måske... måske ikke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2015
  • Opdateret: 13 feb. 2017
  • Status: Igang
Julia er en pige der lever et helt normalt liv og er forelsket i en hel normal dreng... hvad sker der med Julia når drengen invitere hende med til afslutningsballet? og hvad vil drengens fodboldhold gøre for at få drengen til at fokuser på fodbold i stedet for Julia?

4Likes
15Kommentarer
1251Visninger
AA

3. fedt gjort man

LAURITS SYNSINKEL

Da jeg vågnede om morgen lå Julia ved siden af mig, jeg smilede og nussede hendes hår. Hun begyndte at smile og lagde en hånd på min kind.
- godmorgen Laurits har du sovet godt?
- godmorgen Julia ja jeg har sovet fint hvad med dig?
- jo jeg har sovet fint, vi faldt vist lidt for hurtigt i søvn i går Laurits. Hun grinede lidt og så på mig
- ja, hvad er klokken eneligt Julia?
- den er 7:30 Laurits hvorfor da?
- åh ikke for noget Julia, var bare nysgerrig… kom her Julia. Jeg lagde en hånd på hendes skulder og træk hende ned til mig – kom læg dig her.
hun gjorder som jeg sagde og så kyssede jeg hende, i panden.

JULIAS SYNSVINKEL

Jeg smilede og så på ham –Laurits… jeg tænkte på, hvorfor har du eneligt valgt at invitere mig til festen, hvorfor inviterede du ikke Line eller Sarah de er da søder og pænere end mig
- jeg inviterede dig fordi du ikke hænger op ad mig hele tiden, du lader mig komme til dig, derfor inviterede jeg dig og så fordi jeg godt kan lide dig.
Jeg smilede og puttede mig helt ind til ham, han lagde en hånd om mig og trak vejret langsomt, da klokken blev 08:00 vækkede jeg Laurits igen.
-Laurits… vågn op, din mobil ringer, vågn nu op
- øh hvad, hvem er det, ja ja jeg skal nok vågne
det var hans mor der ringede til ham
-jeg er ved Julia, hvorfor mor?
hans mor lød bekymret og vred
-ej er det i dag mor
det lød til at være vigtigt siden Laurits reagerede så voldsomt på det, han lagde på og så på mig…
- jeg er nød til at smutte Julia, jeg skal til fodboldskamp nu her om 5minutter, Hey vent du kan da bare tage med altså hvis du har lyst,
- øh jo det ville jeg da gerne, men skal vi ikke skynde os hvis det er om 5minutter?
-jo, skynd dig at få noget tøj på, han smillede og blinkede til mig, han er så sød når han sender det blik til mig, jeg smilede tilbage til ham.

Vi kom da der kun var 2minutter til kampen startede, nogle gange er det rat at bo så tæt på skolen. Han gik ind i omklædnings rummet, kort efter kom han ud og trak mig med ind. Der var ikke nogle inde i omklædningsrummet, Laurits begyndte at tage tøjet af for at skifte, jeg kiggede væk mens han skiftede. Jeg rødmede og forstod ikke helt hvorfor jeg havde sagt ja til at tage med… det var utrolig akavet. Laurits trak mig med ud af omklædningsrummet og sagde
-Julia hvis du går op af de trapper og går ind ad døren og sætter dig på første række, så henter jeg dig efter kampen, du skal bare blive der, okay?
-okay Laurits, men er du sikker på at første række ikke er optaget?
- Julia kom nu bare afsted, jeg er nød til at skynde mig… han kyssede mig på kinden, jeg smilede svagt og løb op af trapperne og søgte efter en plads foran.
holdet stod og varmede op da Laurits kom ind på banen, holdet kom stormende hen til ham. De spillede en fremragende kamp. Kampen endte 6-2 til hjemme holdet.

Hvorfor er det jeg tror han har glemt mig, måske fordi jeg sider som den eneste tilbage på tilskuerpladsen. Kl. 15:00 og kampen sluttede 12:00, er det så i orden at man føler sig glemt? Jeg rejste mig og var på vej ned ad trappen, da jeg støtte på Oskar Laurits’ bedste ven.
-Julia hvad laver du her, du interesserer dig da ikke for fodbold…
- nej det ved jeg, men har du set Laurits?
- ja han sidder ned i omklædningsrummet, han sidder og snakker med sig selv. Et eller andet om en restaurant, jeg spurgte ham men han svarede ikke. Han gemmer sit hoved i hænderne, jeg tror han er forelsket, han har været sådan siden 6.klasse
- er der andre drenge der ned Oskar
-nej der sidder kun ham, hvorfor?
- tak Oskar… jeg løb ind i omklædningsrummet, der sad han i undertøj og gemte sit hoved i hænderne. Jeg listede mig hen til ham, jeg hørte døren gå op bag mig og ind kom Oskar med en spand vand. Han kastede vandet på mig og begyndte at grine, jeg havde en hvid T-shirt og hvide shorts. Og når vand rammer hvidt tøj, bliver det jo gennemsigtigt. Så der stod jeg i vådt gennemsigtigt tøj og lignede et fjols.
- nej hvor er du yndig Julia, Oskar bryd ud i latter og jeg hørte også Laurits grine. Jeg gik over mod døren og låste den, så tog jeg spanden og fyldte den op. Jeg gik hen mod Oskar og kastede det hele på ham, der efter var jeg flad af grin. Oskar så på mig.
-sikke noget flot undertøj du har dig Julia… han smågrinede, han kiggede på Laurits som stod bag mig. Da han tog armen rundt om mig fik jeg et chok, jeg lænede hovedet tilbage og hvilede det på hans skulder.
-rolig nu Julia, det er bare mig han smilede og jeg så Oskar blinke med det ene øje.
-hvad blinker i om? Laurits hvad forgår der? Oskar var hurtig til at svare
- ikke noget Julia, overhovedet ikke noget, jeg fik bare noget i øjet… han smilede på en mærkelig måde og hentede en stol. Han gik igen og fandt noget snor i sin taske
-Julia det her er ikke personligt, der er bare en ting vi er nød til at få afklaret…. Laurits førte mig hen til stolen og Oskar bandt mine hænder sammen
-Hvad er det i laver, Laurits og Oskar jeg forlanger en forklaring… de stod foran mig og kiggede skummelt på hindanden. Men der var noget ved Laurits der ikke var normalt, han så ud som om han virkelig havde lyst til at binde mig op
- Julia du skal bare vide, at hvis du vil være her inde så skal hele holdet være enige om det…
-hvad mener du med det Oskar? Oskar piftede og hele holdet kom ud fra badet og alle bar en spand med vand… det var virkelig pinligt. Så råbte Oskar- Drenge respektere vi at en pige som ingen interesse for fodbold er her i vores omklædningsrum, og stjæler vores bedste spiller? Og hele holdet undtaget Laurits råbte i kor- NEJ VI GØR IKKE….
- Oskar hvor vil du hen med det her? Jeg begyndte at græde, hele holdet kastede vandet på mig
- Julia vi har vores private steder og det her er en af dem, så vil du være sød at gå så drengene kan klæde om i fred?
- det har jeg lidt svært ved Oskar du bandt mig ligesom… Oskar satte sig ned på knæ for at binde mig op, da jeg var fri løb jeg over og låste døren op og løb ud og så langt væk jeg kunne…

Jeg slukkede min mobil, jeg gik helt alen rundt i den store verden, jeg frøs virkelig meget. Der var gået tre dage siden jeg sidst var hjemme så jeg gik hjem ad, der hjemme sad Laurits og ventede på mig.
-Julia… jeg afbrød ham
- jeg gider ikke snakke om det okay? Og desuden Laurits drop det du ved jo godt det her aldrig ville fungere, og jo lige en ting til du skal bare glemme mig, jeg tager ikke med dig til festen på fredag… det kan du takke dine ”venner” for
- hvad mener du med ”venner” Julia… jeg smækkede, og låste døren. Jeg begyndte at græde og satte mig ned foran døren, han bankede på og ringede på. Jeg åbnede døren og så på Laurits som stod med tåre i øjnene,- Julia du forstår ikke…
-hvad er det Jeg ikke forstår Laurits?
- Julia… han gik i stå og så mig lige ind i øjnene. Jeg støttede mig mod døren og kiggede spørgende på ham, han vente ryggen til mig og jeg var lige ved at lukke døren, da han pludselig sprang op til døren og kyssede mig. Jeg skubbede ham væk og skulle lige til at spøger hvorfor da Oskar kom hen til døren.
-Julia jeg er…
- jeg er ligeglad med hvad du er Oskar… og så smækkede jeg døren i, jeg hørte Laurits og Oskar snakke

Laurits’ synsvinkel

- Jeg er sku ked af det der sket Laurits jeg håber ikke det har ødelagt noget mellem jer…
- der er ikke noget mellem Julia og jeg…. Vi skulle følges til ballet og det gider hun ikke pga. det med omklædningsrummet… så jeg håber for jer at det var det værd
- Hey man, det var ikke sådan ment, er du okay man… hun er ikke den rette for dig, der findes masser af sild i havet, det er bare med at fange den rigtige
- men Oskar det var den rigtige jeg havde fanget og så slår i den ihjel, fedt gjort… jeg går hjem ses i morgen...

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

hey hey.... hvad syndes i?
skal jeg bare stoppe her?

kommenter og skriv jeres mening :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...