Tiden går: Dagbog

Dette er et forsøg på at skrive mine dag til dags tanker og oplevelser ned. Det er sikkert meget sundt at få dem ud af hovedet og ned på skrift.

1Likes
4Kommentarer
589Visninger
AA

3. Oktober d. 6

Der er gået mere tid end jeg havde planlagt siden sidst jeg skrev et indlæg her. Forklaringen er egentligt meget enkel og måske ikke hel holdbar...

Min tid er gået med at passe mit arbejde, men jeg må indrømme at det har taget/fået al min energi på det seneste. De lange dage hvor jeg møder ind kl 08:00 og først er hjemme igen kl 16:30 er jeg næsten for træt til at spise mad. Jeg ville ønske der også var noget kaldet efterårskuller, for det virker som om ALLE børnene har det. Den mest simple fællesbesked om at de skal læse eller skrive kan tage op til et kvarter! For så skal det ene barn lige snakke færdig om en leg og en anden er ved at tisse i bukserne, eller bliver pludselig ked af at dets marsvin døde for tre år siden. 

Vores timer vare kun trekvarter, så der er ikke meget tid at give af når man ikke har dobbeltmoduler. Jeg har fortalt mange af børnene at vi alle sammen skal ønske os flere weekender i en måned, så vi har mere tid til at genoplade fra en hård uge i skolen. De er enige med mig. Politiske meninger siger dem ikke meget, men de giver klart udtryk for at dagene er forlange samt at der mangler tid til bare at kede sig der hjemme en gang i mellem. Det er en uhyggelig udvikling når flere børn møder ind i SFO'en med: blanke og trætte øjne imens de klager over ondt i hovedet og at de fryser fordi de er trætte.

 

For uden skolen og arbejdet har livet budt mig en ensom kattekilling. Den er tam og det tragiske ved dens historie er at jeg har snakket med alle i det nærtliggende område. Ingen vil kendes ved killingen. Ingen har set den før. Nogle fortæller om ukendte biler der fra tid til anden "kommer til" at glemme killinger på en stor gård ikke så langt fra mit hjem.

Den gård har ikke midlerne til at have en milliard katte. De har gjort noget for at slippe for at killinger bliver sat af der, men nu bliver de sat af andre steder.

Killingen er tam. Den kan gå i kattebakke og vil meget gerne kæles hele tiden. Teorien er at der er nogle der er kørt ud og har sat den af fordi de ikke har plads til den alligevel. Vi har gættet os frem til at den må være en 10 - 15 uger gammel max.  Tragisk start på livet. Vi har fundet en rar familie der vil have den så den flytter heldigvis snart så den kan få al den kærlighed og omsorg den kræver. Det er svært at give den det her hjemme med to andre madammer der mest af alt opfører sig som om de ejer verden.

Det er heller ikke det mest optimale at få endnu en kat når jeg flytter inden for et lille års tid. Planen er at flytte til Århus her fra Sjælland for at studere. Mon det er normalt ikke at være bange for at flytte langt væk hjemme fra, men mere bange for om man kan finde ud af at studere på universitetet?  Sådan har jeg det.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...