Unavngivet Historie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2015
  • Opdateret: 24 sep. 2015
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
201Visninger
AA

9. Velkommen hjem

Solen stod lavt og lavede fantasifulde aftegninger i himlen. Fuglene boltrede sig mellem de rødlige nuancer, og sang byen godmorgen. Godmorgen var det for nogen, men Mordel havde været oppe længe. Han sad ved sit vindue, stirrede ud over byen. Sådan havde han sat længe. Selv da natten var mørkest sad han og skimtede ud over byen, som kunne han se igennem det blinde mørke.

Et glas rødvin var næsten tom. Han cirklede vinen rundt i glasset, så den skvulpede op af siderne. Den røde vin, det lignede snarer blod. Det var nu længe siden han sidst havde set den røde farve, følt dens varme glide på hans hænder.
Han rejste sig op og gik af de lange gange i kirne. Han trådte ud af hoveddøren, en stor og mægtig port i jern, med smukke ingraveringer. En dør Mordel selv havde fået speciallavet til kirken, en dør der kunne holde folk ude, en dør der kunne holde hemmelighederne inde. På torvet foran kirken var en hyldorf ved at feje de mange sten fri for jord og skidt. Hans ryg var bøjet og udstålte hans mange år bag en kost. Han ænsede ikke Mordel men bukkede dog hovedet høfligt da Model nærmede sig. ”sig mig, er byen stået op?” spurgte Mordel mens hans blik var fastlås ned af stien til byen ”n-nej, Herre. Ikke endnu, men det varer ikke længe. Dog tror jeg at der stadigvæk er gang i nattens liv fra Bordel’et” Sagde manden lavt og prøvede at virke uvidene omkring hvad bordellet var. Mordel nikkede hurtigt og gik efter sit mål, bordellet. Bordellet husede i et flot gammelt hus, et hus der dog havde nogle ar fra tiden på sig. Et hus, der nu befandt sig i byens mere skumle kvarter. For mange generationer siden, var bordellet byens drejepunkt. Det var en del af samfundet, et sted de rige og vellidte kom. Men ikke længere, Mordels magt over byen havde forvandet stedet til en klam slum, hvor kun de fattigste boede. Det var normalt at finde tis og afføring i rendestenen, og hjemløse Hyldorfer der sov deri.

Det var et sted de færreste kom, et sted hvor de kunne fattige kunne overleve. Denne del havde skam også andre skumle steder, men de var ikke intressante, ikke endnu.

Mordel nærmede sig Bordellet, hans kappe samlede alt op omkring sig, og en ækel lugt hang i hans tøj. Med den ene hånd løftede han i sin kåbe, så den i det mindste ikke ville lugte ligeså slemt. Han passerede flere hyldorfer på sin vej. De fleste lagde og sov mellem affald og rotter, nogle var allerede startede på dagens tiggeri men ligeså snart Mordel nærmede sig forsvandt tiggerne tilbage i skyggerne.

Der var ikke meget lyd fra Bordellen, men nogle var der. Mordel åbnede hårdt døren og trådte ind, overrasket over at hyldorferne ikke stoppede deres færden som hyldorfer altid gjorde. Men det er hvad man kan forvente at disse skjæle, sjæle der ikke bliver ænset det mindste, sjæle byen ignorere eksistere.

En hyldorf nærmede sig, hendes hår var lyst og krøllet. Det hang ned af ryggen på hende, men lignede ikke noget der blev havde set en børste i mange år.

Hun bar et korset og strømebånd, i orange farve så de matchede hendes markeringer. Hun var tynd, nærmee udsultet. Hendes læber var blodrøde og den blå øjnskygge fik hendes egen øjnfarve til at springe frem.

Hendes hale var skåret lang og fyldig og kunne let fange enhver hyldorfs opmærksomhed.
Hun var anderledes, en af de smukkeste hyldorfer der længe var set på stedet. Sikkert en ny fortabt sjæl der nu arbejdede for at tjene til dagen. Mordel kiggede omkring på de andre i rummet. Hver og en var optaget af de dansene piger, nogle så meget at de ikke ænsede de manglende penge fra deres lommer.

”Skal du med op skat?” Spurgte kvinden foran Mordel forførende mens hendes negle kørte over hans kåbe og greb lidenskabeligt fat i hans kåbe. Hun trak Mordel op af de gamle trapper, og gik med et smil på læben, mens hun skuede hoverende til hendes kollegaer. Før mordel fik set sig op, sad de i et lille rum, på kandten af en stor rød seng. Rød, rød som vinen, rød som gardinerne, rød som så meget af det, som Mordel så ofte så.

”Hvad er dit navn, hvad lave du her ?” spurgte Mordel undrene mens han sad med rank ryg.
Pigen satte sig over på en lille skammel mens hun forsøgte at ordne sit hår, dog uden stor nytte.

”Fyra. Det er utrolig, ikke? Hvordan en mand med en sådan magt. En mand der har skabt denne by, og ser dens borgere hver dag. Hvordan han kan være så blind for de hyldorfer der har størst behov for ham. Blind for de hyldorfer der i sandhed søger og har brug for Mallack! Hvad laver jeg her? Jeg overlever. Et mere passende spørgsmål ville vel være, alt forladt, hvad laver DE her ?” Hendes stemme var afskyene, men med selvtillid og en hvis selvtillid over sig selv. Hun sad med rank ryg, mens hendes hale blit viftede over de gamle gulbrædder. Model smilede stort mens han kiggede ned mod det mørke træguls og rokkede hovedet fra side til side. ”flabet, hva’? Mon ikke du er her af en grund. Mon ikke du er her for at tilfredsstille Solavirs usle, desperate, fattige borgere? Du er her af en grund, og det er ikke mig der har placeret dig her. Nej, jeg kunne placere dig mange andre steder. Men, smukke Fyra. Jeg kan tilbyde dig et bedre liv.” Fyra kiggede med ubehag på Mordel, hendes lange ører spidsede til mens hun lænte sig lidt mod Mordel. ”kom med mig, bo i min kirke, vask mit tøj. Behag mig som jeg befaler. Eller du kan spille væk fra det hele, starte forfra. Et nyt liv med nye chancer, med nyt håb. Eller bliv her, som den luder du nu engang er” sagde Mordel med magt i hans stemme. Mens Fyra sad og tænkte smilede hans blot lumst og kiggede på den tynde krop. Kiggede på det stramme korset, og fantaserede omkvindekroppen hun bar. Hun slog sine perfekte hånder på sine lår og rejste sig langsomt, mens hun lod hendes fingre glide op af hendes krop. Hun gik stille hen mod Mordel, ikke af fryg nej, det var en forfærende gang. Hendes hale rejste sig bag sig som et fyldigt slør. Hun var helt tæt på Mordel mens hun gik lidt forbi ham og lod hendes hale kærtegne hans kind. I et øjeblik lod han sin hage glide med halen, mens hans øjn var lukkede. 2 sekunder der for Mordel føltes som en evighed. Han nød den søde duft der desperat fulge efter Fyra i rummet. Han mærkede hvert et hår på hale kærtegne ham, spillede ham op til leg. Han mærkede sit åndedræt dybt i din krop, og han mærkede hans afslappede krop. Følelser Mordel ikke havde følt længe. Fyra satte sig tæt på af Mordel i den bløde seng, som frivilligt bøjede sig for Fyra’s krop. Hendes ene arm kørte langsomt op og ned af Mordels ryg, mærkede hvert fold på hans kappe, mærkede hver bevis for hans færden i det skumle kvarter. Den anden hånd sneg sig langsomt op på hans lår. Hun mærkede hvordan Mordel gik i stå, hvordan han på 1 sekund gik fra at være den person der havde størst magt, til blot at være det han jo egentlig rigtig var, en liderlig gammel mand. Hånden på låret sneg sig op mod Mordels hans, og i en bevælgelse løsnede hun kappen. Kappen faldt tung bag på sengen, og Mordel gjorde intet. Han havde for en tid, smidt hans magt væk. Nu var han kun en hyldorf. Fyra satte sig ovenpå Mordels skød, med brystet mod Mordels ansigt. Hun spændte i sin krop og lavede forførende bevægelser. Hendes hår slog fra side til side, og hendes øjne fortalte historier Mordel ikke havde hørt i lang tid. Hendes hænder kæmpede om at høre hele hans krop på samme tid, hun pressede sin stramme krop ind imod ham. Hendes tunge slikkede Mordels hals, mærkede hans puls, smagte hans magt. ”Jeg vælger et nyt liv” hviskede hun lidenskabeligt i hans øre, og hurtigt kom Mordel igen tilbage til en smule magt.
Han vendte hende hurtigt ned mod sengen. Han sad nu ovenpå hende, han sad med magten, han bestemte hvad der skete. Mordel spændte uden besvær Fyra fast til sengen. Det var tydeligt han havde brugt remme som demme før. Et smil spredte sig over Fyra mens hun bøjede nakken tilbage i det bløde underlag, klar til at starte et nyt liv. Der gik ikke længe før Mordel endnu engang befandt sig oppe i en kvindekrop. Dog var det nyt, at denne var så villig. Fyra stønnede og mærkede hvordan hun kunne ophidse denne magtfulde præst. Hun lukkede øjnene og mærkede hvordan Mordel fyldte hende, Mærkede hvordan kampen om en frugtbarhed gik igang indeni hende, og ligesom det var Fyra’s tur til fuldende elskoven, mærkede hun en stikken. Hendes øjne fløj op og hun kiggede forvirrende, uden egentlig at vide hvad hun kiggede på. Mordel lagde stadigvæk over hende, men langsomt trak han en kniv ud af hendes hud. Hun så hvordan blodet flød og smeltede sammen med den røde seng, hun mærkede krampetrækkene i hendes mave. Lige i det hun ville skrige sin nød, landede Mordels hånd ovenpå hendes mund. Han stak og stak mens han stirrede med store øjne ned på de mange sår, som et lille barn der frit fik lov til at vælge kage hos bageren. Hans smil stod op til begge ører mens han hænder blev fyldte af det røde blod. Lige inden Fyra’s smerte og svie blev til bevistløshed, lænede Mordel sig nu ned til hende, slikkede hendes hals som hun havde gjort ved ham og hviskede ”Tro ALDRIG du er i magt, jeg kom ikke til magten ved at være dum. Men jeg er en mand af mit ord, du får dit nye liv. Mon ikke Mahallack vil sætte dig tilbage som en myg. Snedig og listig, tørstig efter blod.” Fyras øjne sortnede, og Mordel trak sig væk. Han stod lidt og beundrede sit værk. Han forlod rummet, han forlod sin kappe, som nu var underlag for den døde luder. Han gik langsomt og selvtilfreds ned af de gamle trapper. Ingen kiggede, her var folk ligeglade. Han strakte sin nakke mens han forlod det triste bordel. Han gik mod kirken, der var æringer han var nød til at ordne. Byen var vågen og hans rolle som præst startede nu først rigtig.
Ved kirkens torv stod Mogy endnu engang klar med blisen, Mavia. Endnu engang havde han svært ved at styre de stærke bevægelser.
Uden ord gik Mordel målrettet hen mod Mavia og svingede sig op på dens muskuløse krop. Endnu engang var Mordel en mand med et mål. Og Mavia opførede sig ligeledes. Det var tid til at hente den udvalgte hjem, det var tid til at befri hende for Fliz, og give hendes skæbne en anden retning. En retning med træning og pli. Mordel red ud af byen, så hvordan hver borger kastede sit blik i en anden retning når han kom nær, indtil han endnu engang forsvandt i den mærke skov.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...