Demon Dogs

Jeg hugger kniven ned i dyret igen, lilla blod sprøjter op og klistre sig til mit tøj. Da jeg endelig ser det er dødt, pakker jeg kniven ned i min rygsæk og løber hen til mit Flying board. Jeg stiller mig op og starter det ved at træde på en knap, jeg hæver mig en halv meter over jorden og suser gennem skoven. Jeg håber ikke jeg støder på flere. Tænker jeg.

8Likes
2Kommentarer
525Visninger
AA

2. Videre

Jeg bløder kraftigt, "bare der ikke kommer betændelse i" mumler jeg for mig selv. Jeg tager mit Flying board der ligger på jorden, og tager taskens ene rem om den gode skulder. Jeg trykker på knappen med foden, så boardet starter. Hurtigt observere jeg der er fri bane, og begynder så at svæve mod træerne, da jeg har konstateret der ikke er fare i miles omkreds... 

Jeg svæver videre ind mod træerne, jeg kan jo, ikke bliver her i den ruin bæstet har efterladt. Såret er stoppet med at bløde, men armen er næsten ubrugelig. Jeg er noget ret langt, men min arm føltes som en den er blevet revet af. Jeg kigger hurtigt ned, for at bekræfte, den stadig er der, det er den dog heldigvis, tænker jeg lettet.

Det er begyndt at blive mørkt og meget koldt, men jeg kan ikke finde et sted at lande. Jeg puster stille en varm røgsky, ud i den kolde luft. Efter lidt tid kan jeg se noget lys i det fjerne, mit hjerte springer et slag over, er det et bål!?... 

 

Alt i mig skriger får at komme ned og se hvem det er, men jeg kan ikke får mig selv til at gøre det, bange for at det bare er hallucinationer. Mine fødder rammer den golde sandjord, boardet ryger op under armen og mine ben begynder at begive sig ned mod lyset.

Min arm dunker forfærdeligt, og min skulder gør ondt der hvor taskens rem bore sig ned i huden. Det er udmattende at skulle gå, men jeg vil ikke! bruge boardet, så er jeg mere udsat, til gengæld kan man komme hurtigere væk. Flere ideer flyver igennem hovedet, men jeg holder mig til at gå.  

 

Jeg er der!... Mit humør falder da der kun er et bål, ingen mennesker eller noget, kun bålet...

Skuffelsen vælter over mig og jeg kryber sammen ved siden af det varme bål. Hele min krop ryster af træthed, smerte og hovedpine. Min arm dunker mere en nogensinde før, det er som om jeg kan smage smerten.

Jeg kan ikke mere jeg er træt, udsultet og min arm gør undt som bare fanden. Jeg kryber sammen ved bålet og bruger tasken som hovedpude. Jeg når ikke at tænke en eneste tanke før jeg falder hen i en dyb, drømmeløs søvn. 

 

Jeg vågner ved lyden af mande stemmer. "Hvem er du? " Spørg en af dem hård. Jeg rejser mig hurtigt op, holder med et fast greb om min dårlige arm, og går et skridt eller to tilbage. Manden der stelte spørgsmålet er ikke en mand, men en dreng nok kun 2 til 3 år ældre end mig.

Mit blik glider over de 2 resterende. Blikket standser ved en lyshåret mand vis blå øjne er rødsprængte af træthed. Midt skud på han alder er midt i 30. Han er høj, bredskuldret. Under den stramme, gamle t-shirt kan man se nogle store muskler bevæge sig. Ham skal jeg ikke i nærheden af, så jeg så godt som død.

Igen glider mit blik videre, der står en dreng. 13-14 år... Måske mere? Han er ikke nær så muskuløs som de andre, men ser heller ikke helt værst ud. Han er spinkelt bygget, tynd med, Rødbrunt kort hår og brun, blå øjne. Hans alt for store hættetrøje går ham til knæene, men hans  joggingbukser ser ud til at passe.

Mine øjne søer over med manden der stillte spørgsmålet, først der ligger jeg mærke til den gamle riffel han peger på mig med. Mine øjne bliver så store at man skulle tro jeg var en af bæstende. Det ville nok ikke være så godt. Tænker jeg og tager et langt skridt tilbage. 

"Svar på hans spørgsmål " Siger den yngste nøgtern og kigger træt på mig. Jeg lister den dårlige arm op til rygsækken, som jeg snuppede da jeg havde rejst mig op. min dårlige arm snitter boardet som jeg havde hægtet på dagen forinden. Hurtig og smertefuldt flår jeg boardet ud af tasken og spurter hen til træerne. Da jeg næsten er der over trykker jeg på knappen og hopper op.

"Vent!... " lyder drengen med riflen. jeg kigger kort tilbage over skulderen, og møder nogle dybe blå lilla øjne. ængstelig sætter jeg mig i bevægelse, men kan ikke dy mig. Igen kigger jeg mig over skulderen og kan se at de ser efter mig. Riffel drengen sænker skydevåbnet og kigger nu også ind mellem de sortsvedne træer.          

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...