Tiden går: Dagbog

Dette er et forsøg på at skrive mine dag til dags tanker og oplevelser ned. Det er sikkert meget sundt at få dem ud af hovedet og ned på skrift.

1Likes
4Kommentarer
547Visninger
AA

11. Juli d. 17

Jeg har endelig fået sommerferie! Jeg tror ikke du forstår hvor meget jeg har glædet mig til det! Jeg har sagt mit arbejde op som tilkalde vikar og har indtil september frihed til at gøre som jeg har lyst! Desværre har min og mine venners planlægning ikke været den bedste. Ingen er hjemme i Danmark på samme tid. Det ser først ud til at vi alle kan se hinanden til august. Det går nok. Jeg skal alligevel snart ned til den festival jeg er med til at arrangere, så på den måde går der hurtigt to uger med det.

 

Indtil nu har min ferie været stille og rolig. Jeg har med hjælp fra mine kærer forældre bygget Ikea møbler til mit kollegieværelse i Århus, købt små ting som trip-trap stole til folk (mig) som er hobbit størrelse og ikke kan nå de øverste hylder i køkkenet samt sat badeforhæng op på mit nye mikroskopiske badeværelse. Det begynder stille og roligt at føles mere og mere rigtigt at jeg skal flytte. Hvilket jeg glæder mig meget til! Jeg overvejer snart at tage der hen og overnatte der lidt så jeg kan se min veninde der bor i Århus lidt. Ellers har min første uges ferie været enormt rolig. Jeg har sovet længe, set lidt for meget film og serier på netflix og bare tullet rundt her hjemme.

Ferien har også sendt mig tilbage til min barndom hvor jeg elskede at spille pokemon... Åh ja, jeg er blevet en pokemon go zombie, jeg ved ikke hvad jeg selv skal synes om det... Det er underligt vane dannende at fange pokemoner! Ud over Pokemon har jeg også genopdaget hvor meget glæde sæbebobler kan sprede hos folk! Min mor havde i sjov købt sæbebobler med hjem, og i løbet af ingen tid var der sæbebobler over alt i vores hus, have og ovre hos naboen fordi både min far og jeg blæste sæbebobler. Jeg har konfiskeret det sidste sæbevand så jeg kan tage det med på festival her om en uges tid. Det kan kun blive et hit! Hvem vil ikke se sæbebobler imens de hører musik og drikker Whiterussians eller Kirsebærvin???

 

Apropos festival. Jeg har snakket med min efterskole ven som jeg kyssede med under Copenhell. Heldigvis har han ikke lagt noget i det! Jeg ved ikke om han fandt en sød pige på Roskilde, men jeg ved vi begge er enige om at vi hellere vil bevare vores venskab og derfor ikke vil udforske det andet mere. Nu må vi jo se om vi kan holde det, vi skal på camping sammen i august såå.. Det bliver spændende.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...