Alene

Jeg fløj væk, fløj så højt over skyerne jeg kunne. jeg kunne ikke se noget som helst andet, en de gigantiske højhuse, som rager helt op til skyerne, Pludselig fløj jeg ind i en sky. Jeg kunne ikke se noget, mine vinger svigtede, jeg faldt og faldt lige inden jeg ramte jorden, så jeg en jeg kendte.

8Likes
4Kommentarer
724Visninger

2. *

 

🎀▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ 🎧 * 🎧 ▬▬▬­­­▬▬▬▬▬▬▬▬­­­­­­­­­▬▬▬ 🎀

Glemt

🎀 ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬🎧 * 🎧 ▬▬▬­­­▬▬▬▬▬▬▬▬­­­­­­­­­▬▬▬ 🎀

 

Kære dagbog

 

Som sagt mødte jeg en jeg kendte. Dianna min gamle veninde, heldigvis havde min vinger trukket sig ind (Heldigt at de havde gjort det, ellers havde der været ballade! som i NASA, ballade)

Nåh… men jeg mødte Dianna, og ja! jeg var lykkelig over at se et menneske jeg kender. Problemet var dog da jeg sagde ”Diannaaa… ” (Nøj! hvor blev hun forskrækket) Hun blev så forskrækket over jeg kendte hendes navn, at hun gik bagud og væltede lige ned i en klam (som en klam, klam) vandput, og ud-støttede noget som lød som et brøl af forbandelser.

(Inden i flækkede jeg seriøst af grin) men udenpå havde jeg et trist udtryk. (Nok mest for at snyde hende, så hun ikke tror jeg er blevet mærkelig med årene…) jeg havde rejst mig op og var gået hen til hende for at sige undskyld, men hun så bare mega mistænksom på mig. "Hvor kender du mit mit navn fra..." spurgte hun mig. Jeg kunne have losset mig i røven. (Tænk engang hun ikke kunne kender mig.) Jeg græd, græd og græd inden i, dog forlod kun èn tåre mine øjne. Nårh... ja. Efter den lille episode, begyndte jeg at gå tilbage til skoven.

Jeg skulle lige til at folde mine brun, sølvfarvede vinger ud, da jeg hørte en gren knække. Som et lyn vendte jeg mig om, og mødte min tidligere bedste venindes øjne. Hun vaklede et par skridt tilbage. Jeg blev så sur over jeg næsten blev opdaget, at de mure jeg har opbygget rundt om mit sind for at holde andres tanker ude (Dagbog... jeg glemte vist at fortælle, at jeg er en tankelæser...), brast fuldstændig sammen (2 års hårdt mentalt arbejde, spildt) lige da det brast sammen strømmer et par forvirrede og forskræmte tanker imod mig (venindens) .Det kom så brat at jeg landede (direkte på røven, og hyldede som en hyæne i smerter, Jeps en hyæne i smerter...) "Hvad laver du her. " kan jeg huske jeg spurgte hende. (stadig sidene og med alvorlige gang hovedpine.)  "øhh... " var det eneste hun gav mig, som et slags svar, inden hun stak af. (lidt som en lille kylling.)Men jeg må gi` hende, hun løb stærkt, rigtig stærkt af et 100% genetisk korrekt menneske at være(Respekt). Jeg tog en omvej, hvis nu hun stadig havde den skøre ide, at følge efter mig (Med omvej mener jeg 2-3 timer!, istedet for kun små 20 minutter. plus jeg gik hele vejen...), da jeg var næsten hjemme opdagede jeg at hun ikke var fulgt efter mig (så jeg havde slet ikke behøvet at tage den lange omvej!!).  

Fakta

Mine vinger er brun, sølvfarvede. Når jeg får vinger bliver mit hår også en grå sølvfarvet farve (Lidt nederen...)

ps. husk at finde ud af om Dianna ved det (Dagbog... Det er dit job, at huske mig på det...)

 

Max

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...