Photograph ~1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2015
  • Opdateret: 17 jan. 2016
  • Status: Igang
Mød Wait. Hun er en 19 årig pige, vis liv bliver vendt op og ned på, på én dag. Wait er model, og bedste venner med Cara Delevingne. Wait finder ud af, at hun er gravid med sin eks' barn, samme dag som hun skal til photoshoot med One Direction. Hvad sker der, når hele verden ser Wait sammen med de 4 verdenskendte drenge? Hun får et tilbud af sin chef, som kan gøre hende endnu mere kendt, tager hun imod tilbudet? Hvad gør hun med barnet? Hvem af drengene ender med at få følelser med hende? Og hvem af drengene ender hun med at få følelser for?

100Likes
83Kommentarer
41977Visninger
AA

4. A Lot Of Pain

Langsomt åbnede jeg mine øjne, og rakte irriteret ud efter min mobil som larmede. Jeg fik slukket alarmen, og sukkede kort. Klokken var kun 6, men jeg skulle nå at tage op til lægen, inden photoshootet. Jeg svang mine ben udover kanten, og gik langsomt ud imod vores badeværelse. Jeg lukkede og låste døren. Stille fik jeg mit tøj af, og tændte for det varme vand.

Da jeg var færdig, var jeg lidt mere frisk. Jeg gik stille ind på mit værelse, da de andre sikkert sov. Hurtigt fandt jeg et par sorte leggings, og en oversized grå hættetrøje frem. Jeg hoppede i tøjet, og satte mit våde hår op i en knold. Klokken var kun 6.28, så jeg havde lidt tid endnu, da det kun tog 10 minutter at kører ned til lægen. Jeg listede ned af trapperne, og ud i køkkenet, hvor min søster sad. "Hvorfor er du allerede oppe?" spurgte jeg, og åbnede køleskabet. "Jeg skal i skole?" svarede hun dumt, og grinte kort af mig. Hvad? Det er sgu da lørdag, er det ikke? "På en lørdag?" spurgte jeg og kiggede undrende på hende. "Det er så fredag, men okay sis," svarede hun og grinte. Er det kun fredag? Shit. Jeg rystede på hoved og grinte lidt af mig selv. Jeg lukkede køleskabet, og tog istedet et æble, som sod på bordet. Jeg gik langsomt op på mit værelse, og fandt min mobil, som jeg havde kastet i min seng, da jeg slukkede alarmen tidligere. Klokken var 6.47, så jeg gik stille ned imod entreen, og fandt mine sko og jakke frem. "Jeg smutter til lægen nu, søsser," råbte jeg, men ikke for højt. Jeg tog min bil nøgle, og små løb ud til min bil, da det regnede.

*

"Du er kun lidt under 3 uger henne, så du kan sagtens få en abort," sagde min læge efter, hun havde kigget alle hendes papirer igennem. Jeg sukkede lettet. "Hvornår er det så muligt?" spurgte jeg og kiggede spændt på hende. "Altså, som det ser ud lige nu, så kan du om 30 minutter, hvis det passer med dig?" svarede hun, og kiggede op på mig. Mit hjerte bankede hårdt imod mit bryst. Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle gøre det lige nu. Jeg kiggede på uret. Klokken var kun 7.40, så jeg havde lidt over 4 timer inden, at jeg skulle til photoshoot. "Hvor lang tid tager det ca?" spurgte jeg lavt. "Det tager ca 1-2 timer. De første 40 minutter bruger vi på, at bedøve dig. Du ville være til stede, men du ville ikke kunne føle noget. Det tager ca. 10-15 minutter at fjerne fostret fra din krop, derefter skal du nok bruge noget tid her, inden du kører i bil," svarede hun og smilede til mig. Jeg nikkede kort. "Så kommer jeg ind og henter dig om 30 minutters tid," sagde hun og gik ud af døren.

Jeg fandt min mobil frem og skrev hurtigt til min mor og Cara, at jeg skulle have aborten nu, og det ca. ville tage 1-2 timer. Jeg lagde min mobil i min taske igen. Jeg sukkede kort, og bad til gud om, at det ikke ville gøre særligt ondt efter, da jeg ikke ville kunne klare et photoshoot med smerter. 

*

De var lige blevet færdige med at fjerne fostret fra min krop, og jeg havde den klammeste følelse. Jeg havde fået afvide, at jeg var klar til, at tage hjem nu, så det var det jeg ville gøre. Jeg kiggede på klokken, da jeg var på vej imod min bil. Den var 8.36. Det gjorde ikke særlig ondt, når jeg gik. Altså, det føltes som menstrations smerter, men det kunne jeg godt overleve. Min læge havde dog sagt, at det nok ville blive værre i løbet af dagen, så jeg skulle holde mig så meget i ro som muligt. Jeg havde bare nikket, da hun sagde det, men jeg havde ikke tænkt mig at gøre det. Jeg skulle jo på arbejde, og det er altså vigtigere for mig. I det jeg satte mig ned i min bil, skød en stærk smerte igennem mit underliv. Jeg gispede højt, og fjernede noget hår fra mit ansigt. Jeg åbnede langsomt mine øjne, som jeg for få sekunder siden, havde presset sammen. Jeg åndede lettet op, da smerten ikke var så slem længere. 

Jeg parkerede min bil i vores indkørsel, og prøvede at rejse mig op, uden at det gjorde for ondt. Det gik egentlig ikke særlig godt, for jeg blev nød til at støtte mig op af bildøren, da smerten var slem. "Wait?" spurgte min mor i døren. Jeg kiggede langsomt op på hende. "Årh skat, er du okay?" spurgte hun og løb ned til mig, for at støtte mig ind i huset. Jeg rystede kort på hoved. Det gjorde så ondt. Min mor fik hjulpet mig ind i vores hus, og op på mit værelse. Jeg lå sammenkrympet på sengen. "Tak," hviskede jeg kort, da min mor var på vej ud fra værelset. "Kald hvis der er noget, ikke skat?" Jeg nikkede, og lukkede mine øjne.

Jeg vågnede da solen ramte mit ansigt igennem ruden. Jeg fiskede min mobil frem, og kiggede på klokken. 10.24. Jeg skulle være på arbejde om en time. Et suk forlod mine læber. Smerten og den klamme følelse skyllede ind over mig igen. Jeg rejste mig stille op, og gik ud på badeværelset. Jeg blev nød til at gå i bad igen, da jeg lugtede af hospital, og så havde jeg virkelig brug for det. 

*
"Er du okay? Du er helt bleg og klam," sagde Maddison og kiggede bekymret på mig. Jeg nikkede kort, og prøvede at se bort fra den enorme smerte i mit underliv. Hun rystede på hoved af mig, og fortsatte med at lægge makeup. Jeg var blevet ret svimmel efterhånden, og smerterne gjorde det ikke bedre. Jeg sukkede lydløs, og bad inderligt at det ikke blev værre, da jeg knap nok kunne gå uden at støtte mig op af en væg. 

Da Maddison var færdig, gik jeg ned imod Mark. Mit hoved snurrede rundt, og jeg stoppede op ved hvert andet skridt. "Waitie? Hvad sker der?" sagde Mark, da jeg trådte ind af døren. Jeg rystede på hoved, som et svar. Jeg havde ikke krafter til at svare ham lige nu. Han kiggede bekymret på mig, og nikkede i den retning, som han havde lagt den lyserøde kjole fra igår. Jeg fandt hurtigt kjolen frem, og fik med besvær krængede den ned over min krop.

Efter det, gik jeg ind i studiet. Drengenes blikke landede på mig, og de så ikke ud til, at ligge mærke til noget. De smilte hurtigt til mig, og snakkede så videre med deres Manager. Louis' blik lå dog stadig på mig. Han så bekymret ud. "Wait?" spurgte han lavt, da jeg greb ud efter væggen. Og prøvede at få balancen igen, men smerten var for stor, så jeg havde stort set ingen krafter. De andre lagde deres blikke på mig hurtigt. Jeg kiggede kort på Harry, som var på vej over imod mig. Smerterne blev værre og værre. Jeg blinkede et par gange, da mit syn blev uklart. Min ben knækkede sammen under mig, og det sidste jeg så var, Harry som greb mig. "Wait!" råbte flere stemmer oven i hinanden. Alt var sort, men smerterne var ikke gået væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...