Tiden går: Dagbog

Dette er et forsøg på at skrive mine dag til dags tanker og oplevelser ned. Det er sikkert meget sundt at få dem ud af hovedet og ned på skrift.

1Likes
4Kommentarer
552Visninger
AA

2. September d. 27

Så er en hektisk og meget fantastisk weekend slut.

Efter længere tids snakken frem og tilbage om datoer og om hvad der skal ske fandt vi endelig frem til en dato og hvad vi skulle fortage os. Når jeg skriver vi og os mener jeg mine veninder fra gymnasietiden. Sidst jeg så de fleste af dem var da vi stod i vognen og sang vores stemmer væk, imens vi fik vognen til at vugge og hoppe når vi dansede af glæde. Det var en fantastisk tid. Denne weekend har dog også været helt i top. Vi var i alt syv piger der hjemme hos mig snakkede og så film. Der var kun stille imens vi spiste de pizzaer vi selv havde lavet. 

Mit køkken er ikke særligt stort, så da vi stod syv piger der ude imens vi æltede pizzadej og skar kød og grønsager var pladsen i køkkenet trang. I løbet af kort tid kunne jeg se på os alle sammen at det glade snak og varmen i køkkenet havde givet os alle en rød kulør i kinderne. Det kan kun være et tegn på at man har det godt.

 

Det var meningen at vi skulle have holdt film aften. Det lykkedes os da også at se tre film, men det var spredt meget ud på aftenen, da der var meget at snakke om for os alle. Nogle havde fundet ud af hvad de ville starte på af uddannelser efter dette år, andre havde fået et job langt om længe. Hver en sten blev vendt så det var ikke så underligt at der skulle meget the, kaffe, sodavand og kage til at holde folks energi i top. Ikke alle blev og overnattede desværre, men alle var enige om at vi meget snart skal ses igen.

 

Søndagen gik med sen morgenmad og træt snak imens det smukke solskinsvejr blev nydt med en lille kop the i hånden. I løbet af kort tid havde jeg kun en veninde tilbage. Vi endte med at sidde og spille computer i mange timer imens vi fik snakket lidt om livet som "voksen" og de ting det kræver af en når man arbejder med børn.

 

Det er sjovt som at man nogle gange helt glemmer at man ikke har set hinanden i flere måneder. Det føles som om at man så hinanden lige for et øjeblik siden og at intet har forandret sig. Sandheden er dog at alt for mange ting har ændret sig. Vi lever ikke længere i den beskyttede institution som gymnasiet er. Alle tænker på fremtiden og den tid vi har til fjolleri og hygge er blevet mindre og mindre. Så måske det er godt at man gør en ekstra indsats for at leve og opleve alt man kan.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...