Tiden går: Dagbog

Dette er et forsøg på at skrive mine dag til dags tanker og oplevelser ned. Det er sikkert meget sundt at få dem ud af hovedet og ned på skrift.

1Likes
4Kommentarer
548Visninger
AA

12. Februar d. 3 2017

Det der med at skrive ofte og fortælle hvad der sker i mit liv er jeg tydeligvis ikke super god til! Jeg må dog indrømme at jeg har ville skrive her tidligere, men jeg var usikker på om det jeg ville skrive om var noget jeg var klar til at dele med andre. Der er dog gået en masse tid der er sket en masse i mit liv og jeg er nået til en afklaring.

Mit liv er ikke fyldt med kæmpe drama og vildt meget spænding, det er et ret normalt liv. Alligevel er jeg som en del andre meget god til at tænke over noget der sikkert ikke er så kompliceret meget længe! Jeg har stået på meget usikker grund med min ven jeg kyssede med på Copenhell. Derfor var jeg ikke sikker på om jeg var klar til at skrive om det herinde, men der er sket meget i den sag. Jeg skylder en opdatering!

 

Godt så. Vi kyssede på Copenhell og blev enige om at vi bare skulle være venner. Eller det var det sidste jeg skrev herinde. Siden da så vi hinanden flere gange til forskellige fester, sociale events og andet hvor vi begge var inviteret. Vi har ikke været uvenner på noget tidspunkt, så der var ingen grund til ikke at komme til alle de her ting. Problemet var dog at der ofte var alkohol indblandet, og med alkohol kommer der også en lille stemme der fortæller dig at det er okay at gøre noget du sikkert ikke ville gøre hvis du var ædru. Jep. Den stemme har desværre utrolige overtalelsesevner. Derfor endte min ven og jeg med at kysse op til flere gange, samt ligge i ske og putte når vi begge to skulle overnattet til nogle af de her begivenheder. Vores fælles ven vidste godt hvad der var sket på Copenhell og konfronterede mig på en meget sød måde med det. Han nævnte aldrig noget om hvordan vores ven (ham jeg kyssede med) havde det, men han var meget glad og støttende i det der skete mellem os, også selvom vi ikke selv vidste hvad det var. 

 

Det her fortsatte ind i mit første semester på universitet, og for at være helt ærlig så fyldte det enormt meget i min hverdag! Jeg tænkte SÅ meget over hvad det var vi lavede og om hvad han mon tænkte om det. Var vi på vej ind i en gråzone mellem venskab og noget mere intimt eller hvad? Var det bare noget der skete når i drak sammen, eller følte han også noget? Var det overhovedet smart, hvad med vores venskab?

Jeg kunne ikke mere! Det var så udmattende ikke at vide hvad der foregik mellem os, så jeg konfronterede ham og spurgte indtil hvordan han havde det. Han indrømmede mange søde sandheder og det blev klart at han havde stået med de samme spørgsmål som mig, men han havde på en måde overbevist sig selv om at jeg ikke lagde noget i det og derfor skulle han også lade hver. Alligevel blev vi enige om at det nok var bedst hvis vi mødes og snakkede det igennem. Han tog hjem til mig i Århus og skulle være der i en weekend.

Vi besluttede os egentligt meget hurtigt for at vi ville se hvor det førte hen og blev enige om at vi ville kæmpe for et venskab hvis nu det ikke gik.

Spol frem to måneder:

Vi havde set hinanden flere gange om måneden og var begyndt at være meget tætte. En weekend var han hjemme hos mig. Vi havde være til noget brætspils hygge med nogle af dem jeg studere med, men om søndagen var det meningen at vi bare skulle have en dag sammen uden nogle planer. Sådan gik det ikke. Min mor aflagde et surprise besøg og i det rene kaos af oprydning af mit værelse, og forsøget på at slette alle spor af hvad der foregik i mellem os blev vi enige om at vi ligeså godt bare kunne sige til min mor at vi var kærester. Jep, ikke den mest romantiske måde det skete på, men ikke desto mindre var vi begge meget glade for beslutningen. Min mor var mere end henrykt over nyheden! Hun har kendt ham længe, og har altid sagt at hun havde håbet at jeg ville finde en lige som ham. Så det var jo perfekt.

 

Vi er stadig kærester nu. Jeg kæmper dog en hel del med min uddannelse og mit humør generelt, da jeg gerne vil hjem til Sjælland. Jeg holder af Jylland, men Sjælland har mit hjerte og min familie og alle mine næreste venner, samt min kæreste... Så tiden går langsomt. Jeg er forhåbentligt flyttet til sjælland her til sommer, men der er utrolig lang tid til synes jeg!

Jeg håber at månederne vil gå hurtigt og at alt flasker sig så jeg kan komme hjem og stadig studere samtidigt!

Bortset fra det så spare jeg op til Copenhell! Det er nogle lækre navne igen i år!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...