Under the same roof - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2015
  • Opdateret: 19 okt. 2015
  • Status: Igang
19-årige Natalia Luisa Smith, kommer oprindeligt fra Danmark. Men vælger at studere et år i udlandet, hvor hun skal bo hos en værts familie. For Natalia er det en drøm som kun kan gå godt. Men de tanker bliver hurtigt ødelagt, da hun finder ud af at hendes værts familie har en 21-årig søn, Harry Styles. Han er skolens populæreste dreng, med et alt for stort ego, og et alt for lille hjerte. Natalia og Harry kan hurtigt ikke enes, og derfor kommer der et intimt had til hinanden...


Der kan forkomme stødende sprog og scener - så er i advaret :))
// God læsning, xo

181Likes
197Kommentarer
25526Visninger
AA

3. ¤ Kapitel 2 ¤

Natalia Luisa Smith

-'feathers appear when angels are near'

 

Min alarm ringede præcis klokken 6:00, den følgende morgen. Aftensmaden i går, var noget af det mærkeligste nogensinde. Det var på en måde akavet, men så heller ikke. Der var mere en ubehagelig stilhed. Harry havde bare siddet og spist i fem minutter, og så smuttet igen uden et eneste ord indført. Anne forsikrede mig om at han ikke var sådan normalt, men det tvivler jeg på. Han virker som en typisk bad boy. Men nu skal jeg ikke dømme ham på forhånd, det kan være han er virkelig sød! 

Jeg satte mig udmattet op i sengen, og slukkede mit ur. Jeg skulle i bad, det var min første skoledag i dag, og var mega spændt, og lad os ikke glemme nevøs. Jeg traskede over til mit skab og fandt et matchende sæt undertøj, som bare var helt sort. Just like my soul, hahaha. Nej okay, det var bare kikset. Jeg grinede lidt af mig selv, over min ikke normalle tankegang. Jeg redte hurtigt mit hår igennem, og åbnede så min dør.

Jeg stirrede i chok på Harry's værelses dør, da den også lige var åbnet, og Harry stod i  døråbningen kun iført boxers. Han kiggede lidt irriteret på mig, og det fik mig til at rulle øjne. Hvorfor hadede han mig allerede? Harry skiftede med at kigge på mig og badeværelses døren længere nede af gangen, og det fik mig til at gispe lidt for mig selv. Han havde tænkt sig at tage badeværelset før mig, og det skal han bare ikke. Like hell no, jeg er en pige, har brug for at gøre mig klar først. Jeg sendte han et dræberblik, før jeg løb ned af gangen og sprang ind i badeværelset, og låste døren efter mig. Muhaha. "Forhelvede da også", halv råbte Harry, og smækkede så med en dør. Nu har jeg vidst gjort ham sur. 

¤

Da jeg kom ud af badet, lod jeg bare mit våde hår hænge løst. Havde bløde krøller normalt, så gad ikke at gøre noget ved det. Så lagde jeg et godt lag mascara, og noget eyeliner. Ikke noget på min hud, da jeg ikke behøvede det. Jeg bandede lidt over mig selv, da jeg kun havde taget undertøj med ud på badeværelset, så jeg var nød til at gå tilbage til mit værelse kun i det. Jeg sukkede da jeg tog mit undertøj på, og pakkede mig ind i mit våde håndklæde bagefter, det føltes ret ulækkert, men ligemeget. Jeg låste hastigt låsen op og trådte ud af det dampende badeværelse, jeg gik stille ned af gangen da Harry's værelses dør blev åbnet for anden gang i dag. "Endelig", blev der sagt muggent, da han så mig. "Så langsom var jeg heller ikke", sagde jeg og rækkede tunge af ham mega barnligt. Han rullede øjne af mig, og gik så ned til badeværelset..

Jeg forsatte ind på mit værelse, og smed det klamme våde håndklæde. Jeg fandt hurtigt et sæt tøj -


 

Jeg gik stille ned af trappen og ud i køkkenet, hvor Anne stod og bagte pandekager. "Det dufter virkelig godt", sagde jeg og satte mig ned på en af barstolene. "Tak, det er blåbær pandekager. Harry elsker dem, og siden han ikke var i så godt humør i går, tænkte jeg; lad os prøve at give ham en god dag i dag", sagde Anne og jeg nikkede lidt. "Så er du spændt på din første dag i skolen?", spurgte Robin som nu også stod ude i køkkenet. "Mere nevøs faktisk. Er bange for ingen kan lide mig", sagde jeg ærligt, og smilede lidt heartbroken.

Jeg havde aldrig rigtig haft nogen venner i Danmark, kun min bøsse ven Emil, han er min bedste ven igennem alting. Men udover ham, var der ingen der kunne lide mig. I folkeskolen kastede folk skrald på mig, og gik ind i mig med vilje så jeg tabte mine bøger. Totalt kliché.  I gymnasiet var folk bare psykisk onde, de råbte dumme ting efter mig. Ville ønske jeg ikke tog det så meget til mig, men det gør jeg virkelig! 

"Det hele skal nok gå Natalia. Du er en smuk, klog og sød pige. Alle vil kæmpe for at blive venner med dig", sagde Anne, og aede mig på ryggen. Jeg smilede lidt til hende, imens jeg takkede hende og Robin for deres søde ord. Lidt efter kom Harry slentrende ud i køkkenet, med halv vådt hår, og helt sort tøj. "Jeg har lavet blåbær pandekager", sagde Anne og smilede sødt til Harry. "Tak", sagde han bare og begyndte at gumle mad i sig. 

Efter 10 meget lange minutter rejste Harry sig op. "Nå, vi ses. Gotta go to school", sagde han, og begav sig ud i gangen. "Så let slipper du ikke Harry, kom herind igen", råbte Anne efter ham. Han kiggede med et løftet øjenbryn på hende, da han stod i køkkenet igen. "For det første, du skal tage dine ting ned i opvaskeren. For det andet, du skal lade Natalia køre med dig til skole", sagde hun og Harry sukkede lidt. "Ej det behøves han ikke", sagde jeg stille. Jeg følte mig virkelig meget til besvær. "Han vil gerne, ikke Harry?" sagde Anne igen, og sendte ham et strengt blik. "Jo selvfølgelig", sagde han, og smilede falskt. 

This is just great...

Jeg tog hurtigt min skuldertaske over skulderen, og begav mig ud i entreen, for at tage overtøj på. Harry stod utålmodigt og ventede på mig, og det gav mig stress. Da vi endelig sad i bilen, var der så stille at man ville kunne høre en hund gø på den anden side af jorden. Det var virkelig slemt! "Sååå, hvad skal du have i første time?", spurgte jeg interesseret, imens jeg kiggede på mit eget skema. Anne havde printet det ud fra nettet. Skolen havde åbenbart en hjemmeside. "Ikke engang prøv at blive venner med mig", sagde Harry og holdt blikket på vejen. Jeg kiggede måbende på ham - hvor uhøflig har man lov at være.. "Oh okay", sagde jeg akavet, og kiggede ud af vinduet. 

Lige pludseligt stoppede han bilen, og det fik mig til at kigge på ham. Han kiggede allerede på mig, "Ud med dig", sagde han så og pegede på døren. "Hvad?", spurgte jeg skingert om. "Get the fuck out of my car, forstod du det bedre?", spurgte han irriteret. "Hvorfor?", spurgte jeg forvirret. "Fordi jeg ikke vil kendes ved dig på skolen", sagde han og sendte mig et dræberblik. "Men"- jeg blev afbrudt, "intet men, bare gå ud af min bil", sagde han. Jeg sukkede irriteret, og åbnede så bildøren. Sikke en idiot! Jeg smækkede døren hårdt, og gav ham et dræberblik gennem bil ruden. Åh nu kommer der krig Styles. Han rullede hurtigt vinduet ned, "oh by the way, gider ikke køre dig hjem fra skole. Bare gå. Og please ikke tal til mig, i løbet af dagen", sagde han, og rullede det så op igen, for derefter at køre væk med en alt for hurtig hastighed. 

"Idiot", mumlede jeg for mig selv, og begyndte at gå i mod skolen. Der var nok kun 500 meter til jeg var der, så det var fint nok. Efter nogen få minutter, gik jeg endelig ind på skolens ejendom. Der var en masse biler, og hele parkeringspladsen var fuld med elever, der krammede og sagde godmorgen. 

Jeg kiggede akavet ned i jorden da folk begyndte at stirre på mig, jeg er trods alt 'the new girl'. Jeg fandt hurtigt kontoret, og imens jeg var derinde ringede klokken. Great nu kommer jeg også forsent til timen. "Her har du dit skabs nummer, og et kort over skolen samt bøger. Så du havde et skema selv, så det behøver jeg ikke give dig", sagde sekretæren, som havde en meget skinger stemme. Måske har hun fået lavet en næse operation or something?

"Mange tak", sagde jeg høfligt og tog imod tingene. Jeg fandt hurtigt mit skab, og satte alle mine bøger ind i alfabetisk orden, jeg er hvad man kalder en perfektionist. I første time skulle jeg havde engelsk, det er en af mine gode fag, så jeg jublede indeni. Jeg kiggede hurtigt på kortet over skolen og så at jeg skulle hen til lokale 37B. Det var ikke særlig langt væk, så jeg var hurtigt henne foran døren. Jeg bankede høfligt på, og ventede lidt, "kom ind", blev der råbt, så jeg åbnede stille døren. En middelaldrene mand stod der, og smilede til mig. "Du er den nye pige ikke?", spurgte han, "jo det er mig", svarede jeg og smilede. "Kan du ikke fortælle klassen lidt om dig selv? Mit navn er forresten Mr. Robertsen", sagde han, og jeg nikkede lidt. Jeg har jo ingenting at sige.. Jeg lukkede hurtigt døren efter mig, og stillede mig med hovedet ud mod klassen.

"Jeg hedder Natalia, jeg er 19 år, og jeg kommer fra Danmark. Jeg skal være her i England i et år, for at læse til sygeplejeske". Jeg kiggede lidt hen på Mr. Robertsen da jeg ikke havde mere at sige, "ja, det var godt. Du kan bare sætte dig ned ved siden af Paige", sagde han. Jeg kiggede spørgende rundt i klassen - "øh, Mr. Robertsen, jeg ved ikke helt hvem der er Paige", sagde jeg stille, og det fik klassen til at fnise lidt. "Åh for søren da, Paige ræk lige hånden op", sagde han. En pige med afbleget hår, og læbe Piercing rakte sløvt sin hånd op, imens hun sukkede. Jeg gik stille ned og satte mig ved siden af hende. Jeg kunne genkende hende fra i går, det var hende og fire andre drenge som havde grint af mig, lige da jeg var ankommet til Anne og Robin's hus. Nu bliver det bare akavet...

"What's up new girl?", hviskede hun med en australsk accent. "Øh, ikke så meget", svarede eg stille igen. Hun rystede grinene på hovedet af mig. "Du burde ikke være så nevøs, så vil du være et let offer for mobning", sagde hun, og jeg kiggede chokerende på mig. "Mobber folk stadig?, alle der går her er teknisk set vokse. Burde de ikke tage sig lidt sammen?", sagde jeg, og fandt mit penalhus frem. "Du har fat i noget girl, men nogen folk er bare idioter i hele deres liv", sagde hun og det fik mig til at grine lidt..

¤

Første time var nu overstået. Paige var en meget sød pige, vi havde ihvertfald snakket rigtig godt sammen. Selvom det ligner vi er modsætninger, er vi egentligt meget ens. Min næste time var psykologi, hvilket er mit ynglings fag. Det har det altid været, og det vil det altid forblive. Desværre skulle Paige ikke havde psykologi, så jeg var igen alene. Jeg fandt hurtigt psykologi lokalet, og gik derind. Der var ingen lærer derinde, men der var fyldt op med elever. "Fedt", sagde jeg sarkastisk til mig selv, da jeg så Harry sad på en af stolene med benene oppe på bordet. Ved siden af ham sad en dreng med brunt hår og blå/grønne øjne. Jeg kiggede hurtigt væk, da Harry's ven kiggede på mig.

Jeg fandt hurtigt en stol at sidde på, som var på anden række. Sætter mig ikke på første række, det er stræber rækken. Jeg fik pludseligt et papir i baghovedet, og det fik mig til at sukke. Bliver jeg allerede mobbet? Jeg samlede hurtigt papiret op, og foldede det ud. "dig og mig, pedelskabet om 10 - Louis", stod der. Hvem fanden er Louis?, og er det her en freaking joke?. Jeg kiggede med store øjne tilbage for at se hvem der havde kastet det, og fik hurtigt øjenkontakt med Harry's ven. Oh gosh, what to do. Han blinkede til mig, og det gav mig kvalme. Han var meget pæn, men det han lige skrev var meget ucharmerende. Jeg fandt hurtigt mit penalhus frem, og skrev på den anden side af papiret, 'hvad med nej', jeg kastede det tilbage, og sendte ham et falsk smil. Han foldede papiret ud med et stort smil, men da han så hvad der stod, foldede han det bare sammen igen og sendte mig et dræberblik. Har på fornemmelsen at jeg får ham på nakken sammen med Harry resten af året..

Det var først nu Harry så at jeg havde 'kontakt' til hans ven. Han gav mig et hårdt dræberblik, og det fik mig til at vende mig rundt og kigge på tavlen. Jeg er fucked!

¤

Frokost. Det er den værste tid på dagen når man er ny. Lige nu stod jeg i køen til kantine maden, og kiggede rundt i hele den store spisesal. Det var delt op i klikker, lige som i de der kliché high school film. Det værste er bare at jeg ikke har nogen 'klikke' endnu, så har ingen steder at side. Det ender sikkert med jeg spiser på toilettet, det har jeg prøvet før.

Jeg stod med min bakke i hånden, og fyldte forskellige ting op på den. Ihvertfald det som så bare lidt spiseligt ud. Da jeg havde taget lidt af hvert, stod jeg bare akavet og kiggede rundt. Tror toilettet bliver muligheden i dag. Jeg gik igennem den store spisesal da nogen pludseligt råbte efter mig. "Natalia", jeg vente mig overrasket om, og så at Paige sad ved et bord, med de 4 drenge jeg også så i går. Hun viftede med hånden, som et tegn på jeg skulle gå derover, og jeg smilede lidt. Hun er min helt i dag. Jeg gik hurtigt over til dem, og satte mig ned. "Hej", sagde jeg og smilede til de 4 drenge. "Hey", sagde en med lysebrunt krøllet hår, og en bandana. "Det her er Natalia drenge, vores nye medlem i gruppen, vi har alle en rolle, og hendes er good girl. For hallo, kig på hende. Det betyder også vi skal passe på hende", sagde hun og grinede. Oh god haha, jeg kan da godt være 'bad girl' - eller noget. De andre drenge grinede med hende. "Cute", sagde drengen med det helt mørke hår. "Okay Natalia, det her er Calum, Michael, Luke og Ashton", sagde Paige, og pegede på dem imens hun introducerede dem. "Tror jeg har det", sagde jeg og smilede. 

"Btw tak fordi jeg må sidde her. Var faktisk på vej ud på toilettet og spise", sagde jeg og kiggede grinene ned i min mad. "No way", sagde Michael og grinede af mig. "Cute", sagde Calum bare igen. Det er det eneste han har sagt. "Er det ord det eneste du kan sige?", spurgte jeg og sendte Calum et drillende smil. Han kiggede overrasket på mig, og begyndte så at grine. "Måske", sagde han bare. Og det fik mig til at ryste på hovedet imens jeg grinede. 

"Okay jeg bliver simpelhen nød til at spørge", kom der pludseligt fra Luke - "hvad lavede du ved Styles's hus igår?", spurgte han mig. "Harry?", spurgte jeg overrasket. "Ja ham", svarede Luke. Jeg sukkede lidt, og stoppede med at spise. "Okay i må ikke sige det her til nogen, for han vil ikke kendes ved mig, og han hader mig allerede. Men jeg bor hos ham, eller rent faktisk hans familie. Jeg er en slags udvekslingsstudent, så bor hos en engelsk familie. Det var så tilfældigvis hans..", sagde jeg og spise så videre. "Oh my god, held og lykke girl. Jeg ville ikke overleve en uge med ham", sagde Michael og sendte et dræberblik til et bord bag mig. Jeg vente mig stille rundt, og så at Harry, 4 andre drenge, og 3 cheerleaders sad der, og grinede af nørderne de spændte ben for. 

"Han er ulidelig, i know. Han hader mig som pesten allerede. Her i morges skulle han køre mig til skole, og så 500 meter før vi når herhen. Sætter han mig af, eller faktisk smider mig ud af bilen. Fordi han ikke vil kendes ved mig", sagde jeg irriteret, "han er skolens populæreste dreng, både kendt som quarterbacken på fodboldholdet, og selve bad boy'en som ryger, og kører læderjakke stilen", sagde Paige, og vender sig også om for at kigge på ham.

Så Harry er altså den type som jeg troede han var, det er fandme nederen. Jeg havde faktisk håbet på at han var en sød dreng indeni. Der er dog sket en god ting i dag, jeg har fået venner!

 

 

¤

Så kom der endelig et nyt kapitel!

I må virkelig undskylde den meget lange ventetid, men har simpelthen så travlt. :((

Btw, mange tusinde tak for alle de søde kommentarer,

de varmer rigtig meget. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...