natløbet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2015
  • Opdateret: 21 sep. 2015
  • Status: Igang
den bliver god det lover jeg

1Likes
0Kommentarer
87Visninger

1. 1

 

Natløbet

Det var en del somre siden, ved en spejderhytte ikke langt fra vandet. En gruppe børn på 15 børn mellem 10 og 12 år var kommet fra Nordjylland og skulle nu være en uge i hytten. De glædede sig alle meget og busturen ned til Århus gik med fællessang og planlægning af ugen. 

Voksne var der selvfølgelig også med, men de holdt sig for sig selv oppe foran i bussen. Da de nåede til spejderhytten gik alle børnene i gang med at lege, og de voksne fik tændt bål og lavet mad. Dagen gik med at finde de bedste legesteder og finde ud af, hvor de skulle sove og ved siden af hvem. Aftensmaden blev spist rundt om bålet, hvor der bagefter også var fællessang og historier.

Endelig kunne børnene komme i seng og fortælle hinanden nogle rigtige historier - nemlig spøgelseshistorier. Under deres dyner og tæt på hinanden fortalte de den ene bloddryppende fortælling efter den anden. 

Bedst som de var i gang med en historie bankede det 3 gange på alle vinduerne en efter en hele vejen rundt om huset. Alle børnene kiggede på hinanden og blev derefter enige om, at det måtte være de voksne, der drillede dem. En af de modige drenge kravlede ud af sin sovepose og gik hen til døren ind til deres soverum. Der stoppede han og lyttede til de bankende lyde. Han turde dog ikke helt at gå derud alene og kaldte derfor på en af sine kammerater. Børnene blev enige om, at de ville følges ad alle sammen, da de skulle til at låse døren op lagde de mærke til, at bankelydene var holdt op. De holdt hinanden i hånden, da de åbnede døren ud til gangen.

 I køkkenet sad de voksne og spillede spil og hørte musik. Børnene fortalte, hvorfor de var kommet ud, men de voksne påstod, at de ikke havde hørt nogen bankelyde og at det ikke var dem, der havde banket. De ville dog gerne gå ud og se efter om, der var nogen udenfor. Der var meget mørkt udenfor, og selv med deres lommelygter kunne de ikke se noget, og derfor blev børnene igen sendt ind i seng.

 Alle børnene var ved at falde i søvn, da bankelydene på vinduerne startede igen, 3 bank på alle ruderne. De vågnede helt med det samme, og 4 modige børn stod op for at finde ud af, hvem der bankede. Nogle af dem, der skulle blive tilbage mente dog, at det ville være bedre, at de blev sammen, og derfor stod alle ud af deres soveposer og gik med deres lommelygter hen til døren.

Køkkenet var tomt og det samme var de voksnes værelser, de måtte altså være ude at gå. Rystende, og med hinanden i hænderne, åbnede de døren. 

Henne ved bålet kunne de med deres lommelygter se en mand klædt i sort tøj, helt hvid i hovedet og med en økse over den ene skulder. Børnene skreg, da manden kiggede hen imod dem, og de skyndte sig ind i hytten igen. Nu var de for alvor bange og turde ikke røre sig, før de voksne kom tilbage. Lidt efter hørte de, de voksne lave støj ude i køkkenet, og de løb alle ud for at fortælle dem, hvad der var sket. Selvfølgelig troede de voksne ikke på børnene og sagde til dem, at de lige havde været ude ved bålpladsen, og der intet var. Børnene var sikre på, at dette måtte være en del af et natløb, men det påstod de voksne, at det absolut ikke var. De blev endnu engang sendt ind i seng, hvor de igen krøb ned i deres soveposer og lagde sig til rette tæt på hinanden.

Efter en time blev de vækket af en meget høj lyd, der nærmest lød som en økse, der flækkede døren ind til deres soverum. Samtidig kunne de høre de voksne råbe og skrige, at børnene skulle skynde sig ud af rummet gennem vinduerne. Manden med det hvide ansigt og øksen stod ved bålpladsen og stirrede ondt på dem. 

Da børnene vendte sig så de, at døren ind til spejderhytten var hugget fuldstændig i stykker og der hang stadig nogle brædder i dørkarmen og dinglede inden de faldt ned på jorden og gik i tusind stykker. Manden kom nu nærmere, mens han grinede vildt og svingede øksen over hovedet. De voksne stillede sig mellem manden og børnene og forsøgte at forsvare dem mod ham. Han kom så tæt på, at de kunne lugte hans pibe, der hang i munden, inden han med hæs hviskende stemme sagde, at han var kommet for at slå dem alle sammen ihjel. 

Idet manden løftede øksen over hovedet og skulle til at slå til, grinede han og kiggede på alle de voksne foran ham. Også de voksne begyndte at grine, og børnene forstod ikke noget af det hele. Først da en af de voksne kaldte manden for Benny, fandt de ud af, at manden med øksen var en del af natløbet, de voksne havde lavet. Børnene blev meget sure og syntes ikke, det var spor sjovt, men da manden. der hed Benny åbnede en sæk fyldt med store slikposer, blev børnene beroliget.

 

slut

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...