Photograph ~1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2015
  • Opdateret: 17 jan. 2016
  • Status: Igang
Mød Wait. Hun er en 19 årig pige, vis liv bliver vendt op og ned på, på én dag. Wait er model, og bedste venner med Cara Delevingne. Wait finder ud af, at hun er gravid med sin eks' barn, samme dag som hun skal til photoshoot med One Direction. Hvad sker der, når hele verden ser Wait sammen med de 4 verdenskendte drenge? Hun får et tilbud af sin chef, som kan gøre hende endnu mere kendt, tager hun imod tilbudet? Hvad gør hun med barnet? Hvem af drengene ender med at få følelser med hende? Og hvem af drengene ender hun med at få følelser for?

100Likes
83Kommentarer
41720Visninger
AA

11. Accident

"I må gerne pakke sammen og gå hjem for i dag," råbte fotografen efter omkring 4 timers photoshoot. Jeg sukkede lettet, da jeg havde en slem hovedpine og havde slet ikke fået nok søvn, da Cara og jeg blev oppe og snakkede til langt ud på natten. Det var ret hyggeligt, men jeg fortryder det så inderligt i dag. "Vi ses imorgen, til det sidste photoshoot, og så får i en producer til at filme reklamen," sagde fotografen, og gik derefter ud af studiet. Jeg sukkede kort, da jeg god kunne brug for at slappe lidt af, men da jeg så endelig havde tid til det, så skulle jeg pakke, og gøre alt klar, så jeg kunne flytte om 2 uger. Det passer egentlig ret godt, for der er vi færdige med drengenes parfume ting der, så der har jeg forhåbentligt lidt mere tid, medmindre, jeg får endnu en stor gig. Det håber jeg virkelig ikke, for så kan jeg ikke komme med drengene i det der sommerhus. Det var en perfekt mulighed, for at lærer dem alle at kende. Og så ville det også hjælpe på Harry og jeg's ry. Folk ville nok forstå at vi skal forstille at være seriøse, og at jeg ikke bare er Harry's 'December Flirt', som det bliver kaldt. Han har åbenbart en flirt hver december måned, ifølge nogle fans. Jeg finder det egentlig ret komisk. Lad dog knægten have det sjovt, i stedet for at stalke dem 24/7.

"Babe," Harry's stemme lød bag mig, hvilket hev mig ud af mine tanker, og fik mig til at kigge nysgerrigt på ham. Han grinte kort af mig. Nok fordi jeg havde stået i min egen verden, da han forstyrrede mig. "Kommer du over og spiser i dag? Drengene kommer også," fortsatte han. Jeg nikkede og smilede sødt til ham. Jeg kunne mærke, at vi blev nedstirret af Louis, og det irriterede mig virkelig meget. "Hvorfor nedstirrer han os hele tiden?" hviskede jeg halv irriteret. "Hvem?". Jeg kiggede dumt op på Harry. "Ja, Louis," sukkede jeg. Harry kiggede over på Louis, hvilket gjorde det ret åbenlyst, at det var ham vi snakkede om. Igen, sukkede jeg. Hvor dum er den dreng lige? "Har du sagt noget til ham?" spurgte han efter, han havde kigget på Louis. "Nej, ikke hvad jeg ved af. Jeg har næsten ikke engang snakket med ham. Sidst jeg snakkede rigtigt med ham var til jeres fest, og der er jeg ret sikker på, at jeg ikke gjorde noget," sukkede jeg. "Han plejer ikke, at blive sur over små ting,". Jeg rystede opgivende på hoved, og kiggede op på Harry. Han kiggede ned på mig. Ja, ned. Han var ret høj i forhold til mig, men det er alle stort set. "Han skal nok blive glad igen," "Hvad hvis han ikke kan lide mig?" spurgte jeg og kiggede ned. "Hey, hvad er der ikke, at kunne lide?" Sagde Harry, mens han tog fat i min hage og løftede mit hoved op, så han kunne se mig i øjnene. Jeg kiggede ret overrasket på mig, da vi stod et pænt stykke væk fra alle andre, så det ville ikke give mening, at sige sådan noget. Hans læber ramte blød mine, og jeg blev overrasket over, hvor intenst hans kys var. "Get a room!" blev der råbt, hvilket fik Harry og jeg til at trække os fra hinanden. 

Jeg fik hurtigt skiftet tøj, og var på vej ud til min bil, da jeg mødte alle drengene på vejen. "Bare kom hjem til mig ved 19.30 tiden," sagde Harry mens han lagde armen rundt om mig. "Super, Love" svarede jeg, og fandt mine bilnøgler frem. "Vi ses, babe," sagde han og kyssede mig på kinden. Jeg fik sagt farvel til alle drengene, undtagen Louis som var gået ind i sin bil. Så havde jeg ca. 2 timer til at blive klar, når jeg kom hjem. Jeg fik startet bilen, og tændt for radioen. 

*

"Mor, jeg smutter over til Harry!" råbte jeg igennem huset, da jeg løb ud af døren. Jeg var lidt forsinket, da tiden lige pludselig gik stærkt. Klokken var 19.27, og det tog ca. 25 minutter, at kører hen til Harry, så jeg måtte bare skynde mig lidt. Jeg havde skrevet til ham, at jeg nok var lidt forsinket, men jeg håbede på at indhente noget tid på vejen. Jeg satte mig ind i bilen, smed mine ting på passager sædet, og startede bilen. 

Jeg kørte nok lidt for hurtigt, men jeg skulle ikke havde endnu en grund til, at Louis kunne hade mig. Måske havde han gennemskuet, at det hele bare var fake? Måske troede han, at jeg bare var en golddigger? En million, spørgsmål kørte rundt i mit hoved. Jeg holdte for rødt, og prøvede ikke at stresse, men det gik ikke særlig godt. "Kom nu, kom nu, kom nu," plagede jeg lys krydset, men det hjalp ikke rigtigt. En høj lyd af hjulspind kom tættere på mig, og jeg skulle til at kigge i bakspejlet, men nåede det ikke rigtigt før, en smerte skød igennem min ryg, og min bil blev presset hårdt imod noget, hvilket resulterede i, at jeg slog mit hoved ind i rettet. Et skrig slap ud af mine læber, både fordi jeg blev forskrækket, og fordi det gjorde ondt.

Harry's synsvinkel

Klokken var 20.15 nu, og hun var stadig ikke kommet. Hun sagde godt nok, at hun var lidt forsinket, men så tænkte jeg, at hun ville være her lidt i 20, men nej. Jeg havde ringet til hende flere gange, men den røg direkte på telefon svarer. Drengene havde prøvet at berolige mig, men det hjalp ikke rigtigt. "Der er sikkert bare kø," sagde Liam til mig og de andre drenge. "Men det forklarer ikke, hvorfor hun ikke tager sin telefon, Liam" snerrede jeg af ham. Det var ikke meningen, at det skulle gå udover ham, men jeg var faktisk virkelig bekymret. "Måske er den gået ud," mumlede Niall lavt, bange for at få den samme reaktion, som Liam fik. Jeg sukkede. "Undskyld drenge, men jeg er bare bekymret," sukkede jeg. "Det er kun forståeligt, det tror jeg, vi alle havde været, hvis vores kæreste ikke-.." "Guys, hun er kørt galt," afbrød Louis Liam. "Hvad?" spurgte jeg forvirret og rettede min opmærksomhed over på ham. "Det står lige her på twitter, at hun er kørt ind i et træ, og er indlagt på hospitalet," sagde Louis med panik i stemmen. Inden de andre drenge kunne nå at svarer, var jeg løbet ud af døren, og ud til min bil. Jeg vidste ikke hvilket hospital hun lå på, men jeg håbede på, at have heldet med mig.

"Wait Destany Hampton?" spurgte jeg panisk i receptionen på det første hospital. "Beklager, men jeg kan ikke lade nogle ind," svarede receptionisten. "Jeg er ikke bare nogle, jeg er hendes kæreste!" sagde jeg frustreret. "Beklager," svarede hun og smilte. Fuck hende, man. Hvorfor fuck kan jeg ikke bare se hende? "Harry?" sagde en lille stemme bag mig. Urh, en fan. Ikke lige hvad jeg overskuede lige nu. "Ja?" sagde jeg, da jeg vendte mig om. "Jeg er Sarah, Wait's søster," sagde hun, og rettede på sit blonde hår. "Er hun okay?" spurgte jeg hurtigt, og bed mig nervøst i læben. Godt nok var Wait ikke min rigtige kæreste, men alligevel holder jeg meget af hende. "Hun har fået trykket et par ribben, og fået en hjerne rystelse. Det er ikke så slemt, som det kunne ha' været," sagde hun og kiggede ned. Hun så ret nervøs ud. Måske var hun en fan. Når ja! Det var hun! Det havde Wait skrevet på twitter, for et stykke tid siden. Et ægte smil kom frem på mine læber, indtil jeg huskede hvor jeg var, og hvorfor jeg var her. "Hvad skete der?" "Hun var i et lys kryds, da et par unge og fulde drenge, kørte ind i hende, som resulterede i, at hun blev skubbet ind i et træ," Sagde hun med en tårer løbende ned af kinden. Hurtigt trak jeg hende ind i et kram, da jeg hader når folk græder. "Sarah, ville du være venlig, at følge mig hen til hende?" spurgte jeg blidt. Sarah nikkede og gik ned af en gang. Jeg fulgte med, indtil hun stoppede op foran et værelse. "Hun er derinde. Jeg går ned til vores mor i kantinen," sukkede hun lavt. "Tak Sarah," sagde jeg og trak hende hurtigt ind i et kram igen, inden jeg gik ind i værelset.

"Wait?" sagde jeg, da jeg åbnede døren ind til værelset. "Harry?" spurgte hun lavt. Et smil bredte sig på mine læber, da jeg hørte hendes stemme. Lettelsen skyllede ind over mig. Jeg gik hen til hendes seng, og kyssede hende på kinden, da der var video kamera'er her inde, som nemt kunne hackes, og så havde jeg egentlig også bare lyst til det. "Er du okay?" spurgte jeg bekymret, og tog hendes hånd. "Jeg har ondt i hoved, og sindsyg ondt i mine ribben, men ellers er jeg okay," svarede hun og smilte svagt. "Godt, jeg var virkelig bekymret," svarede jeg, og strøg noget af hendes hår bag hendes øre. "Jeg virkelig ked af, at jeg ødelagde det der kunne ha' været en hyggelig aften," sagde hun og kiggede ned. "Hey, det ikke din skyld. Jeg er bare glad for, at du er okay," svarede jeg og smilede blidt til hende. "Hvor er drengene?" spurgte hun efter et stykke tid med stilhed, som overraskenede nok ikke var akavet. "Det ved jeg faktisk ikke. Jeg løb, da jeg fandt ud af, hvad der var sket," grinte jeg. Jeg fandt min mopbil frem, og ringede til Liam. "Harry?" sagde han. "Ja, det mig," "Hvor er du?" "Det nærmeste hospital. Wait er okay. HUn har fået en hjernerystelse og et par bukket ribben, så I behøves ikke komme," svarede jeg og smilte til Wait, som kiggede på mig. "Godt, er du sikker på, at vi ikke skal komme?" "Ja," "Når men så hils Wait," sukkede han. "Skal jeg nok," svarede jeg og lagde på efter.

*

"Jeg vidste ikke, i var kærester?" sagde Wait's mor efter hun var kommet med mad. "Det ved du så nu, mor" svarede Wait og smilede til mig. Jeg gav hendes hånd et klem, og smilede til hendes mor. "Når, jamen hyggeligt at møde dig Harry," svarede hun. "I lige måde," smilede jeg. "Sarah har altid været en stor fan er jer," "Mor!" sagde Sarah irriteret. Jeg grinte kort af hende. Det var nu meget sødt. "Hvor gammel er du, Sarah?" spurgte jeg. "17," sagde hun og smilede til mig. Jeg nikkede som svar. Wait nussede min hånd, og smilede sødt til mig, hvilket gjorde så hun fik min fulde opmærksomhed. Hendes øjne var fantastiske. Hvis ikke jeg passede på, så ville jeg helt sikkert få følelser for den her pige. Tidligere i dag, fandt jeg selv ud, af at jeg havde noget for hende. Derfor lod jeg mig selv rive med i vores kys. Det føltes bare så rigtigt. Jeg kunne ikke finde én fejl ved hende. Vi har kun kendt hinanden i 2 uger, og jeg har noget for hende. Det eneste, jeg kan gøre er, at prøve at styrer mine følelser.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...