Demon Dogs

Jeg hugger kniven ned i dyret igen, lilla blod sprøjter op og klistre sig til mit tøj. Da jeg endelig ser det er dødt, pakker jeg kniven ned i min rygsæk og løber hen til mit Flying board. Jeg stiller mig op og starter det ved at træde på en knap, jeg hæver mig en halv meter over jorden og suser gennem skoven. Jeg håber ikke jeg støder på flere. Tænker jeg.

8Likes
2Kommentarer
532Visninger
AA

1. Mit liv

 

Jeg hugger kniven ned i dyret igen, lilla blod sprøjter op og klistre sig til mit tøj. Da jeg endelig ser det er dødt, pakker jeg kniven ned i min rygsæk og løber hen til mit Flying board. Jeg stiller mig op og starter det ved at træde på en knap, jeg hæver mig en halv meter over jorden og suser gennem skoven. Jeg håber ikke jeg støder på flere. Tænker jeg.

Jeg når ud af skoven, og ud i det tørre golde landskab. Den globale opvarmning har ødelagt jorden og nu hvor bæsterne (det er det vi kalder dyrene) er sluppet ud, formere de sig. Æder alt på deres vej. Videnskaben er det der skyldes pesten. De ville skabe kamphunde til krig men det gik galt. De blev til voldsomme, menneskeædende monstre i stedet. Jeg er en af de få mennesker der blev efterladt, alle andre kom i en karantæne.

Jeg svæver over det golde landskab og leder efter et sted at få ly for natten. Jeg når frem til en lille ruin med nogle huse der stadig står. Jeg lander foran noget der ligner et gammelt skur, det går an. Inde i skuret ligger der nogle have redskaber, og noget der engang var blomster, som nu er døde og visnet. Jeg smide min taske og går ude for at udforske ruinen. Jeg finder et lille hus der stadig er indtag, så jeg går ind. ”Mon der er vand? ” Mumler jeg dæmpet.

Jeg finder en lille vandhane. Heldigvis er der vand, jeg fylder en spand op, som stod ved siden af. Jeg går ind i et sted der ligner et bade værelse. Jeg kigger i det knuste spejl. Mit halv lange, nøde brune hår dækket af en grå hue, mine klare grøn, blå øjne og den lille kløft i hagen. Jeg kigger på min sorte undertrøje og min beskidte røde skovmandskjorte. Så er der mine slidte bukser med huller og mine læder støvler. Jeg finder en klud og gør den våd, vasker forsigtig mit ansigt og mine hænder. Jeg vender mig brat om da jeg høre et hyl. "Shit! Der må være et bæst i byen" mumler jeg.

Jeg smider vandet, hurtigt kigger efter forsyninger eller nye våben. Det eneste jeg finder, er en gammel pakke kiks og noget tørret kød. Jeg tager det op og spurter hen til skuret. Jeg lukker mig inde og leder efter noget at blokere døren med. En skovl bliver sat i spænd ved dør håndtaget, så der er mindre mulighed for det slipper ind. Jeg tager min taske, finder min kniv frem og gør mig klar til angreb. Jeg høre en snerren ude for døren, jeg står helt stille.

”Bang!... ”

Den prøver at brase gennem døren!

”Bang!... ”

Noget at træet på døren splinter. Jeg ser det grimme halv rådne fjæs, dens røde stikkende øjne stirre på mig. Som en lyn, skyder den en pote med lange skarpe kløer ind gennem døren, jeg når ikke at flytte min arm, før den har lavet en lang dyb rift. Mørkt, tykt blod strømmer ud, jeg brækker mig næsten ved synet af blodet. Pludselig føler jeg mig svag og svimmel.

Jeg river noget af mit skjorteærme af og binder det stramt fast, for ikke at forbløde. Bæstet har flået døren op og jeg skynder mig at hugge kniven ned i ryggen på den. Den udstøder et smerte fuldt klynk. Jeg borer den længere ind, så det lilla blod sprøjter ud og farver ryggen på bæstet sort-lilla. Den falder død om. Jeg kommer ud og falder ned på knæ med den ene hånd presset mod såret.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...