The little girl in the snow

Denne historie er blevet forvrænget og skrevet om. Eventyr er oprindeligt med en 'Happy ending' men hvis man fjerner trylleglansen, hvad er der så tilbage af et eventyr?

3Likes
2Kommentarer
414Visninger

2. Måske

Pigen i spejlet kigger tilbage på pigen udenfor spejlet, med store og dybe isblå øjne. Med børsten i hånden, og i langsomme bevægelser, kører hun fra top til bund. Vejen fra hårrødderne til livet er lang. Det kul sorte hår er glasfuldt, og skinner i det kolde lys der er i stenrummet. De mange ar på hendes arme, ligner også kun små pæne streger nu. Stregerne fortsætter op over overarmene, skulderne, brystet, mave, lår, læg og fødder. De små streger er over alt på hendes krop, og de er bevis på stemmernes vilje. I de følgende 7 år var hendes hovede blevet hjemstedet for endnu seks stemmer. Hver stemme er sin egen person, og hver person fortæller hende hvad hun skal gøre i forskellige situationers. Der er Smerte, Frygt, Sorg, Jalousi, Umenneskelighed, Nysgerrighed og Løgne. Smerte er den stærkeste og den der har været her længst. Der efter kom Jalousi, der introducerede hende for Sorg, Frygt og Løgne. Til sidst kom Nysgerrighed og Umenneskelighed. Der er ikke kommet flere til i lang tid, og pigen håber på, at det også vil forblive sådan. Pigen lægger børsten da hun hører døren lukke sig bag ved hende. Hun vender sig om, og der står kvinden som plejede at komme for at fortælle den historie, den gang hun var lille. Kvindens hår stritter i alle retninger, og man kan godt se at hun har været udenfor. De store skindstøvler er våde, så det kunne jo være at det er vinter. Det er lang tid siden at pigen har set hende. Kvinden tager den store skindkappe og vinterstøvlerne af, og sætter sig ned i lænestolen. 
"Sid" siger hun til pigen. Hun sætter sig ned for kvindens fødder, afventende og nysgerrig.
Måske får hun så endelig resten af historien. 
"Din mor var en meget ung og smuk, men meget mørk i sindet. Jeg har fortalt dig om aftnen du blev født, men ikke hvorfor eller hvem din far er." Pigen ser et hårdt udtryk glide over kvindens ansigt. 
"Din far var et fjols. Eller er et. Eftersom vi aldrig har prøvet at opsøge ham, ved jeg ikke om han stadig er i live. Din far hedder Jacob Ardall, og var på dette tidspunkt søn af en kro ejer."
Kvinden sukker dybt. Fortrydelsens små stjerner glimter i hendes øjne. 
"Han var en meget flot og charmerende mand. Han havde igen hustru eller børn, og var derfor meget eftertragtet for de ugifte kvinder i byen. En aften mødte han din mor. Det gik ikke som planlagt og ud af det kom du." Kvinden sukker igen dybt. Jeg kender nok til verden uden for slottet til at vide, at børn som ikke er mellem gifte, kaldes uægtebørn. Det er en stor skam at føde et uægte barn. 
"Det er også grunden til at du er her. Da din mor blev gravid, måtte vi gemme dig er på slottet. Ser du...." Hun holder en pause, som om der er noget som holder hendes ord tilbage. Pigen har ofte undret sig over mange spørgsmål som hun håber på at få svar på. Hvad er hendes navn. Hvem er hendes forældre. Hvorfor havde hun aldrig været uden for stenværelset? Hvorfor havde hendes mor aldrig besøgt hende? Hvad med hendes familie? Alle disse spørgsmål håber hun nu på at få svar på, nu kvinden endelig sidder i stolen og fortæller hendes historie. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...