Love Hurts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2015
  • Opdateret: 27 sep. 2015
  • Status: Igang
At blive droppet af sin kæreste gør mere ondt en noget andet. Men at blive droppet af sin kæreste efter halvandet år foran alle sine venner kan slet ikke beskrives. At føle sig så ude af stand til at gøre noget over for nogen man elsker gjorde ondt. Det er en følelse der langt fra er til at holde ud.
Og hvad så efterfølgende. Når personen ikke gør noget for at tage kontakt og sige undskyld, hvad gør man så?
Alt dette er et problem Kate kan sætte sig ind i efter, at Zayn Malik vælger at gå fra hende uden nogen videre begrundelse!

4Likes
1Kommentarer
221Visninger

2. 2

3 uger var der gået. 3 lange uger. Han havde de første 14 dage ikke skrevet eller følt noget grund til at kontakte mig. Jeg havde grædt mig selv i søvn, drømt om ham og derefter vågnet grædende 14 dage. Og så lørdag, 13 dage efter det var sket havde jeg ringet ham op. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre da han rent faktisk, mod en del forventning tog telefonen, men vi gik snakket en del hvilket havde medført jeg endnu højere ønskede at få ham tilbage, men de 13 dage havde gjort så ondt. Jeg var ved at gå til. 20 dage efter ringede jeg til ham endnu en gang fordi jeg havde brug for en hjælp kun han kunne give. 20 dage efter tog han telefonen og accepterede jeg tog flyet over til ham 21 dage efter det var sket. Og nu 21 dage efter sad jeg i flyet på vej over til ham. Jeg var ved at dø af nervøsitet. Louis havde rådet mig til at være helt rolig når jeg så ham, fordi han vidste Zayn også havde det hårdt. Det var nok Zayn der havde det sværest, fordi han aldrig sagde noget om hvordan han følte eller havde gjort et forsøg på noget. 21 dage og 7 timer efter det var sket stod jeg nu uden foran døren til Zayns hus og ventede på døren gik op. Jeg rystede over hele kroppen da jeg kunne høre skridt og en bjæffen på modsat side. ”Hej” han sendte mig et halvt smil, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. I stedet bukkede jeg mig ned og nussede Bilbo bag øret. Jeg rakte ham iPaden og mødte hans øjne. ”Skal jeg gå eller ønsker du jeg er her?” Jeg var så nervøs min stemme var ved at knække. ”Bare kom ind” Zayn trådte væk fra døren og jeg trådte ind i forstuen og satte skoene af. ”Hvordan har du det?” Jeg prøvede at virke så rolig så muligt, for hvis først han så mig ked af det var alt ødelagt, og han var så stædig han næsten ikke kunne hænge sammen. ”Nogenlunde” han gik ned af trappen til hans soveværelse, der var placeret i kælderen og satte sig på sengen. I stedet for at sætte mig ved siden af ham satte jeg mig i sofaen. ”Går det godt?” Jeg prøvede ihærdigt at small talke for at stilheden ikke var akavet. ”Det går nogenlunde” Han kiggede ikke på mig men startede sin computer og satte iPaden i. ”Zayn må jeg spørge om noget?” Jeg kiggede på ham og han mødte mine øjne. ”Kommer an på hvad?” Hans udtryk var ikke til at tolke. ”Hvorfor slog du op? Hvorfor skrev du ikke? Du vidste jeg var i tvivl om hvad der var sket?” Jeg holdte min stemme rolig og han så straks såret ud. ”Jeg ved det ikke? Du var så ked af det hele tiden fordi jeg ikke havde tid? Jeg kunne ikke holde til at se dig så ked ud af det?” Han kiggede ned og tastede løs på computeren. ”Og du syntes det her var det rigtige?” Jeg kiggede væk, men kunne fornemme hans øjne hvile på mig. ”Langt fra, jeg savner dig mere end noget andet” Der var helt stille efter han sagde det af den eneste årsag. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svarer på det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...