Er det ham?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2015
  • Opdateret: 22 dec. 2015
  • Status: Igang
Justin og Caro er bedste venner. Og det har de været siden de var helt små. Der er dog den lille ting at Justin er helt vild med Caro og har ingen ide om hvad han skal gøre med følelserne. Normalt ville Justin bare fortælle det til pigen, hvis han havde følelser for hende, men nu er det bare sådan at Caro har en kæreste.
Efter at have gemt sine følelser i hvad der føles for altid, kommer Justin og Caro til at kysse på en ferie. Hvad sker der efter det kys?

28Likes
28Kommentarer
15336Visninger
AA

11. missing you

Justin: 

"Kommer du til LA med Garrix?" spørger jeg glad, for at være sikker på at det var det hun sagde. Det vil sige hende og Linus ikke når at kysse-mysse og endnu bedre ikke når at kneppe. Jeg lyder som en totalt possessive idiot, men jeg hader tanker om at hun skulle være alene med den klamme fyr. 

Caro havde ringet så snart jeg landede, tydeligvis vidste hun tidspunktet jeg ville have tændt min mobil igen efter flyturen. Hun havde fortalt at Linus havde været en totalt idiot overfor hende og hun derfor havde besluttet sig for at komme til LA med Martin Garrix, som hun åbenbart var stødt på i Londons lufthavn. Det lyder lidt bizart, men jeg er ligeglad, så længe hun kommer. 

"Ja, vi tager afsted i morgen tidlig. Jeg håber på en eller anden måde at det her betyder Linus heller ikke kommer med til Australien. Selvom det godt nok ville spilde den fantastiske gave jeg har købt til ham," siger hun og fniser på den der søde måde som altid får mit hjerte til at banke, bare ikke lige nu. 

"Har du købt en gave til ham?" spørger jeg lidt for højt, så flere kigger over på mig. Jeg ryster bare lidt irriteret på hovedet over det faktum at der kommer til at være fyldt med fotografer udenfor. Det sagde Kenny i hvert fald at der ville være. 

"Selvfølgelig har jeg det, han er min kæreste og han har fødselsdag i overmorgen, så hvorfor fuck skulle jeg ikke have købt en gave til ham?" Shit hun lyder sur. Forhåbentlig er det ikke mig hun er sur på, men hun bare lader sin vrede gå ud over mig. 

Selvom jeg ikke kan lide ideen om at hun har brugt penge og tid på den idiot, har hun jo en pointe. De er stadig kærester og der ville nok blive stilt en del spørgsmål, hvis hun ikke havde en gave til ham. 

"Yeah selvfølgelig. Sorry baby, jeg ved ikke hvorfor jeg er så jaloux. Tror bare jeg er lidt stresset, i følge Kenny er der fyldt med fotografer udenfor lufthavnen, jeg har jetlag og jeg savner min smukke pige. Jeg er bare lidt irriteret, men du skal nok gøre alt bedre når du kommer. Jeg kan knap nok vente til i morgen, når jeg kan se på dit smukke ansigt igen." 

Ved tanken om Caro lukker jeg kort mine øjne og ser hendes perfekte krop og søde smil. Ja, hun skal sgu nok kunne løfte mit humør igen. Tænk jeg allerede er så afhængig af at have hende tæt på, bare for en uge siden var hun bare min smukke bedste veninde. 

"Jeg glæder mig også til at se dig. Det er kun sådan 11 timer siden vi så hinanden, men jeg savner dig allerede sindsyg. Hvad er det du gør ved mig, Justin Bieber?" hvisker hun, som om hun faktisk er forvirret. 

"Siger du, Caroline Scofield! Jeg er totalt whipped. Du var det eneste jeg kunne tænke på hele flyturen. Jeg sad og hørte musik og jeg blev ved med at tænke at jeg havde det på samme måde som de sang. Det var så latterligt. Du får mig til at være en kærlighedssyg lille hund," siger jeg og griner lidt. 

Kenny kommer over til mig og fortæller mig at bilen er her nu, og at vi skal skynde os af sted. Mit hjerte falder i mit bryst ved tanken om at jeg bliver nødt til at lægge på og vente med at høre Caros stemme til næste gang hun ringer. 

"Sorry Caro, men jeg bliver nødt til at lægge på. Vi ses i morgen smukke, ring inden du stiger på flyet," siger jeg. Caro siger også farvel og jeg lægger på. 

Caro: 

"Jeg fatter altså stadig ikke at søde, lille Caroline faktisk er sin kæreste utro. Og så endda med Justin Bieber," siger Martin lidt for højt. Jeg tysser hurtigt på ham og kigger rundt på de andre passagere i flyets førsteklasse. Ingen kigger vores retning, men jeg kan ikke lade være med at blive lidt paranoid. 

Justin betalte for førsteklasses billetter til både Martin og jeg, selvom jeg sagtens kunne have klaret mig med de normale pladser. Og jeg kunne egentlig også sagtens selv betale, det er jo ikke fordi jeg er fattig. Økonomisk er jeg meget stabil, jeg har ikke ligefrem massere af penge, men jeg har nok til at betale regningerne og få mad. Justin har aldrig ment jeg har skulle betale for noget når vi er sammen. 

"Jeg fatter det heller ikke selv. Det har aldrig været noget jeg har tænkt på, men nu kan jeg ikke tænke på andet end hvor fantastisk Justin er. Linus har heller aldrig været så irriterende i mine øjne, som han var i går. Selv da han skrev, at det nok var en fin ide hvis jeg tog til LA og så ville vi bare ses i Australien, blev jeg irriteret. Beskeden var jo egentlig meget sød go forstående, men jeg så bare alle fejlene i den," fortæller jeg og sukker tungt. 

Hvornår blev mit liv så forvirrende? 

"Du bliver nødt til at slå op med ham, hvis det virkelig er sådan du har det. Selvom jeg aldrig rigtig har synes om Linus, end ikke dengang hvor han bare var Justins ven og ikke din, så synes jeg ikke han har fortjent at blive spillet på den måde." 

Hvorfor har han så ret? Det er irriterende. Det kunne være så meget nemmere hvis jeg bare var single, eller hvis jeg kunne få nogen til at slå op med ham for mig. Jeg har altid hadet at slå op med folk. I mod sætning til Justin, som altid er den der slår op med pigen. Hvad hvis han gør det samme med mig? Så er hele vores forhold ødelagt og jeg har mistet min aller bedste ven. 

"Jeg ved det godt, men jeg bliver nødt til at vente med at gøre det til efter Australien, altså jeg kan jo ikke slå op med ham når vi skal bo sammen over på den anden side af jordkloden. Men jeg har tænkt mig at gøre det så snart vi kommer hjem fra Australien." 

Martin nikker, som om jeg aldrig kommer til at gøre det. Men jeg bliver jo nødt til at gøre det på et eller andet tidspunkt, forhåbentlig bliver det nemt og smertefrit. Det der med at slå op med folk har aldrig rigtig været mig. Engang fik jeg endda Justin til at slå op med en fyr jeg datede, det endte dog med at jeg fik medlidenhed med fyren og løb over, for at give ham en krammer og sige at jeg var ked af at jeg var så lort til at slå op.

På den anden side er det bedre at slå op end at blive slået op med. Følelsen af at blive droppet af en eller anden fyr, som man senere sagtens kan se ikke fortjente en. 

"Elsker du ham?" mumler Martin pludselig og jeg kigger over på ham forvirret. 

Hvem? 

Det kommer jeg vist tydeligvis til at sige højt, for martin siger 'Justin' efter lidt tid. 

"Selvfølgelig elsker jeg ham, vi har været bedste venner siden jeg var 8. Hvorfor spørger du?" spørger jeg forvirret og rynker panden lidt. Det er da et underligt spørgsmål. Jeg er en meget kærlig person overfor mine venner og der skal ikke meget til for at jeg ser dem som en ven jeg elsker. 

"Det er ikke på den måde jeg mener, altså på kæreste måden. Tidligere tog jeg også hoteltelefonen, da Linus ringede. Undskyld for det by the way, men jeg blev nysgerrig." Jeg løftede lidt på skuldrene, for at vise jeg var ligeglad og han skulle fortælle videre. "Han sagde at han elsker dig og du svarede i lige måde. Jeg ved at det er din måde at undgå at sige det tilbage. Du fortalte det til mig, da hende der din veninde du ikke kunne lide ringede. Du havde sagt i lige måde da hun sagde hun elskede dig og jeg havde spurgt hvorfor, siden du lige havde sagt du ikke kunne lide hende. Du fortalte at det var en måde ikke at behøve og sige det tilbage, men stadig ikke såre personen." 

"Jeg ved ikke om jeg elsker Justin på kæreste måden endnu. Vi har kun været ikke-venner i en uge. Angående Linus ved jeg ikke hvad der sker for mig, allerede efter første gang Justin og jeg kyssede, hvor jeg altså overhovedet ikke vidste noget om hans følelser, kunne jeg ikke få mig selv til at sige det til ham. Det virkede næsten forkert at sige til Linus at jeg elskede ham, selvom jeg på det tidspunkt slet ikke troede kysset mellem Justin og jeg omhandlede andet end fuldskab," fortæller jeg, selv lidt forvirret over, hvad der foregår i min hjerne. 

Vi sagde ikke rigtig noget efter det, godt nok var der også kun 2 timer tilbage på det tidspunkt. Vi snakkede i hvert fald ikke sammen før vi var ved at lande igen. Martin havde efter hans to timers søvn besluttet sig for at Justin og jeg faktisk var mege romantiske. Han syntes pludselig at vi burde lave en film med vores kærlighedshistorie. Ikke spørg mig hvorfor han er så underlig. 

Efter vi har taget vores baggage, går vi ud til der hvor folk tager i mod en. Justin står med et skilt foran sig, ligesom taxachauffører altid gør, med mit efternavn på. Flere tager billeder af ham, men han virker ikke som om han tænker over det. Han smiler stort når han ser os og jeg smider min kuffert midt i det hele og løber ind i hans ventende arme. 

Martin griner bag os og samler min kuffert op fra jorden. Hvor er det alligevel sindsygt at jeg allerede savner ham så meget. Vi så hinanden for ikke engang to dage siden. Jeg skyder skylden på skænderiet med Linus og den 11 timers lange flytur. 

"Du har da savnet mig," siger Justin med det der selvsikre og skæve smil. Det smil der får alle piger til at falde for ham med det samme, men lige nu får det mig til at træde et skridt tilbage. 

"Nah, jeg ville bare lige give fotograferne noget at tage billeder af. Faktisk har jeg slet ikke tænkt på dig siden vi så hinanden sidst," siger jeg og kigger om på Martin, som smiler stort til os. 

Justins blik bliver hurtigt jaloux og han kigger mellem Martin og jeg som om vi havde lavet noget helt forkert. Martin fanger pludselig hvad der sker og hans øjne bliver store. Derefter ødelægger han totalt mit setup og siger at jeg bare joker og ikke har snakket om andet end Justin hele vejen. 

Det får Justin til at smile tilfreds og kramme Martin hurtigt. Han ligger derefter en arm om min skuldre og vi går sammen ud af lufthavnen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...