Under the same roof - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2015
  • Opdateret: 19 okt. 2015
  • Status: Igang
19-årige Natalia Luisa Smith, kommer oprindeligt fra Danmark. Men vælger at studere et år i udlandet, hvor hun skal bo hos en værts familie. For Natalia er det en drøm som kun kan gå godt. Men de tanker bliver hurtigt ødelagt, da hun finder ud af at hendes værts familie har en 21-årig søn, Harry Styles. Han er skolens populæreste dreng, med et alt for stort ego, og et alt for lille hjerte. Natalia og Harry kan hurtigt ikke enes, og derfor kommer der et intimt had til hinanden...


Der kan forkomme stødende sprog og scener - så er i advaret :))
// God læsning, xo

181Likes
197Kommentarer
25497Visninger
AA

2. ¤ Kapitel 1 ¤

Natalia Luisa Smith

-'feathers appear when angels are near'

 

"Det derinde er så studieskolen, det er der du skal studere", sagde Anne til mig. Jeg var lige blevet hentet i lufthavnen, af min værts familie. De hed Anne og Robin, og var virkelig søde. Havde været virkelig bange for at min værts familie var creepy, eller noget i den stil. Men det her var overhovedet ikke slemt, følte mig allerede hjemme. 

Jeg kiggede ud af bil vinduet, og så hvad Anne pegede på. Det var en stor bygning, som egentligt så meget normal ud. Den lignede en high school som man plejer at se på film. Jeg skal studere til børnesygeplejerske der. Har fuldført min gymnasiale uddannelse i Danmark. Nu skulle jeg bare læse.  

Studieskolen, foregår egentligt ligesom et gymnasium. Man har timer som normalt, selvom jeg skal læse til børnesygeplejerske, skal jeg stadig have tysk og sådan. Vi får dog fri klokken 13:00 fra normal skole. Men så skal vi blive på skolen til klokken 16:00, og studere på hvad vi nu ville være. Så kan godt ende med at komme i klasse med både en håndværker og en advokat. 

"Min søn går faktisk derinde, han har dog allerede gået der i et år. Men i har nok nogen klasser sammen alligevel", sagde Anne igen. "Fedt, så er der i det mindste en jeg kender", sagde jeg og grinede lidt. "Min datter Gemma har også gået der, men hun er allerede ude igen. Og nu er hun psykolog" , Anne smilede stolt imens hun sagde det. "Wauw, så må hun være virkelig god. Man skal da have et snit på 11,4 eller sådan noget for at blive psykolog", sagde jeg, og fik øjenkontakt med Anne via bakspejlet. Jeg sad desværre på bagsædet, Robin skulle jo også med, hæh. 

"Jeg fattede intet af hvad du lige sagde der, det må være en dansk ting - her får man karakterer som  A+, A, B, C og så videre", sagde Anne og grinede. Jeg grinede selv lidt med. Det bliver et langt år for mig, haha. Er ret god til engelsk, men det bliver også forvirrende. For Danmark er meget mere anderledes end England, end hvad man skulle tro. 

"Bor dine børn så hjemme?", spurgte jeg interesseret. "Gemma er flyttet hjemmefra. Men Harry han bor stadig derhjemme. I skal nok få set en masse til hinanden", sagde Anne imens hun kørte ind i en indkørsel til et sødt hus.

Jeg steg hurtigt ud af bilen og kiggede smilende på huset. Jeg skal nok falde til her, håber jeg da. Imens Robin tog mine kufferter ud af bagagerummet. kiggede jeg lidt rundt. Jeg sank en klump, da jeg fik øje på 5 personer der kiggede på mig fra den anden side af gaden. Der var en pige, og fire drenge. Og de havde alle punk rock tøj på. Jeg vinkede akavet til dem, og det fik dem til at grine.

Nej okay, det var så bare akavet. Jeg kiggede hurtigt væk igen, og tog mine kufferter fra jorden. Jeg havde tre, så Robin tog to af dem, og jeg tog den tredje. Vi gik i tavshed mod huset, som Anne allerede var forsvundet ind i. 

"Kom sweetie, så skal jeg vise dig dit rum", sagde Anne, da jeg stod i entreen med mine tre kufferter og Robin. Hun tog den ene kuffert fra Robin og bar' den op af en trappe. Jeg tog hurtigt også en, og fulgte efter hende, med Robin lige i hælende. "Her er det så", sagde Anne og åbnede en dør til et ret så stort værelse. Det var meget hvidt og klassisk, men jeg elskede det. "Wauw, det er virkelig pænt", sagde jeg og krammede Anne og Robin. "Det er vi glade for du synes", sagde Robin, og smilede til mig.

"Nå, få så pakket ud honey. Husk nu at føle dig hjemme, det er lige så meget dit hus som vores nu. Harry har værelse lige på den anden side af gangen, og toilettet er til venstre. Det må dig og Harry lige dele, men det gør sikkert ikke noget. Vi har soveværelse nedenunder, men det kan vi vise dig senere. Harry er ikke hjemme endnu, men han er sikkert hjemme til aftensmad. Så der kan i hilse", sagde Anne ud i en lang køre. Hun grinede lidt af mit ansigts udtryk, "fik du det?", grinede hun. "Det tror jeg", sagde jeg grinene. Anne er mega sød. "Altså jeg fik det ikke engang, og jeg bor her", sagde Robin og grinede. "Jaja, det godt med dig", sagde Anne og slog ham blidt på armen. Bagefter gik hun ud, med Robin efter. 

 

¤

Jeg havde endelig pakket alle mine ting ud. Jeg havde lagt alt mit tøj pænt sammen, eller hængt det på mit tøjstativ. Pakket mit make-up ud, og stillet det pænt på mit make-up bord og pakket alt mit filme grej ud. Er kendt youtuber, laver alle slags videoer, fra make-up looks til pranks på mennesker. Jeg får penge for det, så det er kinda' mit arbejde. Og jeg E-L-S-K-E-R det. Tror dog jeg vil finde et job i byen her, måske på Starbucks. Måske burde jeg gøre det nu, før vi spiser aftensmad. Jeg smilede til mit eget spejlbillede over ideen.

Jeg rettede endnu engang på mit brune hår før jeg løb ned af trappen. Jeg fandt hurtigt stuen, hvor Anne sad og læste en bog, med en kop te. "Hey Anne, jeg tænkte på om det var okay at jeg lige gik ned i byen før vi spiser aftensmad. Vil gerne finde et job", sagde jeg og smilede. "Selvfølgelig må du da det" startede hun, "men vi burde nok lige veksle telefon numre, hvis du nu skulle gå hen og blive væk". Jeg nikkede lidt som okay, og rakte hende min iPhone 6, hun skrev hurtigt sit nummer ind, og gav mig den tilbage. "Smut så med dig pumpkin'" smilede hun. Hvad er det dog for nogen kælenavne hun giver mig, haha. 

Jeg vidste allerede hvor byen lå, da vi kørte forbi den på vej til huset fra lufthavnen. Jeg var ret stolt af mit outfit, da mine sorte støvler passede perfekt til det. Den her gode dag kan bare ikke ødelægges - 


Jeg gik stille mod byen, imens jeg kiggede interesseret omkring. Jeg elsker England allerede. Men altså, hvem elsker ikke England? Haha. Jeg kom endelig til bymidten, som var et stort center. Jeg kiggede lidt rundt, da jeg skimtede en Starbucks. Jeg smilede lidt for mig selv, da jeg begav mig i mod den. Jeg følte lidt at alle folk bare kunne se jeg var dansker, og ikke kendte stedet. Men det er vel bare mig. Jeg gik smilende ind på selve Starbucks og gik op til kassen. En pige som nok var 7-8 år ældre end mig, smilede halvt til mig.

"Hej jeg hedder Natalia, og jeg ville spørge om i havde en ledig arbejdsplads her", sagde jeg med min bedste britiske accent. Hun kiggede lidt mistroisk på mig, men endte dog med at grine lidt. "Selvfølgelig har vi det, hvornår vil du starte?", spurgte hun og smilede stort. "Umm, så snarest som overhovedet muligt", sagde jeg og grinede lidt. "I morgen?", spurgte hun. Jeg nikkede lidt, og hun skrev noget ned på en seddel. "Kom her i morgen klokken 17, så starter din første vagt. Vi skal nok få korntoplysninger, og faste arbejdstider til dig", sagde hun og rakte mig den seddel hun havde skrevet noget på. "Mange, mange tusinde tak", sagde jeg høfligt, og smilede en sidste gang til hende, før jeg gik ud af butikken igen. 

Jeg gik lidt og kiggede på sedlen, da jeg stødte hårdt ind i en så vi begge væltede. "Kig dig for bitch", kom der spydigt fra personen. Man kunne høre det var en dreng, grundet den meget mørke og hæse stemme. "Det må du virkelig undskylde", sagde jeg akavet og rejste mig. Han stod allerede op, og gav mig et koldt blik. Det var først nu jeg så der stod fire drenge bag ham og gav mig elevator blikket. Har de aldrig set en dansk pige før, oder was?

Jeg kiggede hurtigt på ham drengen jeg var gået ind i. Han havde mørkebrunt krøllet hår. Var en hel del højere end mig. Havde en masse tatoveringer og kolde grønne øjne. De mindede en del om Anne's, bortset fra at hendes var varme og velkommende. "Sig mig, har du stirret nok nu?", spurgte krølle mig irriteret om. Jeg rullede øjne af ham, og vendte mig om for at gå væk fra ham og hans ynkelige venner. "Damn en røv", sagde de grinene til hinanden. Og det fik mig til at rulle øjne igen. Det er så typisk drenge! 

Jeg sukkede højt da jeg endelig var ved huset igen, da jeg trådte ind af døren duftede der dejligt af mad. "Harry eller Natalia?", råbte Anne spørgende ude fra køkkenet. "Natalia", råbte jeg igen. Jeg smed hurtigt mine støvler, og hang min jakke. Derefter forsatte jeg ud i køkkenet, hvor Anne stod. "Vi spiser om 5 minutter, og Harry er her stadig ikke. Han er en halv time forsinket", sukkede Anne, og tog sig lidt til hovedet. Måske er ham Harry fyren noget af en udfordring. Jeg skulle lige til at svare, da man kunne høre hoveddøren gå op, og smække hårdt igen. Man kunne høre en person rumstere derude. Mig og Anne forblev bare stille.

"MOOOOR", blev der pludseligt råbt. "Hvad?" råbte Anne knap så højt tilbage. "Har du fået nye støvler?", blev der råbt igen. "Nej", råbte Anne tilbage. "Er Gemma her så?" råbte Harry igen, "Nej igen", svarede Anne grinene. "Hvorfor står der så et par kvinde støvl-", Harry stoppede sin sætning da han pludseligt stod i døren til køkkenet og kiggede på mig. Jeg kiggede med store øjne på ham, da jeg så det var ham fyren fra centeret. Ham jeg var gået ind i. "Hvem er det?", spurgte Harry akavet og kløede sig i nakken..

"Det er hende som skal bo hos os i et år, Natalia som jeg fortalte dig om", sagde Anne og smilede stort. Hun skiftede mellem at kigge fra Harry til mig, for at se vores reaktioner. Jeg blev bare ved med at kigge på Harry i chok, og det samme gjorde han. "Harry, hils dog på hende. Uopdragne unge", sagde Anne. Harry gik lidt tættere på mig og rakte sin hånd frem. "Ejjj Harry, giv hende dog et kram", sagde Anne og grinede lidt. Harry sukkede højt, men  tog dog overraskende sine arme omkring mig. Jeg krammede ham akavet igen. Da vi trak os ud af krammet stod vi bare og kiggede på hinanden. 

"Harry Styles", sagde han og hostede akavet.

"Natalia Smith". 

 

 


Så er første kapitel ude,

Ved godt det var virkelig kedeligt.

Men den skulle lige i gang. :))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...