Gunshot

Seth og Claire har datet i et par måneder, og før det kendte de hinanden som venner. De fjoller rundt og tilbringer alt deres tid sammen, som nyforelskede nu engang gør.
Men da de bliver ofre for et attentat mod en skattesnydende amerikansk borger, trues de pludselig begge med, at miste hinanden.
Følg Seth og Claires kamp for at blive hos hinanden i novellen "Gunshot".

0Likes
0Kommentarer
128Visninger
AA

2. Broken Love

Jeg husker tydeligt, hvor stor smerten var. Hver eneste lillebitte kvadratcentimeter i min krop smertede. Jeg lå helt stille, ikke i stand til at bevæge mig det mindste, sige det mindste. Der var ingen lyde omkring mig, kun stilhed.

Den våde fornemmelse af blod der langsomt bredte sig, Seths forsøg på, at få det til at stoppe. Jeg husker hvordan der langsomt løb tårer ned af mine kinder, men jeg kunne ikke høre mig selv græde.

Jeg husker hvordan jeg så ind i Seths øjne og hvordan et hvidt lys bredte sig over ham. Det gav ham næsten en glorie, han så ud som en engel. En engel med mørkt hår, skarpe kindben, mørke øjne fyldt med vand. En engel med beskidt og hullet tøj, der få timer inden så helt nyt ud.

 

En dreng og en pige vandrer lykkeligt afsted sammen, hånd i hånd. Begge klædt i tøj der ser helt nyt ud, rene sneakers, to teenagere der griner og ser lykkelige ud. Drengen kysser pigen på panden, før han trækker hende med ind i den næste butik. Hun hviner da han niver hende blidt i siden, og kaster med håret da han trækker hende ind til sig.

Drengen og pigen har kendt hinanden i et par år, men deres kærlighed er først lige begyndt. Drengen hedder Seth og pigen Claire. Jeg er Claire, han er Seth.

Vi har kendt hinanden i et par år, men vores kærlighed er ret ny. Han inviterede mig på den første date, efter jeg kyssede ham til en fest. Vi tilbringer unormalt meget tid sammen, næsten alle frie sekunder.

Min mor siger, at det snart går over, og at vi ender med en hæslig “skilsmisse”, og at vi derfra vil undgå hinanden til en uhyggelig grad. Jeg tror ikke på hende.

 

“Claire, jeg mange en hættetrøje.” Seths dybe stemme hiver mig tilbage til virkeligheden, og jeg ser op fra min telefon. “Ja?” spørger jeg ham, med en indbydende stemme der signalerer, at han skal fortsætte med at tale. Han ser lidt tænksom ud, og imens tænker jeg over hans sætning. Jeg tvivler på, at min Seth mangler en hættetrøje. Han vil nok nærmere bare have en ny, men udtrykket ‘mangler’ er en stor del af vores omgangskreds’ ordforråd.

For den hættetrøje Seth har på, ser helt ny ud. Den er grå og passer godt med de rene sneakers han har på. Under hættetrøjen har han en hvid tshirt, der strammer hen over brystet. Men kan ane hans brystkasse under.

Hans sorte bukser sidder som skræddersyet, hvilket de nok også er. Alt i alt, ser Seth godt ud. Og nu skal vi på en mission, der skal sørge for at han ser endnu bedre ud.

“Babe, jeg mangler en hættetrøje jeg kan bruge til træningen.” Han fortsætter endelig sit klage over manglen, og jeg smiler til ham. “Det skal vi da nok finde ud af.” lyder min egen stemme. Den er pæn i det, hvis du forstår hvad jeg mener.

“Er du færdig?” spørger jeg ham, og hentyder til  de få pomfritter der stadig ligger på hans tallerken. Som svar, nikker han blot. “Så lad os gå.” siger jeg, og rejser mig. Seth følger mit eksempel. Hurtigt er han ved min side, hvor han skubber min stol ind og tager min taske for mig fra gulvet. “Tak babe.” siger jeg, da han rækker mig den.

I en glidende bevægelse, tager jeg fat i hans hånd og fletter vores fingre sammen. Seth hiver en seddel frem fra hans lomme, og smider den på bordet. Efter kun at have skimmet den kort, går det op for mig, at han har betalt for meget mere end min milkshake og hans pomfritter. Jeg smiler.

Han har også tippet service trissen mere end rigeligt. Jeg har fundet mig en god fyr.

 

Vi strejfer videre gennem det store amerikanske shoppingcenter. Det fleste af butikken har vi allerede besøgt, og der er da også blevet købt en del, men alligevel mangler Seth sin hættetrøje. Som følge på hans mangel, tager vi rulletrappen op til den etage, hvor der kun er sportsbutikker. Seth hiver mig ind i den første, lige efter jeg har tjekket skiltet over indgangen ud. Nike Factory Store.

Seth trækker mig direkte hen til et stativ med football udstyr. “Seth?” siger jeg træt. Det er vel klart at jeg er træt, når vi har været her hele dagen? Han fjerner sit blik fra en football med guld syninger, og ser på mig. “Ja smukke?” hans stemmer er opmærksom, som om han kan mærke hvad jeg vil sige. Som om han kan mærke, at det han gør faktisk er forkert.

“Skulle du ikke have en hættetrøje?” spørger jeg med en stille stemme, knap nok højt nok til, at han kan høre det. “Det er vel ikke fordi du mangler udstyr.” tilføjer jeg, denne gang højere og med en fastere stemme. Han ser sig kort rundt, og jeg følger hans blik.

Det møder først et andet stativ, dog er dette fyldt med løbebukser til kvinder. Uden at tjekke prisskiltet, ved jeg allerede hvor hundedyre de allesammen er.

Han kigger videre, over mod kassen, videre hen til omklædningen, og til sidst tilbage til mig. Vi ser ind i hinandens øjne, hans er brune, mine grønne. Så smiler han bare af mig og trækker mig helt tæt på ham.

“Claire, du er i den grad noget for dig selv.”

Hans ene hånd glider om på min ryg, og han trækker mig endnu tættere på. Så tæt, at jeg kan mærke når han trækker vejret. Efter et par sekunder hvor ingen af os siger eller gør noget, kysser ham mig på panden. Huden brænder da han fjerner sine læber og jeg fjerner mit blik fra hans. Men hans anden hånd tager blidt fat om min hage og tvinger mig til at se ham i øjnene.

“Jeg elsker dig, Claire.”

Han bukker sig, fordi han - hvor cliché det end lyder - er en del højere end mig. Langsomt nærmer hans ansigt sig mit, og til sidst mødes vores læber. Hele min krop bliver varm. Det føles fantastisk. Seths bløde læber presser sig lidt hårdere mod mine, hvorefter han trækker sig et par centimeter væk.

“I lige måde.” mumler jeg stille. For det passer jo. Jeg elsker alt ved ham. Den måde han går på, måden han altid trækker mig helt tæt ind til ham, måden han griner, måden han snakker når han lige er vågnet. Selv den måde han giver sin hund sele på.

 

Jeg studerer hver detalje i hans ansigt.

Hans porrer er knap tydelige, de mørke øjenbryn, hans fantastisk lange øjenvipper. Og de mørke øjne, der nærmest ligner flydende mørk chokolade. Hans skarpe kindben, der står i kontrast til resten af det bløde udtryk hans ansigt har.

Det mørke hår, det rammer ansigtet perfekt ind.

Han er smuk. Så sindssygt smuk.

 

I et lille stykke tid, måske et par minutter, står vi bare og kigger på hinanden. Jeg undrer mig endnu engang over, hvordan hans hud kan være så fejlfri.

Han har et enkelt lille ar over øjenbrynet. Jeg ved faktisk ikke hvordan han har fået det, men det er der.

 

Jeg rynker lidt på panden, da han forsigtigt trækker sig en smule længere væk fra mig. Det føles som om han virkelig går fra mig, selvom der nu kun er omkring 50 centimeter mellem os. Han smiler af mit ansigtsudtryk, og tager igen min hånd.

“Kom babe, lad os finde den hættetrøje.” siger han blidt til mig. “Og så kan vi tage hjem til mig efter?” tilføjer han, halvt som et spørgsmål, halvt som en konstatering. Jeg nikker til ham, fyldt med glæde.

 

Imens vi går rundt i butikken og Seth leder, har vi stadig flettede fingre. Fornemmelsen af hans hånd flettet sammen med min, er fantastisk. Det føles som om hans hånd passer på min og beskytter den mod alt ondt i verden. Ligesom Seth altid passer på mig.

I min egen verden tænker jeg over hvordan Seth altid har passet på mig. Også før vi fik noget, før vi begyndte at date, før vi blev kærester.

Jeg husker engang da vi var mindre. Nogle ældre piger drillede mig, fordi jeg havde sat mig i noget mudder med mine nye hvide bukser på.

“Lorte-Claire..” sang de grinende, indtil Seth skubbede den største af dem ind i et skab på gangen. Så skreg han, at de ville gå værre ud over de andre, hvis de ikke skred væk fra mig. Bagefter lånte han mig sine gymnastikbukser.

 

“Hvad synes du?” Seths stemme river mig ud af dagdrømmen. Jeg blinker et par gange, før jeg ser hvad han vil vise mig. Det er en hvid hættetrøje, der ser næsten pinligt ren ud. Hvor den dog må være behagelig, er den første tanke der strejfer igennem mit hovede.

“Den er flot.” siger jeg til ham, med et stort smil. Jeg rækker ud efter det ene ærme og mærker hvordan stoffet føles. Det er, som jeg forventede, helt blødt, og jeg smiler større. Det er så typisk Seth at finde den bedste kvalitet - og derfor oftest også det dyreste tøj butikken har.

 

“Den kommer til at-” et højt kvindeskrig afbryder min sætning.

Forvirret ser både Seth og jeg os omkring. Alt lyset i hele butikken slukker, alle råber og munden på hinanden. Men et råb står meget klarere end de andre. Seth. Han råber igen.

“Claire!” jeg mumler tilbage, at jeg er lige her. Men samtidig aner jeg ikke hvor jeg er, for Seth er her ikke. En enkelt lampe tænder igen.

Og jeg ser ham, Seth, så i en klynge mænd med masker. De er alle klædt i sort, har store overarme og brede skuldre. Den ene mand tager et skridt frem og begynder at tale.

 

“Denne butik står registreret som stadig opførende. Det vil sige, at del-ejerne modtager penge fra regeringen, penge der burde være gået til underklassen i dette land.”

Han taler med en kæmpe kraft, og alle er øjeblikkeligt stille. Og så fortsætte han. Men imens han forklarer videre om de snydte penge, maser jeg mig frem gennem mængden af rædselsslagne kunder. Da jeg er helt fremme, et par meter foran den talende mand, begynder jeg at lytte igen.

“Og fordi ingen af del-ejerne af denne butik har reageret på de beskeder de har modtaget af min organisation, har vi valgt at gribe til ekstremisme. Denne unge mand ser ud til, at være flittig kunde her.”

Han vender sig, og ser mod kassen.

“Men mine kære venner, snart har i en kunde mindre.” En kvinde skriger. Et barn græder.

Jeg mærker hvordan alt blodet forlader mit ansigt. Hvordan mine skuldre synker sammen og hans ord er printet skarpt ind i min hjerne.

Hvordan fjerner man en kunde, der kan betale for alting? Spørgsmålet runger gennem mit hovede, før svaret kommer til mig.

 

Man fjerner ham. Man dræber ham.

 

“Nej!” skriger jeg, med sådan en desperat stemme, at lederen ser direkte på mig.  “Nej?” spørger ham. “Nej?” gentager han sig selv, og han begynder at grine højt.

“Min søde, hvad vil du gøre ved det?” Hans grin falmer langsomt. Jeg forestiller mig hvad jeg kan gøre, men svaret kommer ikke til mig denne gang.

Kun alle de ting der vil ske, hvis jeg ikke gør noget.

Jeg kommer aldrig til at høre måden Seth griner på igen, måden hans stemme lyder om morgenen, måden han hvisker mit navn om natten, måden han fortæller mig, at han elsker mig.

Seth og Claire. Claire og Seth. Vi hører sammen.

 

“Jeg tager hans plads.” hvisker jeg, men lederen ser stadig spørgende på mig. Han hørte mig ikke.

“Jeg tager hans plads.” hulker jeg, denne gang højt. Seth stirrer på mig. Han græder, ryster panisk på hovedet.

“Claire, væk! Fjern dig, ud herfra…” er nogle af de ting han skriger, han råber af mig, tigger mig om at gå, beder mændene hjerteskærende om, at lade være med at lytte til mig.

Og imens han gør alt hvad han kan for at stoppe hvad der skal ske, tager lederen sit sidst skridt hen til mig.

Han løsner noget ved sin side. Noget skinner sort, helt blank-pudset. Noget er en pistol.

Han strækker armen.

Sigter på mit bryst.

Trykker.

Braget blander sig med Seths skrig, mit hulk.

 

Han rammer. Jeg falder på knæ. Alt bliver tåget. Seth er pludselig ved min side. Han lægger mig forsigtig ned, imens han tigger mig om ikke at gå, ikke at forlade ham.

Jeg mærker tydeligt, hvor stor smerten er. Hver eneste lillebitte kvadratcentimeter i min krop smerter. Jeg ligger helt stille, ikke i stand til at bevæge mig det mindste, sige det mindste. Der er ingen lyde omkring mig, kun stilhed.

Den våde fornemmelse af blod der langsomt breder sig. Seths forsøg på, at få det til at stoppe. Jeg mærker hvordan der langsomt løber tårer ned af mine kinder, men jeg kan ikke høre mig selv græde.

Jeg ser ind i Seths øjne og et hvidt lys breder sig over ham. Det giver ham næsten en glorie, han ser ud som en engel. En engel med mørkt hår, skarpe kindben, mørke øjne fyldt med vand. En engel med beskidt og hullet tøj, der for få timer siden så helt nyt ud.

En engel, jeg tog en kugle for.

Min engel.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...