måske... måske ikke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2015
  • Opdateret: 13 feb. 2017
  • Status: Igang
Julia er en pige der lever et helt normalt liv og er forelsket i en hel normal dreng... hvad sker der med Julia når drengen invitere hende med til afslutningsballet? og hvad vil drengens fodboldhold gøre for at få drengen til at fokuser på fodbold i stedet for Julia?

4Likes
15Kommentarer
1247Visninger
AA

7. elsker han mig ikke???

Laurits’ synsvinkel

 

Jeg gik ned på boldbanen i håb om at kunne være alen, der var ingen så jeg øvede mig i langskud og skud på stolpe. Jeg var så u fokuseret at jeg enten skød en meter over målet eller ikke ramte bolden, jeg var bekymret for Julia. Måske lidt for bekymret, jeg så Kasper løbe ned mod det gamle klup hus og August fulgte efter. Da klokken blev omkring otte kom både Kasper og August ud, da de var nået et stykke væk listede jeg mig ind. Jeg gik lidt rundt og kiggede da jeg hørte en råbe ned fra kælderen, jeg stod stille og lyttede og så hørte jeg det igen, det lød 100 procent som Julia. Jeg tændte lyset ned til kælderen og gik lidt rundt, jeg kom hen til en dør den var låst. Jeg kiggede lidt rundt og så en krog med nogle nøgler på, jeg tog dem og låste døren op. På den anden side af døren sad der en pige, hun så bekendt ud. Efter noget tid bevægede hun sig, jeg tændte lyset og så hen på den smukkeste, lækreste og enestående pige der sad sammen krøllet i hjørnet. Jeg gik stille hen til hende og satte mig ned ved siden af hende, det så ikke ud til hun så mig eller hørte mig. Jeg lagde en hånd rundt om hende, hun fik et chok og så undrende op på mig jeg smilede til hende og så så en tåre trille fra hendes kind.

 

Julias synsvinkel

 

Jeg havde med besvær kravlet over i det ene hjørne af rummet. Det hele virkede uvirkeligt, jeg havde en dunkende hovedpine. Da jeg så op i Laurits’ smukke øjne begyndte jeg at græde, jeg lænede mit hoved ind på hans skulder og holdte om ham. Han strøg mig på ryggen og holdte mig tæt ind til ham, jeg hørte skridt ude fra gangen og sukkede da jeg hørte Kaspers stemme – jeg kan se du har fundet Julia
- Kasper lad hende være sagde Laurits stille
- jeg rør hende ikke hvis du går ud og glemmer alt det her, og hvis vi taber kampen på lørdag så skal du ikke være sikker på du kommer til at se hende igen… da Kaspers ord nåde mig blev jeg bange og begyndte at græde igen.

 

Laurits synsvinkel

 

Jeg gjorder hvad Kasper sagde og gik modvilligt ud af det gamle klub hus, da jeg var på vej op af trappen hørte jeg Julia råbe efter mig og jeg fik en ubehagelig følelse og en tåre klemte sig på, da jeg kom op på boldbanen stod resten af holdet og spillede fodbold. Anders råbte med selvtillid i stemmen ” der kommer han, der kommer ham der skal føre os til sejren på lørdag” og resten af holdet hyllede mig og prøvede at opmuntre mig, men det eneste der kunne munder mig op var hvis Kasper lod Julia gå. Jeg hoppede over banden og ind på banen og kom på hold 1, efter 10 min begyndte det at regne alle drengene styrtede ind. Jeg stod bare der i regnen og kiggede ud over banen. Da jeg var godt og grundig gennem blødt gik jeg ind i omklædningsrummet. Og satte mig på bænken og sukkede, jeg tog mit håndklæde over hovedet og begyndte at tørre mit hår.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

så kom der et kapitel :)

synes i det sker for hurtigt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...