Dronningen med det mørke hjerte

Dronningen med det mørke hjerte har ikke altid været hendes tilnavn.
På den lykkeligste dag i hendes liv gik det galt. For hvad gør man når man bliver brændt af? Og så ved altret?
Hævnen er kan være sød, og med kræfter som disse kan det kun falde til ens fordel..... Eller hvad?

2Likes
4Kommentarer
435Visninger

1. En af de mange

"Hvad" råber jeg og rejser mig så hurtigt op at tjenerne der står bøjet over mig, vælter bagover.

“Jamen, Deres Højhed” stammer manden der næsten står lammet af skræk, og kæmper en indre kamp for at udtale ordne. “Det var Deres forældres ønske så....” “Nå, men så kan jeg godt fortælle dig at de er væk! Helt væk!” Jeg begynder at gå frem og tilbage med store vrede armbevægelser. “Jeg kan slet ikke se denne trang mine forældre havde til at gifte mig bort. Troede de virkelig at det ville hjælpe noget som helst. Det kan ikke komme på tale. Det går også bare galt, ligesom det har gjord ALLE de andre gange?! Det har ikke været en mulighed siden....”

Jeg stopper op midt i den store tronsal helt paf og mundlam. Jeg aner ikke hvad jeg skal sige.

“Siden Fabian forlod dig på jeres forenings dag.”

Alle personer i rummet stivner, og der lyder et gisp fra de fleste af mine tjenere og tjenestepiger. Jeg vender mig langsomt og iskoldt om. “Hvad sagde De?” Der lyder en kliren fra min perlebesatte læderkjole, da jeg med store skridt går over mod manden som sagde det forbudte navn. “Ikke noget Deres Majestæt. Om forladelse jeg vidste ikke at man...” Men jeg er allerede blevet for utålmodig, så jeg river en glaskanne ud af hånden på en eller anden, og kyler den efter ham. “HVAD SAGDE DE” skriger jeg så højt jeg kan, og bøjer mig forover. “Jeg sagde at....at...”

“At?” Jeg hæver det ene øjenbryn, og venter mens min tålmodighed hurtigere og hurtigere strømmer ud af mig.

“At det ikke har været en mulighed siden Fabian forlod dig på jeres forenings dag," pep han.

Jeg kan se der på ham at han afventer et slag. Hans muskler spændes, og han trækker knap nok vejret.

"Og det har De helt ret i. Det har ikke været en mulighed for mig siden at den kujon der kalder sig en mand forlod mig." Jeg stirre stift og koldt på ham. Selvom jeg er omtrent to hoveder lavere end ham ser jeg ham krympe sig under mit blik. Jeg laver en håndbevægelse mod en vagt der står til venstre for min trone. Jeg gider ikke engang værdige den fremmede et blik, mens jeg går tilbage til min trone. Jeg sætter mig, og nyder showet, mens han skrigende bliver slæbt væk a vagterne.

Mine læber kruses i et lidt for sukkersødt smil. Jeg ser mine tjenestefolk bøje hovedet.

Jeg klapper to gange i hænderne, og jeg rejser mig op og retter på min krone.

"Gør det næste klar! Jeg er tilbage om lidt." Jeg smiler grumt og forlader rummet.

Næste fase i mit ynglingspil 'Totur' vil snart begynde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...