Hold Me ➳ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2015
  • Opdateret: 14 dec. 2015
  • Status: Færdig
Adeline Payne er en 17 årig pige som bor i London. Hun blev adopteret af Liam Payne, da hun var 7 år. I skolen bliver hun mobbet af Niall Horan. Lige indtil de er tvunget til at lave en opgave sammen. Følelser bliver lagt på bordet og ikke mindst sandheden. Og mon Niall kan bevise for Adeline, at han er den rette, og endda i Paris?

57Likes
46Kommentarer
34117Visninger
AA

11. ➳ ”You won't regret it”

 

Jeg havde ikke snakket med Niall i noget tid. Jeg gad heller ikke at snakke med ham. Jeg undgik ham bare.

Efter at han sagde, at han kunne lide mig, så jeg ham helt anderledes. Før så jeg ham som den her badboy uden følelser. Men nu ser  jeg en badboy med følelser. Og badboy og følelser kan altså ikke mixes sammen. Det er bare forkert.

Jeg havde ikke nævnt noget til Liam. Det nok bedst han ikke fik noget at vide.

 

Jeg sad på mit værelse og pakkede en masse tøj. Vi skulle på studietur i en hel uge til Frankrig. Jeg glædet mig helt vildt. Altså til at se Frankrig. Jeg skulle jo bare gå alene rundt. Vores fransklære havde valgt at vi skulle bo lige udenfor Paris. For Paris var alt for dyr at bo i.

Liam havde det helt fint med at betale for turen, hvilket var virkelig venligt af ham.

 

Jeg havde lavet resten af min og Nialls opgave. Vi manglede alligevel ikke så meget. Og så ville jeg slet ikke have besøg af ham igen. Han skulle bare holde sig væk.

 

”Hey Adeline” jeg vente mig om og så Liam komme ind på mit værelse. ”Hej Liam” sagde jeg og smilte til ham. ”Er du klar?

Jeg smilte og nikkede. ”Ja jeg glæder mig, altså mest til at se Paris”. Liam nikkede svagt. ”Jeg fandt dit pas, jeg tænkte at du måske ville få brug for det” sagde han og rakte mit pas frem. ”Tak” sagde jeg og tog imod passet.

Det værste ved turen var, at vi skulle ud at flyve. Jeg havde aldrig nogensinde været ude at flyve før.

”Hvis du får propper i ørerne på flyet, skal du bare spise nogle bolsjer” sagde Liam og rakte mig en pose bolsjer. ”Ej mange tak Liam” sagde jeg og tog imod posen. ”Har du fløjet mange gange før? Spurgte jag lavmælt om. ”Ja det har jeg, men det er meget sjovt når du først sidder deroppe, du kan se ud over alle de lande du flyver over” sagde han og smilte betryggende til mig. Jeg nikkede og smilte. Det var nok noget af det sjoveste der kunne ske på flyet, at man kunne se udsigten.

Liam gik ud fra mit værelse og lukkede døren efter sig. Jeg blev siddende på gulvet, og kiggede på min kuffert. Det var søndag, så jeg skulle heldigvis ikke i skole.

 

Jeg rejste mig for at tage min computer og sætte mig i min seng. Jeg åbnede Netflix og prøvede at finde en film. Jeg endte med at sætte 13 going on 30 på. Jeg kan godt anbefale den. Den er faktisk rigtig god. Siger det bare.

 

***

                                                                    

Jeg sad og græd over slutningen. Det var sådan en happy happy og totalt sørgelig slutning. De blev gift okay. Jeg græder. Jeg vil også være lykkelig.

Jeg sad og lavede en enkel grimasse til skærmen. Gud vil ikke lade mig få en kæreste. Fuck dig gud.

En besked tikkede ind på min mobil, og jeg tog straks min mobil for at se hvem det var.

Selvfølgelig.

 

 

Hey Adeline

Jeg har virkelig brug for at snakke med dig.

Vil du ikke godt give mig en chance?

Må jeg komme over?

 

-N

 

Jeg læste beskeden et par gange, før jeg begyndte at skrive en besked tilbage.

 

 

Jeg ved ikke helt om jeg gider at snakke med dig Niall…

Jeg tror heller ikke Liam vil have dig her.

 

-A

 

Jeg sendte beskeden og begyndte at smile. Jeg synes bare det så sjovt, at jeg kan skrive hilsen A. I ved Pretty Little Liars. Griner.

Jeg kom tilbage til mit lille grinefald, da endnu en besked tikkede ind. Jesus.

 

Jeg er ligeglad med hvad Liam vil sige.

Må jeg ikke bare lige snakke med dig?

Please Adeline.

 

-N

 

Jeg sad og bandede hans ord langt væk. Pis også altså. Jeg sukkede og smilte lidt over, at han var så overbevisende. Hvorfor har han den her effekt var?

Jeg skrev hurtigt tilbage.

 

Fint.

Men du skal ikke slå mig okay?

Jeg har stadig væk ikke tilgivet dig.

 

-A

 

Ja jeg var stadig bange for Niall. Han har jo slået mig så mange gange. Hans næste besked kom, og jeg tjekkede den hurtigt.

 

 

 

Tusind tak Adeline!

Jeg vil aldrig nogensinde slå dig igen.

Det lover jeg.

 

-N

 

Jeg sukkede en smule. Man skal aldrig love noget, man alligevel ikke kan holde.

 

Det ringede med det samme på, så jeg løb hurtigt nedenunder.

”Adeline åbner du?” Spurgte Liam inde fra stuen af. ”Ja” råbte jeg tilbage.

Jeg åbnede døren og der stod Niall.

”Hej” sagde jeg og smilte. Hvorfor smilte jeg? ”Hej, tak fordi at jeg måtte komme” sagde Niall og gengældte mit smil.

Vi gik op på mit værelse, og satte os med det samme i min seng.

”Så hvad ville du snakke med mig om?” Spurgte jeg om og kiggede på Niall. Niall begyndte med det samme at snakke.

”Den her tid hvor du har undgået mig har været forfærdelig, slet ikke at kunne snakke med dig”. Jeg kiggede ned i mine hænder og op på Niall igen.

”Jeg vil så gerne tilbringe al´ min tid sammen med dig, men hvis du ikke giver mig en chance for at være din ven, så ville jeg blive knust” han sukkede og fortsatte. ”Jeg ved godt at det at have mobbet dig aldrig kan tilgives, det forventer jeg heller ikke at det bliver, men jeg kan så godt lide dig, det eneste jeg beder dig om er én chance Adeline, én” sagde han desværre meget overbevisende.

Jeg sukkede og kiggede Niall dybt ind i hans øjne. Jeg stolede på ham. Jeg troede på hvad han sagde. Jeg smilte en smule og nikkede svagt. Niall han lyste om som et lille juletræ.

”Betyder det ja?” Smilte han. ”Ja, men som ven, det med følelserne kan du godt pakke sammen, og for resten har jeg lavet vores opgave færdig” sagde jeg seriøst. Niall nikkede ivrigt. ”Ja selvfølgelig, du vil ikke fortryde det, stræber” sagde Niall og smilte.

”Niall?” Sagde jeg stille. ”Ja hvad er der galt?” Spurgte han stille om. ”Du bliver min første ven jeg nogensinde har haft” grinte jeg. ”Virkelig?” Jeg nikkede stille.

”I så fald, Adeline Payne vil du være min ven?” Grinte han og stod klar med et kram. Jeg overvejede det jeg havde sagt ja til et øjeblik. Men overgav mig bare og gav det en chance.

”Det ville være mig en glæde” grinte jeg og tog imod Nialls kram. ”Du vil ikke fortryde det” hviskede Niall stille.

”Du vil ikke fortryde det”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...