Roundhouse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Igang
Jeg ser på Luke, han gør mig helt nervøs. Jeg har lyst til at græde! Han er helt og aldeles irriterende dejlig! Jeg har svært ved at opføre mig godt overfor ham... Jeg tager mig selv i at se ned i gulvet. Mærker en pegefinger på min hage der tvinger mig til at kigge op. Dér står han, få centimeter fra mig, millimeter fra min mund... Gid han kunne komme tættere på! Han kommer derefter tættere på, og tættere endnu....

Lyst til mere? Følg med i Roundhouse <3

*BEMÆRK*
*Dette er en omskrivning af japansk tv-serie*

2Likes
2Kommentarer
325Visninger
AA

1. Roundhouse kick (Part 1)

Jeg vågner op i min seng, under min varme store dyne. Kigger rundt i mit værelse... Min drøm var en refleksion af min "barndom"... Jeg er jo stadig et "barn". Jeg er stadig træt, gnider mig i øjnene og går ud i stuen, "godmorgen Skumfidus" siger jeg til min kat.. Jeg går ud på badeværelset, begynder at tage mit tøj af og går i bad.
Vandet føles brændene varmt, men jeg skruer det ned... jeg bader kun i koldt vand... vandet løber ned ad min krop, ensformigt. "Alice! Husk nu ikke at lade vandet kører mens du vasker dit hår!" jeg vender mig om, med trætte øjne, hun ville ikke kunne hører mig svarer så hvorfor sige noget overhovedet?

Jeg er på vej til skole, går ned til togstationen, mens jeg hører andre piger hviske om mig, bag mig. Der er nogle mennesker der peger på mig og griner. Jeg er blevet vant til det nu. Der er ingen nytte i at sige fra, så jeg ignorere dem som altid. Jeg går ind i toget, hvor er der dejligt stille, så jeg lukker mine øjne i og begynder drømme.

Min drøm er baseret på eventyrer og hallucinationer som min underbevidsthed ved jeg mangler i mit liv. Jeg mangler noget spænding. Jeg mangler nogle at kunne være med..

Klokken ringer og jeg pakker alle mine ting sammen, jeg skal til fysik nu så jeg går bare, kommer tilbage efter mine ting senere. Jeg går forbi skolens "dreng" og hans ven Calum, de 2 er bedste venner, eller det tror jeg, for jeg ser dem sammen i skolen altid. Jeg lægger ikke specielt megen mærke til dem nu da de rager mig en skid. Da jeg går forbi dem bliver jeg skubbet hårdt ned i gulvet af Calums ryg."Undskyld!" siger han bare, han er bare en idiot.. Derefter sender jeg ham et mit dræber-blik, "undskyld sagde jeg jo" sagde han med fortrydelse i stemmen. Jeg går videre, selvom jeg ved det gør ondt.


Jeg går ned af gangen ned ad trapperne og kigger mig omkring, ingen er kommet så det kan være lige meget, så jeg vælger at gå på WC oppe på 3. sal. Jeg går op ad trapperne og skal til at gå op af nogle flere, da en dreng bag mig hiver op i min korte nederdel. Jeg ser rødt. Og bliver hidsig, "Oh, det var bare dig" hører jeg en stemme sige. Den! I næste øjeblik har jeg løftet mit ben højt nok til at kunne ramme hans ansigt, og giver ham et "Roundhouse-kick" så han ender på gulvet oppe ad væggen længere væk fra sidste trin. "Alle bliver ved med at sige, det var et uheld men ALLE ved det ikke er! Så lad mig forhelved være din irriterende idiotiske nar!" får jeg råbende ud af mine tanker videre til min mund. "Jeg håber du dør!" derefter vender jeg mig truende om og går videre, da jeg så hører de piger Luke var omgivet af begynder at "snakke"... Ha! De nærmest råber "kæling" mens jeg bare går videre uden noget der minder om gode tanker.

Jeg har fri og begynder at pakke min grå skuldertaske og går derefter ud. "Hvordan kunne hun gøre det mod Luke?!" "Den bitch!" Jeg hører hver og en kommentar, mærker hvert et sitrende blik på mig, men jeg lader dem og deres had passere mig.
Lidt efter befinder jeg mig som den eneste i skifterummet, her tager de fleste deres uniform af og går men jeg skifter kun sko hernede. Jeg åbner mit skab og en masse nåle og et papir falder ud ad det. Jeg overvejer at lade det være, men læser det alligevel: "Hvordan kan du bare lige sparke en uskyldig dreng?! Undskyld nu! Bitch"

Efter jeg har læst det hører jeg en stemme, "Alice?!" jeg vender mit hoved mod lyden "Hey." Luke vinker til mig imens han smiler kærligt. Jeg kigger nærmere på hans hånd og ser den er gul og blå, altså virkelig skadet. Det var hans undvigning, han brugte hånden til den... "Hvad vil du" jeg kigger ikke længere på ham, men mit lukkede skab.
"Jeg vil gerne sige undskyld"

"Sige undskyld?... for hvad?"

"Fordi det var min ven der gjorde dig vred"

"Calum, drengen der hev i din nederdel, er min ven"  - Ja god ven du har tænker jeg bare!

"Han fortalte mig du går i hans klasse"

"Nyheder for mig, jeg taler ikke med nogen i klassen"

"Han er ret pige-skør, men han ønsker ikke at gøre nogen fortræd, men jeg kan godt se det måske heller ikke var særlig behageligt selv..." der kom en lang pause fra ham. "Alice, jeg er ked af det."

"Ja...erh.. jeg er også" jeg krøller mit papir sammen mens jeg siger det.

"U-Undskyld for at jeg pludselig sparkede dig" et grin kommer ud ad ham, hvad får ham til at grine? Jeg føler mig ikke godt tilpas... "Undskyld!" Springer det ud ad ham, "Jeg kan ikke forstå du "Roundhouse" sparkede mig bare lige sådan, ud af ingenting!" Siger han grinende og holder sig for maven fordi han griner så meget. Jeg bliver flov og vil bare gerne videre, først fodre Misty så på arbjede..

"Åh, undskyld, seriøst"

"Må jeg gå nu?" siger jeg og vender mig halvt om.

"Du er ret sjov.."

"S-sjov? Sjov at drille?"

"Nej overhovedet ikke, det er mere sådan at det ville være sjovt at komme til at kende dig"

"Jeg forstår ikke"

"Hvad jeg mener er.. Hvordan skal jeg dog forklarer det.."

"Jeg er ligeglad" siger jeg og lader ham i stikken, ude ad døren var jeg.

Jeg går bag om skolen og lokker min kat Misty over til mig. Hun stoler kun på mig da hun er bange for andre og kun bliver passet af mig. "Det nok at spise for nu Misty, du skal jo ikke ende med ondt i maven vel?" siger jeg, tager tallerkenen med krummer på og går videre.

Jeg bliver forskrækket af et "Hey" Ved siden ad mig.

"Hvad-Hvad nu?" får jeg fremstammet

"Lad os være venner"

"Hvad?"

"Lad os udveksle" Siger han og tager sin mobil op ad lommen, jeg ved ikke hvad han mener...? Jeg tænker mig om og kommer frem til at han vil bytte telefoner?! jeg vil da ikke af med min telefon for hans?

"Jeg vil ikke"

"Ikke telefonerne. Vores numre"

"De-Det vil jeg heller ikke" siger jeg da han kommer tættere på med telefonen.

"Jeg bliver nødt til at gå" og derefter halv løber jeg videre....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...