Pandaermonium

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2015
  • Opdateret: 22 sep. 2015
  • Status: Igang
...Et udspring af fantasi og virkelighed...

1Likes
2Kommentarer
288Visninger
AA

4. Månen

Månen

Månen og alle hendes børn,  
præger den himmel 
jeg vandrer under. 
Hvorfor lyser hun så klart? 
Hvorfor ses hun så tydeligt blandt alle verdens vidundere?   

Måske hun vil knække i et vindstød, 
eller krakelere for dagens sol, 
men det gør ikke noget, 
for hun er smuk, 
hun er mit lys i mørket, 
i mit indre vil hun oplyse alle kanter. 
Smerten ved at være en del af mig, det må hun leve med.   

Jeg fæstner mine øjne på hende, 
Sluger hende hel, 
Lader hendes kølige, mystiske væsen varme mig indefra 
Måne, du er nu min.   

Så smil,  
trods alt, så kommer ingen levende herfra, 
ej heller min hjertenskær. 
Hun vil være bundet til mit indre mørke for tid og evighed. 
Smerten må hun leve med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...