Solstenen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2015
  • Opdateret: 23 sep. 2015
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
146Visninger

1. Hej

Solstenen🌞

Det er den 23. December år 2013. Alle glædede sig til jul. Jeg ligger på et høloft og prøver at finde en portal så jeg kan komme tilbage til mit rumskib og redde verden. " Arhh jeg skal op på den rumstation. Hvor er den skide portal ". Jeg kigger rundt og finder den. Lige da jeg finder den står den onde Chef ansigt til ansigt med mig. Pludselig hopper hun hen imod mig og begynder at rive mig i ansigtet. Jeg kaster hende væk og sparker hende væk. Hun er slået ud. Så kommer nissen. Han slår mig lige i ansigtet og jeg falder om. Hurtigt løber jeg hen imod portalen. Swup og jeg teleporter hen til rumstationen. Men rumstationen bliver revet op og jeg flyver ud af stationen og hen imod solen. Jeg besvimer og tænker tilbage...

Den 1. December 2013

Det var morgen og jeg hoppede ud af sengen og skyndte mig at tage tøj på. " Det er første december!", råbte jeg. " kom ud og få noget morgenmad min skat" det var min mor. Jeg gik hen og spiste min morgen mad. Der var boller med smør på. Klokken var kvart i syv og jeg skulle snart i skole. " Hej, Hej mor" råbte jeg. Ude på vejen så jeg min gode ven Frederik. Han kendte en rigtig nisse. Han hed Nissen og han var rigtig sød. Hans navn var lidt underligt. " skal vi følges i skole?" Spørger jeg. " ja det kan vi godt". Da vi kom hen til skolen var der ingen. De sad alle sammen inde i gymnastiksalen og snakkede. " skynd dig at sætte dig foran fjernsynet" sagde min lærer. Så startede udsendelsen. En mand sad med en stak papirer og så meget nervøs ud. " Kære alle i Danmark. Jeg vil med tunge ord sige at jordens undergang er os nær" sagde manden i fjernsynet. " Solen er gået amok og udløser farlige solbølger der kan forårsage jordskælv og ekstrem varme". " Åhh" sagde alle i salen. Alle begyndte at skrige. Det endte med at vi blev sendt hjem for at kunne nyde de sidste dage med vores familie. Jeg kom hjem og gik direkte ind på mit værelse. Derefter lagde jeg mig til at sove.

De næste dage gik med ren hygge. Den 2., den 3. , den 4. Osv. Nu var det blevet den 15.

Midt om natten kunne jeg høre noget der lød som om det smadrede. Jeg gik nedenunder og jeg så at vinduet var blevet smadret. Jeg blev revet ned fra trappen og ned på gulvet! Det var en indbrudstyv! Han havde maske på og var stor og muskuløs. " shh" sagde han. Han holdte mig for munden. " Hjælp" råbte jeg eller prøvede. Derefter bandt han min mund fast med tape. Det var ikke rart. Jeg prøvede at slå ud efter ham. Jeg ramte ham på hans skulder. Derefter kom politiet og reddede os. Næste dag sagde de i nyhederne at huse og butikker var blevet røvet på rekord tid. Folk var desperate efter at overleve. NASA var også igang med at lave rumbaser på månen så folk kunne bo der.

Skolen var åbnet igen. Det var ren hygge. I frikvarteret kom Frederik hen til mig. Han sagde at hans nisse vidste hvordan han kunne stoppe solen i at gå amok. "Fedt mand" sagde jeg. " Skal vi gå hjem til dig efter skole" " Det kan vi godt" sagde han. Efter skole gik vi hjem til Frederik. Oppe på loftet sad nissen og tegnede. " Hvad er planen" spurgte jeg. "Vi finder den sjældne sten som indeholder Samarium, laver et rumskib flyver op til solen og kaster stenen ind i solen. Så vil solen blive normal og der vil blive fred på jorden". " Det lyder da nemt nok" sagde Frederik. "Ja bortset fra at man kun kan finde Samarium i Rusland og at den eneste der har de dele til rumskibet er Nordkorea" sagde Nissen. "Men i skal se nordkoreas rumskibs chef. Hun er så dejlig" " Hey du kunne blive kærester med hende og få hende til at give os delene" sagde jeg. "God idé" sagde Frederik. " Lad os gøre det". Næste dag tog vi flyet til Sydkorea.

Da vi kom til Sydkorea stod en mand og ventede på os. Det var ham som skulle smugle os ind i Nordkorea. "Først skal vi have forklædninger, så skal vi hen til grænsen" sagde manden. Han havde jakkesæt og solbriller på. Han lignede en agent. " Jeg har noget tøj med til jer. Her tag det på" vi tog det på. Vi lignede soldater fra Nordkorea på en prik.

Vi gik ud der hvor alle flyene var. Vi skulle mødes med en som skulle sætte os af. Planen var at vi skulle flyve over Nordkorea og så hoppe ned med faldskærm. "Er der ikke andre muligheder?" spurgte jeg. " Nej desværre ikke".

Vi lettede lige da vi kom ombord. Det ville tage en halv time. Da vi kom ind i Nordkorea kunne vi se fabrikker med store røgskyer. Vi kunne se et fly komme lige imod os. Vi undveg, men blev også ramt. Vores ene vinge var blevet ramt og vi styrtede ned. Jeg besvimede og der blev helt sort. jeg vågnede næste dag med en stor hovedpine. Vi var landet i en jungle. Jeg vækkede de andre. Imellem bladene kunne jeg se noget. Jeg gik hen for at se hvad de var. De andre gik med. Det var soldater der gik på rad og række. Der var en stor scene. Kim Jung Un stod på den og talte. Jeg tror han snakkede om krig. Han nævnte også Park Geun-Hye. Hun er Sydkoreas præsident. Soldaterne gik nu væk. Kampvognene kørte med. "Shit, Kim Jung Un har lige erklæret Park Geun-Hye krig" sagde vi alle i kor. " Vi må skynde os væk" sagde jeg." Hvorfor tager vi ikke bare en bil"sagde piloten. " Vi har jo forklædning og jeg kan godt køre bil"." Godt lad os gøre det" sagde jeg " Hey hvad laver i her!" sagde en dame. " Ikke noget". sagde vi alle sammen i kor. " Er i spioner" spurgte hun. " Jeg ved godt i er spioner. Det er jeg nemlig også. Hvad skal i?" " Vi skal bare hente nogen dele til en raket og derefter hente noget Samarium i rusland og det er det". " Ved i godt Kim Jung Il er blevet begravet med en sten der indeholder det?" " Nej det vidste vi ikke. Hvor er han begravet henne?" spurgte jeg" Han er begravet i Kosong. Det er ikke så langt herfra. Der ligger rumstationen også. Så kan i også tage en raket med".

Vi kørte til Kosong. Det lignede bare en lille fattig fiskerby, I baggrunden kunne man se rumstationen. Rumskibet var meget stor. Vi gik hen til Kim Jung Il's grav. Det lignede et museum. Vi gik ind. Der var ikke nogen kameraer, vagter eller alarmer. Han lå i et glasbur. Man kunne bare løfte glasset af og tage stenen. Vi gik hen til graven løftede glasset og tog stenen. Da vi skulle ud igen begyndte alarmen. Vi løb ud til bilen satte os ind og kørte væk. Man kunne se soldater bagved os. De var på gå ben og vi kørte hurtigt fra dem. Da vi kom hen til basen gik det ikke så godt i starten. Der var vagter overalt og det var nærmest umuligt at komme ind. Vi kunne enten lade som om at vi var soldater og gå der ind eller gå igennem kloakken. Vi delte os op. Nissen, mig og Frederik gik sammen med piloten igennem kloakken. Smugleren og spionen lod som om at de var soldater. Nede i kloakken var der ulækkert. Vi gik i lang tid. Så fandt vi en stige og kravlede op. Da vi kom op mødte vi de andre. Planen var at vi skulle starte en falsk brandalarm så alle ville løbe ud undtagen os. Vi fandt den nærmeste brandalarm og trykkede på den. Alle løb ud til deres biler og kørte væk. Der var kun én tilbage. Det var chefen. Den lækre dame nissen talte om. Jeg syntes hun var grim. Hun gik i høje stiletter og hun havde en stram heldragt på. Hun gik hen til os og begyndte at lave et eller andet karate. Det så lidt dumt ud. "Jeg skal nok tage mig af hende. Bare løb hen til rumskibet" sagde nissen. Vi løb hen til rumskibet og satte os ind i den. " Er der nogen der kan styre den?" sagde jeg. " Jeg kan" sagde piloten. Derefter fløj vi afsted med det samme. Rumskibet var lynhurtigt. Efter et stykke tid lagde jeg mig til at sove.

Nu var det den 23. December og vi var snart ved solen. Pludselig kom et andet rumskib til syne bag os. Bag foruden kunne jeg se chefen og Nissen. Han havde forrådt os. De fløj hen til os og sendte en et langt rør hen til vores rumskib. De koblede sig på vores rumskib. Igennem kom Nissen og Chefen. Chefen tog fat i mig og hev mig hen på deres skib. Hun smed mig ind i en eller anden boks. " Har du nogensinde prøvet at teleportere, for det kommer du til nu. Hahahaha" sagde hun. Lige da hun skulle til at trække i håndtaget greb jeg fat i hende og swup! Så landede jeg på et høloft. " Hvor er portalen henne!" sagde hun. Jeg fandt portalen og gik hen imod den. Lige da jeg fandt den stod den onde Chef ansigt til ansigt med mig. Pludselig hoppede hun hen imod mig og begyndte at rive mig i ansigtet. Jeg kastede hende væk og sparkede derefter hende væk. Hun var slået ud. Så kom nissen. Han slog mig lige i ansigtet og jeg faldt om. Hurtigt løb jeg hen imod portalen. Swup og jeg teleporter hen til rumstationen. Men rumstationen blev revet op og jeg fløj ud af stationen og hen imod solen.

Jeg vågner igen efter jeg besvimede. Jeg er ikke langt fra solen. Det er meget varmt. Jeg skynder mig at tage stenen ud af min lomme. Jeg tager stenen i hånden og kaster den. Den svæver lige så stille hen imod solen. Pludselig lyder der et brag og jeg bliver blæst tilbage. Jeg lander på chefens og nissens rumskib. Da jeg kommer ind ser jeg Frederik smugleren og piloten." Nå skal vi komme hjem eller hvad. Lad os gøre det. hurra". Vi festede hele vejen hjem og endte med at falde i søvn til sidst. Alle faldt som sten en efter en bortset fra piloten. Han var vågen som en ugle om natten. Det endte med at Sydkorea vandt krigen og at Kim Jung Un blev taget til fange. Som man siger: Når enden er god er alting godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...