Under the same roof - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2015
  • Opdateret: 19 okt. 2015
  • Status: Igang
19-årige Natalia Luisa Smith, kommer oprindeligt fra Danmark. Men vælger at studere et år i udlandet, hvor hun skal bo hos en værts familie. For Natalia er det en drøm som kun kan gå godt. Men de tanker bliver hurtigt ødelagt, da hun finder ud af at hendes værts familie har en 21-årig søn, Harry Styles. Han er skolens populæreste dreng, med et alt for stort ego, og et alt for lille hjerte. Natalia og Harry kan hurtigt ikke enes, og derfor kommer der et intimt had til hinanden...


Der kan forkomme stødende sprog og scener - så er i advaret :))
// God læsning, xo

181Likes
197Kommentarer
25498Visninger
AA

5. ¤ Kapitel 4 ¤

 

Natalia Luisa Smith

- 'feathers apear when angels are near' 

 

 

Det var en ny dag i dag. Jeg glædede mig faktisk til at komme i skole, fordi jeg vidste at jeg havde nogen venner som ventede på mig. Jeg havde kun sovet få timer i nat, fordi krølle og hans pestilens venner, larmede hele natten. De råbte af deres videospil, og grinede så højt at jeg tror jeg har fået tinnitus for livet. Jeg vågnede endda i løbet af natten, hvor de stod og kiggede på mig imens jeg sov. Det er totalt upassende, føler mig krænket. Har de hørt om situationsfornemmelse. 

Jeg fik endelig slæbt mig selv op af sengen, for jeg vidste at hvis jeg ikke stod op nu, ville Harry tage badeværelset før mig. Og han har allerede taget min værdighed, så han skal fandme ikke tage badeværelset først. Jeg tog hurtigt de nyttige ting frem, som rent undertøj og så videre. Jeg lagde det hurtigt ud på badeværelset, og stod lidt og kiggede mig selv i spejlet. Og det var der jeg fik en ide. De har holdt mig vågne hele natten, nu skal jeg vække dem her til morgen, så står det lige. Jeg smilede lidt til mig selv, over min såkaldte 'onde' plan. Jeg filmer det også, så jeg kan lægge det ud på min youtube kanal. Det bliver den bedste video ever. 

Jeg fyldte stille en lille plastik skål op med vand, så jeg kunne hælde lidt vand i hovedet på dem hver. Jeg listede stille og roligt, hen til Harry's dør og åbnede den så forsigtigt jeg kunne. De lå rundt omkring i rummet, dog alle i bare maver. Og det gør faktisk ingenting, hvis du forstår sådan en lille en, haha. Jeg er trods alt en pige, maver er tiltrækkende. Jeg satte hurtigt et kamera op, så man kunne se hele værelset.

Louis lå på gulvet i en sort sækkestol, med en Playstation kontroller i hånden. Harry lå i hans seng, han lå ovenpå dynen kun iført boxers, får traumer for livet. Ej det var bare ondt, haha. Jeg kiggede lidt på ham, men kiggede hurtigt væk igen. Okay, jeg tror han har morgen boner. Nu får jeg ihvertfald traumer..

Liam og Niall lå bare direkte på gulvet. Jeg tror de har prøvet at dele et tæppe, men Niall har taget det hele. Jeg grinede lidt inde i mig selv, de så alle sammen søde og fredelige ud når de sov. Men når de vågner starter 3. verdenskrig. Zayn lå på en anden sort sækkestol, bare i den anden ende af værelset end Louis. Han var blevet tegnet i hovedet, så regnede med at han var den som faldt i søvn først. Det skete også for mig engang. 

Nå det er vel tid til at vække dem, "wakey wakey assholes", halv råbte jeg, og begyndte at kaste vand i hovedet på dem en efter en. "What the fuck", skreg Harry da han satte sig op i sin seng, hans hår var halvt vådt og halvt ikke, så det lignede han havde svedt mega meget. Jeg flækkede af grin da de alle var pisse sure. "Godmorgen, har i sovet dejligt?", spurgte jeg flabet. "Fuck dig Smith, der kommer hævn", sagde Harry, og de andre nikkede lidt, selv Liam og Niall. Nu kan jeg vidst heller ikke lide dem. "Kom med det Styles", sagde jeg og tog mit kamera stativ og gik.. 

¤

Jeg var lige kommet ud af badet, og havde taget dagens outfit på, det bestod bare af en blomstret kjole, der gik til midten af låret, samt et på høje knæstrømper. 

Kjoler og knæstrømper er mit specielle, det er virkelig det bedste jeg ved, udover kæmpe hættetrøjer og hyggesokker. Jeg gik med et smil på læben ud af badeværelset, jeg har på fornemmelsen at det bliver en rigtig god dag i dag. Selvom krølle og drengene hader mig mere nu, og vil have hævn. Burde jeg være bange? 

Jeg gik stille ind på mit værelse. Jeg kunne høre drengene snakke inde på Harry's værelse, og det gjorde mig lidt nevøs. De snakker sikkert om den hævn de ville lave på mig. Er nok ret fucked. Jeg fik hurtigt lagt min make-up, og gik så ned i køkkenet hvor Anne stod. "Godmorgen", sagde jeg friskt, og smilede. "Der er da en som er i godt humør", sagde Anne og smilede sødt til mig. "Jeg har bare på fornemmelsen det bliver en god dag", sagde jeg og satte mig på en af barstolene. "Du kan bare tage hvad du vil have, der er cornflakes, cereals med mere i skabet der", sagde Anne og pegede på et skab. "Okay", sagde jeg og tog nogen cornflakes. 

Jeg sad og spiste lige så fredfyldt, da nogen ringede på døren. "Jeg åbner", sagde jeg og løb ud i entreen. Jeg åbnede hurtigt, "Paige?", sagde jeg overrasket. "What up girl", sagde hun og vandrede bare ind i huset. "Hvad laver du her?", sagde jeg grinene. "Jeg tænkte jeg ville hente dig, så vi kan følges til skole. Men jeg har faktisk ikke spist morgenmad endnu, så stjæler lige noget af dit", sagde hun og tog sit overtøj af. "Jamen okay så", sagde jeg og gik ud i køkkenet igen, med Paige i hælende. 

"Hvem har vi så her?", spurgte Anne smilende om, og rakte hånden frem mod Paige. "Jeg hedder Paige, jeg bor lige på den anden side af vejen", sagde Paige og rystede Anne's hånd. "Jeg synes nok jeg havde set dig før. Men dejligt at møde dig", sagde Anne, og læste videre i et blad. Jeg spiste videre af min cornflakes, men stoppede hurtigt da Paige's bedende øjne ned-stirrede mig. Jeg sukkede højt, og skubbede min elskede skål med morgenmad over til hende. Hun grinede lidt og åd så resten. 

Vi sad og chattede lidt med Anne, da drengene kom ned. "Hvad laver hun her?", spurgte Louis om, og hentydede til Paige. "Vi skal følges i skole", sagde jeg, og sendte ham et hårdt blik. Robin kom ud i køkkenet imens vi alle var her. "Holder vi fest uden mig, eller hvorfor er vi så mange?", spurgte han om, og det fik Anne til at grine. "Vi skal forresten fortælle jer noget, Harry og Natalia" sagde Anne, og jeg kiggede hurtigt på Harry som allerede gav mig et mærkeligt blik. Måske ved de at vi hader hinanden..

"I har forlænget weekend i den her kommende weekend, så Robin og jeg tænkte på at vi kunne tage på camping", hvinede Anne over hendes ide. Jeg stod bare og måbede, "jaaaaa", jeg prøvede at få det til at lyde begejstrende, men det tror jeg ikke ligefrem det gjorde. "Og I to får lov til at sove i telt sammen. Vi har set at i måske ikke så godt kan enes, så det her kan gøre jer rigtig tætte", sagde Robin. Jeg kiggede med store øjne på Harry igen, og han gav mig bare et 'åh hell no' blik. Både Paige og drengene smågrinede. Jeg prøvede igen at være begejstret, "jaaaaa", sagde jeg - "det lyder, øhm.. rigtig hyggeligt", sagde jeg og smilede. "Hvad synes du om ideen, Harry?", spurgte Anne, Harry om. "Øh, hyggeligt", sagde han og tog så noget morgenmad. 

"Paige og jeg går nu", sagde jeg akavet, og gik hurtigt ud af køkkenet. Vi tog hurtigt overtøj på, og var hurtigt ude af døren. "De laver sjov med mig. Please sig de laver sjov med mig", sagde jeg og tog mig drastisk til hovedet, "de laver ikke sjov med dig sweetie", sagde Paige, og prøvede at holde hendes grin inde. "Han voldtager mig sikkert", sagde jeg, "eller dræber mig med en økse, eller endnu værre kaster mig ud i en flod med krokodiller", sagde jeg ud i en lang køre. "Der findes ingen krokodiller i England", sagde Paige grinene. Det endte også jeg med jeg grinte, men jeg var skam alvorlig. Ihvertfald med de to første muligheder, jeg ved ikke hvad den dreng er i stand til. 

¤ 

Klokken var nu 13:00, det vil sige at det er tid til at læse på alverdens ting for mig. Som sagt her på denne skole, går vi i normal skole fra klokken 8.00-13.00, fra 13.00-16.00 skulle man bare være på skolen og studere sit eget. Så lige nu sad jeg på biblioteket, med alt for mange bøger, min MacBook og nogen noter. Jeg ville jo gerne være sygeplejeske, så jeg skulle læse en masse om medicin og så videre. 

"Hej", sagde en stemme pludseligt bag mig, jeg vente mig stille om og så Luke. "Hej Luke", sagde jeg og smilede. Han satte sig stille ned, og smilede igen. "Hva' så?", spurgte jeg stille, da han så lidt intenst på mig. "Okay, det er bare om 1 månedes tid er der skolebal og-", jeg stoppede ham blidt. "Virkelig undskyld Luke, men jeg er ikke rigtig interesseret i at gå til skolebal, vil hellere bare blive hjemme", sagde jeg stille, og smilede med medlidenhed til ham. Han begyndte at grine, ikke bare sådan lidt, men freaking meget, og det fik mig til at kigge på ham med et løftet øjenbryn. "Shhh", sagde den sure gamle bibliotekar, og det fik Luke til endelig at stoppe. Jeg kiggede stadig på ham med et løftet øjenbryn. "Jeg ville ikke spørge dig tumpe, jeg vil spørge Paige", sagde han, og det fik mine kinder til at blusse op.

Det her var pisse pinligt, "oh", sagde jeg stille, og tog mig grinene til hovedet. - "har du så brug for min hjælp oder was?", spurgte jeg og smilede til ham. "Ja, ved ikke rigtigt hvordan jeg skal spørge hende. Hvad hvis hun siger nej, det ville være ydmygelse på højeste plan", sagde han og sukkede. "Vi finder ud af noget inden for den næste uges tid", sagde jeg, og smilede til ham. "Virkelig tak dude", sagde han og gav mig en high-five, før han gik. 

Jeg tror lige jeg blev sådan virkelig meget friendzoned af selveste Luke Hemmings. For det første kaldte ham mig dude, og så gav han mig en freaking high-five. Et kram ville være bedre. Det var ikke fordi jeg ville være mere end venner med ham, men det gør sgu stadig ondt at han friendzonede mig, haha.

Jeg satte mig til at læse igen, men blev hurtigt afbrudt IGEN. "Hey babe", blev der sagt og jeg vendte mig mod personen. "Harry", sagde jeg monotont, da jeg så krølle foran mig. Han smilede skævt til mig, og gav mig et lille blink med øjet. Han er virkelig for kliché en gang imellem. Han tror han er med i en eller andet film med en bad boy. Han satte sig hurtigt på den stol som Luke lige havde siddet på. Det her er deja vú, bare med forskellige personer.

"Hør her Natacha, det var det du hed ikke?", spurgte Harry, og sendte et overlegent smil. "Are u kidding", sagde jeg irriteret. "Det tager jeg som et ja. Så Natacha, som du nok har regnet ud kan jeg ikke lide dig. Du er irriterende, men lad os lave en deal, fordi du er lækker. Fordi min mor og Robin har fundet ud af vi ikke kan enes, er vi nød til at lade som om vi kan lide hinanden derhjemme, er du med?Ellers laver de flere campingture. Men i skolen bliver det et værre mareridt for dig, efter dit lille stunt imorges. Er du med?", spurgte han, "Natalia. Mit navn er freaking Natalia", sagde jeg irriteret. "Whatever, er du med eller hvad?", spurgte han og gav mig et dræberblik. "Ja, men kun fordi jeg kan lide Anne og Robin. Og hvem siger det er mit liv som bliver et mareridt, det kan lige så godt være dit", sagde jeg og smilede flabet. 

Harry grinede lavt, "du er stadig ny, du vil forstå alt det her senere. Bare watch out", sagde han, og rejste sig så op. "Btw Natacha, hvis jeg var dig ville jeg nok ikke falde i søvn når vi skal sove i samme telt", sagde han, jeg måbede lidt, "jeg hedder stadig Natalia", sagde jeg surt. Han svarede ikke, men gik bare. Jeg sukkede stille, da jeg endelig var alene igen. Jeg vil tilbage til Danmark, England er ikke som forventet...

¤

Klokken var nu 15:00, og der var stadig en time til at jeg havde fri, men kantinen havde åbent igen, fordi vi var her til så sent. Og jeg var pisse sulten, så tænkte jeg ville købe noget. Paige og drengene var sikkert også dernede. Jeg tog hurtigt en rød plastik bakke, og tog forskelligt mad op. Dagens ret i dag var pasta med kødsovs, så havde fået en perfekt lille anretning på min bakke. Jeg gik stille ned mod det sædvanlige bord, hvor jeg allerede kunne se Paige sidde og grine med drengene. Tænk jeg har venner, mit liv er perfekt bare jeg har dem. Det kan godt være at der er nogen som hader mig, men fuck dem, jeg har allerede været igennem det før, og jeg kan komme igennem det igen.

Jeg skreg højt, da en person pludseligt spændte ben for mig, og jeg faldt direkte ned på gulvet. Men det værste var at mit hoved røg lige ned i min pasta med kødsovs. Jeg kunne høre hele kantinen grine, imens mit hoved stadig var nede i den faktisk overraskende godt ret. Det var først da jeg havde brug for luft, jeg tog mit hoved op. Jeg tog stille kødsovsen væk fra mine øjne med mine hænder. Jeg kiggede surt tilbage på personen, som havde gjort så jeg faldt, og selvfølgelig var det lille Mr. krølle. Jeg gav ham det sygeste dræberblik. 

"Ups", sagde en pige med cheerleader uniform på pludseligt, jeg kiggede mærkeligt på hende, og lidt efter fik jeg et helt glas lemonade ned over mig. Jeg sukkede stille, okay måske er mit liv ikke så perfekt alligevel.. Jeg rejste mig stille op, og forsatte ned til bordet som planlagt, alle grinede stadig, og det fik mine øjne til at løbe i vand. Jeg hader virkelig England! Ihvertfald den her by, eller mere den her skole. "Oh my god Natalia", sagde Paige og begyndte at tørre resten af kødsovsen fra mit ansigt af, med en serviet. "Er du okay?", spurgte Ashton nevøst, og tog en arm om min skulder. "Har prøvet værre", sagde jeg stille, og sukkede. De kiggede alle overrasket på mig, men valgte ikke at spørge ind til det, og det var jeg egentligt glad for. 

"OKAY, JEG TROR I HAR KIGGET NOK NU", råbte Calum højt over hele kantinen. Alle kiggede hurtigt væk, og begyndte at snakke individuelt ved bordene. "Hvor er det ydmygende", sagde jeg stille, og gemte mit ansigt i mine hænder. "Det hele skal nok blive okay, vi tager hævn", sagde Michael og smilede ondt. "Ville i virkelig gøre det for mig?", spurgte jeg og smilede lidt. "Selvfølgelig du er gruppens lillesøster", sagde Luke og blinkede til mig. Jeg rullede stille øjne af ham, "Det kan godt være jeg ikke er så høj, men jeg er ikke en lillesøster", sagde jeg og krydsede mine arme. "Jajaja", sagde Ashton grinene...

¤

Jeg var lige kommet hjem fra arbejde, og klokken var 18:30. Jeg havde lige kastet mig udmattet på sengen, da Harry pludseligt kom brasende ind. "Har du hørt om at banke på?", spurgte jeg og sendte ham et irriteret blik. Han rullede øjne af mig, "vi spiser", sagde han bare, og gik ud af mit værelse igen, uden at lukke døren. Det er det værste en person kan gøre virkelig. Får OCD hvis min dør står bare lidt åbent. Jeg kiggede med store øjne på døren, som om at jeg sendte signaler til den om at den skulle lukke. Men så tænkte jeg på hvad han sagde, vi skulle spise! 

Jeg rejste mig sløvt fra min seng, og traskede mod mit skab. Jeg fandt hurtigt en stor striktrøje, og tog den på istedet for mit andet tøj. Jeg beholdte mine lange knæstrømper, og så bare den store trøje, som gik til midten af låret. Efter det gik jeg ned mod køkkenet, hvor de andre allerede sad.

"Hvor ser du sød ud Natalia", sagde Anne, og sendte mig til lille smil. "Tak", sagde jeg stille, og gik mod den barstol, ved siden af Harry's. Desværre var der ikke andre pladser ledige. "Det ser lækkert ud", sagde jeg, og kiggede sultent på maden. "Det er jeg glad for du synes", sagde Anne, og smilede stolt. "Så hvordan gik de i skolen i dag?", spurgte Robin, og det fik mig til at blinke. "Godt", sagde Harry, og jeg nikkede mig hurtigt enig. Jeg var det dårligste løgner, så valgte bare at lade vær' med at sige noget. For jeg havde haft en lorte dag, på grund af krølle. 

Jeg gispede da jeg mærkede en stor hånd på mit bare lår. Jeg kiggede med store øjne på Harry, som bare kiggede hen på Anne og Robin. Jeg kunne dog se han kiggede på mig fra hans øjenkrog, den lille lort, han skal ikke prøve på noget. "Øh, åh nej, jeg må nok lige ringe til min mor. Lovede at jeg ville ringe til hende for 10 minutter siden", sagde jeg stille, og rejste mig brat op, for derfor at løbe ud af køkkenet. Jeg satte mig stille på trappen, og fandt min mobil frem. Jeg valgte at ringe til min mor alligevel, selvom det egentligt bare var en dårlig undskyldning.

"Hey honey, hvordan går det?", min mors velkendte stemme fyldte telefonen, og det fik mig til at græde. Jeg savnede hende så meget. "Mor", sagde jeg hulkende, men stille så Anne, Robin eller Harry ikke hørte det. "Skat? Er du okay?", spurgte hun bekymret, og det fik mig til at hulke lidt mere. "Åh skat dog, hvad sker der?", spurgte hun igen. "Jeg savner dig bare så meget, og folk er virkelig onde herover. Dem på min skole er ihvertfald", sagde jeg stille. Tårene gled ned af mine kinder, jeg magtede virkelig ikke mere mobning. 

"Det hele skal nok blive okay Natalia. Du er en stærk pige, og du kommer igennem det her. De folk som er onde er bare jaloux på dig, du er en meget smuk pige. Det er dem som går glip af noget, hvis de ikke vil være venner", sagde hun, og det fik mig til at græde mere. "Jeg elsker dig", sagde jeg og smilede lidt. "Jeg elsker også dig lille skat", sagde hun og jeg tørrede hurtigt mine øjne. "Er nød til at gå nu, vi er lige igang med at spise", sagde jeg, "okay, ring når som helst. Skulle forresten hilse fra Emil, han ville ringe over skype en af dagene", sagde hun og det fik mig til at smile, jeg savnede Emil sååå meget. Min lille bøsse. "Okay, sig jeg savner ham næste gang du ser ham", sagde jeg, "vil jeg gøre, ses prinsesse", sagde hun, og lagde så på.

Jeg sad på trappen i 5 minutter ekstra, så det ikke lignede jeg havde grædt. Jeg tog en dyb indånding, og gik så ud i køkkenet. "Jeg skulle hilse", sagde jeg og smilede falsk. Jeg satte mig hurtigt på min stol igen, og spiste videre. "Savnede hun dig?", spurgte Anne, og kiggede på mig. "Det tror jeg", sagde jeg og smilede lidt. "Jeg forstår hende godt, hvis jeg skulle sende min lille Harold væk hjemmefra, ville jeg græde hver nat", sagde hun, og det fik mig til at grine. "Mor", sagde Harry hysterisk, "Harold", sagde jeg og grinede. Harry gav mig et irriteret blik, men endte også med at grine lidt...

¤

Okay, så det værste er sket. Anne troede at mig og Harry var slyngveninder, efter vi grinte en gang sammen. Så nu har hun lokket os ud og bowle, kun mig og ham. Så her er vi, i en bowling hal. Jeg er virkelig dårlig til at bowle, så det her kan kun gå hen og blive pinligt. 

"Må jeg bede om jeres skostørrelser?", spurgte manden bag kassen. "45", sagde Harry, og det gav mig store øjne. Store fødder. "Og dig mrs?", spurgte han. "36", sagde jeg, og det fik Harry til at grine. "Dværg", sagde han, og det fik mig til at krydse arme. "Bigfoot", sagde jeg som et mega dårligt comeback. 

Det var først nu jeg så hvor stor højdeforskel der egentligt var imellem os. Harry var meget højere end mig, og det gjorde ham lige den tand mere uhyggelig. Han kunne let holde mig nede. 

"Her", sagde manden, og gav os størrelserne. Vi fandt hurtigt et sted og sidde, og tog dem på. "Hvorfor skal bowling sko være så grimme?", spurgte jeg irriteret, og kiggede med afsky i øjnene på dem. "En ting er sikkert, de passer til dig", sagde Harry og gik imod en bane. Jeg måbede lidt, men fulgte så efter ham. Jeg får dårligt selvværd af at være sammen med ham.

Vi fandt begge nogen bowlingkugler, Harry tog nogen som vejede 12 kg, hvor jeg tog de letteste, som vejede 6 kg. Han grinede lidt af mig, og det fik mig til at fnyse. Jeg er meget mindre end ham, han burde ikke judge. "Er du klar til at se en professionel?" spurgte jeg og fik Harry til at rulle øjne. Åh come on, jeg er sjov, pffff. 

Jeg skød akavet kuglen afsted, og den røg med det samme ned i siderenden, great. Harry skrald grinede bag mig, og det fik mig til at sukke. This is awkward. "Jeg har en til tur", sagde jeg og rakte tunge til ham. "Prøv du bare igen, du er jo en professionel", sagde Harry og blinkede til mig. Jeg rullede øjne af ham, og skød så igen. Denne gang ramte jeg sådan 5 kegler. "Jeg skal bare lige igang Styles", sagde jeg spydigt, da han grinede igen. "Skal du jo sige", sagde han og tog sin kugle i hænderne.

Harry skød elegant hans kugle afsted, og selvfølgelig lavede han en strike. Han smilede stolt til mig, og jeg rullede øjne igen. Fornemmer det her bliver en lang aften med Harry som praler..

 

 

¤

Så kom der endnu et kapitel, håber i kan lide det.

Vil igen sige tak for de søde kommentarer, bliver simpelhen så glad.

Man får mere lyst til at skrive, når folk er så vilde med det man laver.

Håber i alle har det godt,

næste kapitel kommer hurtigst muligt! 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...