alt det vi ikke kan nå

om alt det vi voksede fra og endnu ikke kan nå | digtsamling

57Likes
80Kommentarer
4091Visninger

2. i

 

hun kan findes

med den ene hånd begravet

i fortiden og den anden i fremtiden

hun har et blik så fjernt

som det land der former sig

bag horisontens brede arme

og måske er det derfor

at hun ikke ser mig

når jeg træder

på hendes drømme

så de må krybe i skjul 

under en flise 

der flyder på fortovet

i sin mest kvadratiske forstand

og minder hende om at verden

er langt mere firkantet 

end hvad godt er

og at hun måske bare burde

blive endnu et ujævnt underlag 

under folks fodsåler

 

(for hun vokser alligevel aldrig

virkeligheden over hovedet)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...