Arme omkring mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2015
  • Opdateret: 25 sep. 2015
  • Status: Igang

1Likes
1Kommentarer
103Visninger
AA

1. Rædslerne ved at ligge i ske

Mine varme fødder rammer den iskolde træplanke let inden jeg ligger hele min vægt op på dem. De trækker sig sammen og er allerede kolde. De løber op af benet på mig, men stopper inden min krop lukker sig sammen om kulden.

Jeg kigger tilbage på ham, lader mine øjne trække hen over de lukkede øjne og ned i enhver bue inden næsen. Hans læber er så fint lyserøde og et støvfnug letter på sig hver gang han udånder.

Jeg begraver mine hænder i sweateren, der ligger på natbordet og jeg krammer den ned over mit hoved, hvor den lander med uld, der dækker min krop.

Et skridt fremme lader jeg mit blik falde ud af de seks små vinduer, rammen er hvid. Vinduerne laver hvert sit billede af havet derude på den anden side, som så alligevel er ret ens. Vand på sand, der fylder dine ører med lange strøg af sandpapir.
Vinden løfter gardinerne og suser om hjørnerne ind i ørerne og det grå lys gør alt en farvenuance tættere på hinanden. Olielampen knirker ikke i takt med ham, når han går hen over gulvet. Han vikler armene om mig og sammen har vi blikket rettet mod bølgerne, der gang på gang smelter ind over sandglasuren.
Hans varme fugt og læber af velour rammer min skulder. Mine øjne lukker i med en indånding. Jeg åbner dem igen sammen med udåndingen. Hvad er det for en følelse, der har fyldt min krop? Mine håndflader er ikke svedige, mine ben står solidt på jorden, min vejrtrækning er dyb og luften har aldrig været renere, som efter hvert et åndedræt vi udslipper. Armene, der holder om mig, løfter mig, er lette. Sweateren indhyller mine skuldre i en varme bare en enkelt grad højere end min kropstemperatur. Alt jeg har på føles blødt, blidt, som silke eller fløjl, som et lille ømt kram.
Jeg vender mig, bryder de to, der var blevet én. Forsøger at kravle ind i ham igen.

Med ben så  tunge, at de trækker mit hoved ned ligger vi os igen ned i sengen.
Jeg føler jeg har fundet det bedste sted på jorden, lige her. Med dynen omkring mig oven på ham og hans dunkende hjerte. Bo-dum, bo-dum.

 

Jeg vågner med et sæt. Jeg er fanget under nogle alt for tunge arme, der holder mig fast. Jeg kan ikke trække vejret ordentligt. Så flyt dig dog! Jeg har lyst til at skrige det ind i hovedet på ham. Mine ben er klar til at løbe mig væk derfra. Mine håndflader er allerede svedige og jeg ved ikke hvor jeg skal placere dem. Mine øjne sover ikke længere. Min krop er mast sammen på for lidt plads. Du er ikke bange, du er ikke bange, du er ikke bange. Min hals er snørret sammen, luften omkring mit hoved er trykkende, vammel, klam, beklumrende, kvalmende, indelukket, tyk og tung, kvælende. Så luk mig dog ud!
Jeg rejser mig med et sæt, snapper efter vejret og falder tilbage. Jeg ligger jeg jo bare i en seng under den beskyttende arm jeg elsker.

"Har du mareridt?"

Jeg vender mig om og smiler til ham. Griner lidt. Nej, nej.

Men så er det, at det alligevel ikke går mere.

“Jeg elsker dig. Men jeg er ikke forelsket.”

 

Nu vasker jeg op i stedet. Fordi jeg er bange for at jeg ikke kan falde i søvn, at min krop vil vende sig og mit hoved vride sig i timer til jeg udmattet vågner igen 4 timer over 8.

Se mig. Se mig. Så se mig dog!

Ordet 'ensomhed' lader tårene flyde i mine øjne til jeg igen er alene.


Jeg vågner med et sæt. Alt omkring er åbent. En fremmed, noget fremmed kunne tage mig med sig.Min vejrtrækning er panisk, den hiver i halsen. Mine lunger, gabende åbne, presser på mit bryst for at komme ud, men der kommer kun et lillebitte strejf af luft ned. Jeg sætter mig brat op i sengen og trækker dynen op til mig. Der er ingen, der passer på mig. Jeg har lyst til at skrige af frygt, af magtesløshed og chok. Mine håndflader er svedige, min puls bombarderer min hals. Mine øjne er vidtopspærrede, bange for at blinke. Der er for meget plads i rummet. Du er ikke bange, du er ikke bange, du er ikke bange. Jeg samler benene om mig, prøver at lukke af for mørket. Så luk mig dog ind!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...