de skulle følges med. Jeg var lidt lige glad med det hele, Julia kom møvende ind i manken, hun havde tåre i øjnene.
–Jeg er nød til at tale med dig Laurits, angående festen på næste fredag.
- Tøser, gå med jer jeg skal lige snakke med Julia, så smut med jer. Ja hvad er der med festen, du kommer da med for jeg har planlagt noget specielt kun til dig.
hun begyndte og græde –hvad er der galt Julia… jeg holdte hende ind til mig og trøstede hende så godt jeg kunne. –det er fordi hulkede hun – kan ikke komme med på næste fredag, jeg skal i sommerhus
-hvor henne Julia, jeg kommer og henter dig Julia, du er den eneste pige jeg vil følges med
- ved Blåvandshug, og jeg er utrolig ked af det Laurits… hun løb væk fra mig, jeg løb efter hende ud på legepladsen og ind i den lilleskov som ingen af de små børn syndes var spændende, jeg hørte Julias hulken og fulgte det. Hun sad op af et træ og skulle lige til at løbe igen da jeg grab fat om hendes håndled, hun satte sig ned på knæ og jeg satte mig ned ved siden af hende og holdte om hende.
 – det er okay Julia, jeg skal nok klare mig, jeg er her jo stadig og jeg vil stadig have det specielle klar til dig når du kommer hjem igen, okay?
- ja det har du ret i, men jeg har ventet så langtid og så bliver det ødelagt på grund af min mor mener at vi skal i sommerhus… vi sad i lidt tid da hun rejste sig tørrede tårrene væk og gik derefter…
 jeg var knust inden i, over hun ikke skulle med. nu ville jeg tage over til hende og det gjorder jeg så. På vej der over mødte jeg Rebecca hun kom hen til mig og begyndte så at stå og snakke om alt mugligt…
- Laurits jeg tænkte på…. Jeg kiggede på hende og hun fortsatte med at snakke – om du havde lyst til at tage til fest med mig nu hvor Julia ikke kan.
-nej Rebecca du er den sidste jeg vil tage med… det kan godt være det var ondt men se dig lige… for meget make up og så, ser du generelt bare billig ud. Rebecca så fornærmet ud og gik med hastige skridt videre.

JULIAS SYNSVINKEL

Da jeg kom hjem fra skolen stod alt klar, min far stod og pakkede bilen og mor var i gang med at smøre sandwichs, jeg løb op ad trappen og smed min taske over i hjørnet af mit værelse. Det bankede tre gange på døren og min far kom ind.
- har det været en god dag i dag Julia?
- ja den var helt fin indtil da jeg skulle forklare Laurits at jeg ikke kunne tage med ham til ballet på næste fredag
- næste fredag? det kan du sagtens der skal vi ikke noget, vi kommer hjem på onsdag så det skulle du godt kunne nå
- hvorfor siger mor så at jeg ikke kan? Det er altså forvirrende det her far
-din mor har misforstået mig Julia, det er mig der skal afsted næste fredag… der er jo middag på firmaet, og der skal mor og jeg afsted… han smilede til mig, og gik ud igen og inden han lukkede døren spurgte han om jeg ville med eller om jeg ville blive hjemme jeg smilede til ham og tørrede tårrene væk –hvis jeg må blive hjemme vil jeg rigtig gerne det. Jeg stod i døren og vinkede til mine forældre der var på vej ud af indkørslen. Da de var ude af syne gik jeg ind og smækkede døren efter mig. Jeg gik op på mit værelse og skulle lige til at finde min mobil frem da det bankede på hoveddøren jeg lagde min mobil på mit natbord og løb neden under for at se hvem det var. Da Laurits stod ude foran gik jeg i panik jeg tørrede alt det løbene mascara væk og åbnede døren
- hej Julia
-jeg er glad for du er her Laurits, jeg må gerne komme med på fredag
- det var da godt at høre….
-er der noget galt Laurits
-ja efter du sagde at du ikke tog med kom Rebecca og spurgte mig om jeg ville følges med hende
jeg begyndte at græde igen og Laurits kom hen for at trøste mig
- hold dig væk Laurits, det er bedste hvis du går nu. Jeg skubbede ham ud og lukkede døren, den aften ringede min mobil uafbrudt, det var Laurits, jeg satte mig ind i min seng og lå og læste, da den ringede 20. gang tog jeg den
- ja hvad er der Laurits hulkede jeg- tror du jeg har lyst til at snakke med dig efter det du gjorder mod mig
- nej, men
-ikke noget men Laurits, er Rebecca bedre end mig, eller hvad?
- du lod mig ikke tale færdig Julia, jeg sagde nej til hende, jeg vil stadig helst følges med dig Julia
jeg lagde på lige efter han havde sagt det og begyndte at græde, jeg hørte noget der ramte mit vindue. Jeg gik ud på verandaen, der nede stod Laurits med røde roser og en æske chokolade der var formet som et hjerte. Jeg smilede ned til ham
-Julia må jeg komme ind, jeg har noget jeg vil spøger dig om. Jeg løb ned af trapperne og ud på tarasen og hoppede op i armende på ham, jeg holdte mig tæt ind til ham og slap ham ikke
-jeg har noget jeg vil spøger dig om Julia
jeg hoppede ned og kiggede spøgende på ham- jeg har tænkt længe over det og skrevet det ned 100 gang for at få det til at lyde godt.
jeg satte mig på havestolen og kiggede op på ham
- jeg… altså…. Jeg har kunne lide dig lige siden børnehaven og jeg føler at vi to har noget særligt sammen Julia vil du være min kæreste han smilede skævt ned til mig
jeg så op på Laurits med tåre i øjnene, rejste mig fra stolen og krammede Laurits og mumlede ned i hans skulder –ja Laurits jeg vil gerne være din kæreste… vi stod i lidt tid da det begyndte at styrt regne, vi løb indenfor og tørrede os. Jeg løb ovenpå for at få noget tørt tøj på, jeg fandt en sommerkjole og nogle shorts og tog det på. Da jeg kom ned var Laurits i gang med at tørre sit hår, han stod og stirrede op på mig, jeg rødmede og smilte ned til ham.
- Varv Julia, du ser, du ser godt ud…
jeg grinede –tak Laurits… vi gik sammen ind i stuen for at få noget mad, jeg satte mig over for ham og smilede stille. Vi sad og snakkede om skolen og sport.
han smilede og sendte mig et blik jeg ikke havde set før. Jeg rødmede og smilede til ham, jeg rejste mig og gik ned af gangen og ind på badeværelset, jeg rettede på kjolen og lagde noget mascara. Jeg støtte ind i ham på gangen
- ej det må du virkelig undskylde Julia det var ikke meningen, er du okay?
- jeg, ja jeg er okay Laurits. Laurits hjalp mig op og vi satte os ind for at spise resten af maden færdig, vi sad og så lidt fjernsyn og gik så i seng, vi fald hurtigt i søvn om aftenen.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

et kapitel mere!

der kommer mere på torsdag!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...