On my mind | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2015
  • Opdateret: 10 dec. 2015
  • Status: Igang
Niall Horan, ham kender vi vist alle til.
Madison O’Conner, kender vi knap så meget til, men det kommer vi i den grad til.
Madison er hoppet med på bølgen og har downloadet en ny succesfuld app, som alle pludselig har, hvor man skriver med folk fra hele verden – så selvfølgelig skal hun også have den.
Madisons liv ændrer sig, da Mr.Irish beslutter sig for at skrive til hende.
De kender kun hinanden ud fra hvad de selv har skrevet i deres bio på deres profil. De har altså ingen idé om hvordan personen de skriver med ser ud, men Niall blev fanget af navnet og beskrivelsen.
Hvad Madison slet ikke ved eller har i tankerne er, at det er den verdenskendte Niall Horan, som er interesseret i hende – på 0,5 vendes der fuldstændig rundt på hendes liv, efter en skype samtale.
Madison har nemlig aldrig været forelsket før.

65Likes
32Kommentarer
5304Visninger
AA

5. Kapitel 4 - Luke?

UNDSKYLD SYNSVINKLERNE SKIFTER MEGET I DETTE KAPITEL 

 

Drengene vidste jo ikke den del, og det skulle de heller ikke. ’’Men Niall, jeg skal i bad nu, vi snakkes,’’ ’’ja, jeg ringer lige i morgen, babe,’’

’’Forklar venligst!’’ Bad Louis, og fulgte efter mig ind i bussen, drengene vendte sig om og så forvirrede ud. ’’Forklar hvad?’’ Spurgte Liam. ’’Niall har åbenbart undladt at fortælle ham og Maddie lå nøgne sammen!’’ De spærrede hurtigt øjnene op og jeg smed mig håbløst ned i sofaen. ’’Vi lå ikke nøgne. Vi havde undertøj på, under dynen...’’ ’’Hvordan fuck skete det lige?’’ Harry gav mig det samme blik med et løftet øjebryn, som Louis havde gjort. ’’Drenge, det skete bare okay! Der var varmt på hendes værelse.’’ Jeg valgte at gå ind i min køje og bare ligge mig til, at sove. Det kunne alligevel ikke betale sig, at få dem til, at tro på det.

Som altid endte mine tanker på Maddie, mon hun er ok?

 

Maddies synsvinkel:

2 uger var gået og jeg sidder egentligt bare og venter på Niall skulle komme. ’’Maddie, du har besøg!’’ Lød min fars stemme udefra stuen. Straks rejste jeg mig og løb derud, og sprang ind i armene på den lille irske dreng. ’’Omg, jeg har savnet dig så meget!’’ ’’I lige måde, smukke, årh.’’ Nok var vi ikke kærester og det var kun 2 uger, men jeg havde virkelig savnet ham, utrolig meget.

Niall og jeg havde fundet vejen ind til mit værelse, og med samme smed han sig i sengen. ’’Jeg er SÅ smadret!’’ Udbrød han. Jeg grinte kort af ham og valgte at sætte på mig på hans underliv og tog mine hænder ind under hans trøje og lagde dem på hans søde mave. ’’Vil du gerne sove?’’ Klokken var kun 19.46, men det var da også forståeligt, at han er træt. ’’Nej, nu er jeg endelig sammen med dig, desuden sov jeg også en del hos mine forældre. Jeg skal faktisk lige fortælle dig noget..’’ ’’Skyd løs,’’ ’’drengene. De har fundet ud af, at vi kun lå i undertøj, og nu vil de gerne møde dig, for de tror vi er kærester.’’ ’’Hvordan har de fundet ud af det?’’ Jeg havde ikke rigtig noget imod, at de vidste det faktisk. ’’Da vi snakkede i telefon, efter den kamp, hvor du kom til skade i, der sad Louis ved siden af mig, så han hørte det og sagde det selvfølgelig videre. Men ville du have noget imod, at møde dem? De har inviteret os til filmaften i aften, hvis du vil?’’ Jeg nikkede. ’’Selvfølgelig, det lyder hyggeligt.’’ Jeg var måske lidt træt af, at vi skulle det, når Niall endelig var kommet, men på den anden side, så har vi hele dagen i morgen sammen. ’’Jeg tager lige en anden trøje på, da jeg kun havde en t-shirt på.’’ ’’Du kan bare beholde den på,’’ smilede han. ’’Jamen, mine ar?’’ ’’Det skal du ikke tænke på, love.’’ Jeg nikkede bare og smilte til ham. ’’Skal vi afsted nu?’’ Han nikkede og skrev til dem, at vi kom nu. ’’Vi tager lige hen til nogle af Nialls venner,’’ sagde jeg til mine forældre, da vi kom ud i stuen. Spencer vidste udmærket godt, hvem jeg mente og man kunne tydeligt se jalousien stråle ud af hendes øjne.

’’Hallo!’’ Råbte Niall, da han trådte ind af hoveddøren og hurtigt kunne en masse råb tilbage høres. ’’Bare hæng jakken her,’’ smilte Niall og pegede på den knage, hvor der i forvejen hang en masse jakker. Niall tog min hånd og trak mig med ind i stuen. ’’Drenge, jeg har en I skal hilse på,’’ og lige da Niall sagde det, var opmærksomheden hurtigt rettet mod mig. ’’Maddie, det er Harry, Liam og Louis,’’ fortalte Niall, mens han skiftevis pegede på dem hver især. ’’Sæt I jer bare!’’ Sagde Louis smilende. Efter Niall havde sat sig, var jeg hurtig til, at læne mig op af ham, og prøvede så godt, at skjule mine arme, jeg kiggede rundt på drengene, som alle var optaget af tv’et, undtagen Liam, som sad og stirrede på min arm. Han havde opdaget arrene – nu tænker han sikkert jeg er syg i hovedet... Jeg tog blidt fat i Nialls overarm, og fik sådan hans opmærksomhed. ’’Må jeg ikke låne tæppet?’’ Hviskede jeg i øret på ham og fangede hvordan hårene på hans arme rejste sig. ’’Jeg har en bedre idé, jeg kommer lige om lidt,’’ han rejste sig og gik mod et af værelserne. Jeg fik øjenkontakt med Liam og sendte ham et blidt smil, hvilket han gengældte, men så lidt mere bekymret ud. Jeg spottede Niall komme med en kæmpe dyne i sine arme. Han kom hen og satte sig i sofaen igen, og trak mig op i hans skød og lagde dynen over os. ’’Aww, hvor er I søde!’’ Lød det fra Harry, som bare sad og overgloede os. ’’Du siger ikke så meget, er du genert?’’ Brød Louis pludselig han. Jeg kiggede på ham. ’’Jaé lidt,’’ Niall begyndte pludselig at pille ved mit hår, hvilket faktisk var rart. ’’Det skal du skam ikke være! Vi bider ikke,’’ jeg grinte lidt af den sidste sætning. ’’Bare rolig drenge, hun bløder op,’’ sagde Niall og kiggede mig i øjnene. ’’Niall må jeg snakke med dig?’’ For første gang siden jeg var kommet valgte Liam at byde ind med noget.

 

Nialls synsvinkel:

’’Cutter hun? Jeg så hendes arm, hvorfor gør hun det?’’ Liam har aldrig brudt sig om det, at cutte, men det er jo også en forfærdelig ting. ’’Liam please.’’ Jeg kunne hurtigt mærke den første tårer trille ned af min kind. Det gjorde så ondt, at hun skader sig selv på den måde. ’’Undskyld, jeg vidste ikke det tog så hårdt på dig… Eller, du ved hvad jeg mener. Du er virkelig glad for hende, huh?’’ Jeg nikkede og forsatte med, at stirre ned i bordpladen, eftersom vi havde bevæget os ud i køkkenet. ’’Liam jeg tror jeg er faldet ret hårdt for hende..’’ ’’Det er kun godt, Nialler. Man kan se på den måde I kigger på hinanden, at I to er skabt for hinanden.’’ Et smil dannede sig på mine læber, da hendes dejlige grin kunne høres inde fra stuen.

---

Maddies synsvinkel

’’Madison O’Connor og Luke Montgomery. Jeres emne er selvskade!’’ Fedt. Lorte emne, lorte projekt og lorte partner. Luke er årgangens populære fyr, som selvfølgelig aldrig laver sine lektier.

’’Skal vi ikke bare tage hjem til mig og arbejde? Jeg magter ikke være her på skolen,’’ jeg kiggede op i hans brune øjne og nikkede tøvende. ’’Bor du langt herfra?’’ Spurgte jeg bare for, at starte en samtale. ’’Jeg bor lige om hjørnet, næsten,’’ svarede han med et sødt smil. Hvorfor var han sød ved mig? Jeg troede ikke, at han vidste jeg overhovedet eksisterede? ’’Er du egentlig bedsteveninder med Abigail?’’ Spurgte han ud af det blå. Abi var min absolut bedsteveninde og havde altid været det. ’’Eh ja?’’ ’’Har hun en kæreste eller noget?’’ Nu forstod jeg. ’’Kan du godt lide hende?’’ Han fik en rød farve i kinderne, aww

’’Altså, måske, jeg ved ikke. Hun ser bare så sød ud.’’ ’’Ja, hun er single,’’ smilede jeg. Han nikkede og tog hænderne i lommen. Luke var bestemt ikke grim, og jeg vidste han udseendemæssigt lige var Abis type. Brunt hår, brune øjne, høj og veltrænet. ’’Hvad med dig? Er du single?’’ Ehm.

’’Ja, det kan man vel godt sige,’’ jeg var jo ikke kærester med Niall, såe, i princippet var jeg jo single. ’’Hvad skal det sige?’’ Grinede han. ’’Jeg har noget kørerne med en, men vi er ikke kærester.’’ ’’Aha, på den måde.. Nå vi er her nu.’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...