Roundhouse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Igang
Jeg ser på Luke, han gør mig helt nervøs. Jeg har lyst til at græde! Han er helt og aldeles irriterende dejlig! Jeg har svært ved at opføre mig godt overfor ham... Jeg tager mig selv i at se ned i gulvet. Mærker en pegefinger på min hage der tvinger mig til at kigge op. Dér står han, få centimeter fra mig, millimeter fra min mund... Gid han kunne komme tættere på! Han kommer derefter tættere på, og tættere endnu....

Lyst til mere? Følg med i Roundhouse <3

*BEMÆRK*
*Dette er en omskrivning af japansk tv-serie*

2Likes
2Kommentarer
334Visninger
AA

2. Alt på hovedet (Part 2)

Jeg skynder mig videre på arbejde.

Næste dag, møder jeg ham igen. Han skynder sig hurtigt og spørge om mit telefon nummer, jeg skynder mig at sige nej. Snakken udvikler sig og jeg siger;

"Jeg har ikke brug for venner!.. Jeg hader at snakke i telefon" han ser på mig og tror jeg lyver, men finder hurtigt ud af at jeg er alvorlig. Hvordan kan han også tænke andet?

"Du må da have nogen venner?"

"Nej, jeg har kun nødvendige? Min mor og til bageriet"

"Jamen så her! Ring til mig når du vil mig noget til hver en tid" han smiler, han tror vi bliver til noget. Jeg behøver ham ikke, men alligevel stikker han papiret med hans telefon nummer i hånden på mig. Jeg nægter, giver ham det tilbage og kigger ned i jorden. Han tager min hånd og knuser min hånd sammen med papiret i det.

"Behold det. Ring" jeg lægger det ned i min lomme, hvornår har jeg brug for det.

 

 

"Hvor mærkeligt" mumler jeg. 

"hvad dog min kære?" sagde Birthe, min chef/medarbejder.

"Nårh, ikke noget tænker bare lidt højt" siger jeg. Men jeg står og tænker på Luke. Hvad nu hvis han faktisk vil mig noget? Mine tanker bliver forstyrret af en kunde. En skummel mand som har været her et par gange. Han går ud igen.

 

"God dag Birthe!" siger jeg og skynder mig videre. Jeg når lige at gå ud af døren, da hans blik fanger mit. Den mand fra bageriet? Jeg går videre men hører fodtrin gå efter mine. Jeg tager flere genveje.. men han følger efter!

Jeg må gøre noget! Så jeg beslutter mig for at tage over til butikken og gemme mig der, i "Marsh"

Han har fulgt efter? Så forfølger han mig virkelig..

Jeg står helt forskrækket. Og jeg kan ikke stoppe med at tænke på om han stadig er der. Så jeg tager et kig ud, jeg står bagved en hylde for at gemme mig, og ser ham, selvfølgelig stå der..

Jeg trækker min telefon op og ringer hjem. Intet svar. Ringer igen. Intet svar. Hvad skal jeg gøre nu?

Jeg lægger mine hænder tilbage i lommen, min mobil med, og så... Dér var papiret.. Hans telefon nummer bliver hurtigt tastet ind i min telefon og jeg tager telefonen op til øret.

"Hej. Det Luke"

"Ja.. det er Alice... Kan du ikke hjælpe mig? Jeg står i Marsh?" jeg siger det med lidt rystet stemme, selvom jeg virkelig prøvede at lyde okay. Det gik ikke.

 

Det tager under 10 minutter for ham at komme. Mine øjne bliver store da jeg ser ham træde ind i butikken. Han er forpustet.. Han tog sig ikke engang tid til at komme? Han spænede herover?

"E-er... øhm... Hvad er problemet?!" siger han med luft mangel, han ser bekymret ud?

"Ham derude, han plejer at komme over til bageriet... han ser altid på mig, han har fulgt efter mig hele vejen"

"Hvor længe har du været her?!"

"lidt over 25 minutter?" Han ser med store øjne på mig.

"Du bliver forfulgt! Her" siger han og går ned til kølerdisken, henter noget, betaler for det og tager min hånd.

"Ehm... hvad er det?" siger jeg nysgerrigt.

"Det her? Bare en pindis. Jeg blev ret sulten af at løbe herover"

 

Luke trækker mig med udenfor, hvor manden er.

"Hve-hvem er det her?" spørger manden. Jeg ved ikke engang hvad hans navn er og jeg er bange. Hvad er Lukes intentioner!?

"Alice?" han kigger på mig over ser mig dybt i øjnene, truende på manden, og skifter et par gange.

"Jeg elsker dig!" han tager mig om hoften med sin ene hånd, og på min nakke med den anden. Trækker mig nærmere, og kysser mig.

Læber mod læber. Hud mod hud. Ingenting andet end ham, igang med at kysse mig...

Jeg mærker varmen fra hans hånd på min hofte. Den løber op gennem kroppen, nej hele min krop. Og danner et sug, der mødes med varmen fra hans hånd ved min nakke. Jeg står stadig, chokket over han kyssede mig. Men....

Hvad er denne følelse?

 

Manden løber, jeg kan høre og mærke asfalten rykke i mig. Hans robuste skridt fra hans løb. Han løb væk!

Jeg bemærker Luke fjerne sine læber fra mine, men jeg, så dum som jeg er.. rødmer!

Mine kinder! Luke! Du må ikke kigge på mit ansigt lige nu! Mit første kys?! Hvorfor, hvorfor lige nu?! Hvorfor rødmer jeg så meget?!

"Så. Han er væk nu Alice"

Han kigger mig dybt i øjnene og bemærker mine røde kinder.

"Hvorfor rødmer du?" han står og kigger, men med ét. Står han, som et stivt bræt. Han finder ud af min hemmelighed. Min dybeste, mest fortrolige ting, tog han fra mig, som var det at tage slik fra et barn.

Lige med et, men stadig der..

"Kunne det dog være.. dit første kys?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...