Hold Me ➳ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2015
  • Opdateret: 14 dec. 2015
  • Status: Færdig
Adeline Payne er en 17 årig pige som bor i London. Hun blev adopteret af Liam Payne, da hun var 7 år. I skolen bliver hun mobbet af Niall Horan. Lige indtil de er tvunget til at lave en opgave sammen. Følelser bliver lagt på bordet og ikke mindst sandheden. Og mon Niall kan bevise for Adeline, at han er den rette, og endda i Paris?

56Likes
46Kommentarer
33595Visninger
AA

4. ➳ What is going on?

 

Kender du den følelse, hvor du bare ikke vil have selvskab af nogen? Man vil bare lytte til musik, mens det regner. Jaer den følelser har jeg nu.. Ik fedt siger jeg dig.

Hvorfor også lige mig? Altså hvorfor skulle det lige være mig som Niall ville have som offer? Og hvorfor skulle begge mine forældre også lige dø? Altså igen hvorfor mig? Niall kunne da bare have valgt en anden, men neeej det skulle være pigen som havde problemer nok i forvejen. Typisk. Altid mig..

 

Jeg sad helt stille i mine tanker, da Liam bare sådan uden lige braste ind på mit værelse. Jeg tog mine høretelefoner ud, og kiggede på ham.

”Hvad er der galt?” Spurgte jeg stille om.

”Hvad der er galt? Hvad der er galt spørger du om? Nu skal jeg sige dig hvad der er galt” råbte han.

Hvorfor skal folk altid gentage tingene to gange? Altså jeg ved ikke med jer, men jeg fatter det altså altid den første gang.

”-Din lære ringede til mig, og ved du hvad hun sagde?” sagde han vredt.

Neeej Liam, jeg ved ikke hvad hun sagde.

”Hun sagde at hun gerne ville have en samtale mellem dig, mig og hende” udbrød Liam vredt.

”Hvad er der galt med det?” spurgte jeg forvirret om.

”Jeg gider ikke at snakke med din lærer, om noget som helst, vi havde en aftale om, at der ikke skulle være nogen problemer i skolen” vrissede han.

Okay så lige hvad jeg kan observere er der en masse problemer i skolen. Fuck det.

”Ja undskyld men det er ikke min skyld, hvad sagde hun at jeg havde gjort?” spurgte jeg med korslagte arme.

”Hun sagde at en elev havde klaget over dig, at DU havde mobbet en anden elev” sagde han og pegede på mig.

”Mig mobbet en anden elev, ha som om, hvem?” spurgte jeg om.

”Du skal ikke være flabet unge dame, en hvis Niall Horan” sagde han også nu med korslagte arme. Niall…Horan? Den tard. Har personen der mobber MIG, sagt at jeg mobber HAM? Hvad sker der for verdenen nu om dage?

Jeg stod med åben mund.

”Hvad har du at sige, andet end at stå og glo?”. jeg kiggede ned i jorden. Jeg havde ikke noget at sige. Han ville jo give mig en lussing lige meget hvad jeg sagde.

Liam så rigtig vred ud nu. Lige da jeg skulle til at kigge op, rev han fast i min arm.

”Av Liam” råbte jeg og prøvede at flå mig ud af hans greb.

”Nu skal du fandme lære at opføre dig ordenligt” vrissede han.

Han smed mig ind i..det mørke rum. Jeg hader der rum som pesten. Dumme rum. Det rum er som mit andet værelse. Ikke positivt ment, mere negativt.

”Så bliver du her til du er en sød pige igen” smilte han kækt og kyssede mig på panden. Han gik ud og låste døren, fedt.

 

***

 

Jeg havde siddet i det mørke rum alt for længe. Jeg så syner over det hele. Og det var ikke rart. En tåre blev til flere. Og jeg kunne bare ikke holde det inde. Jeg tog mine ben op til mit bryst og holdte om mig selv. Jeg græd ned i mine ben.

Døren blev åbnet. Jeg kiggede ikke op. Jeg blev løftet op i et par stærke arme. Jeg går ud fra at det var Liam, for hvem skulle det ellers være?

Han gik ned med i stuen, hvor der stod pizza på bordet. Han satte mig ned i sofaen og gik igen. Jeg kiggede ned i mine hænder, da Liam kom med cola og 2 glas. Han hældte op til os, og satte sig.

”Hør Adeline, jeg håber virkelig for dig selv at du opfører dig ordenligt nu” sagde Liam stille til mig. Jeg kiggede over på ham med rødsprængte øjne. Han kiggede mig dybt i øjnene, og kiggede så ned.

”Jeg har ikke lyst til at smide dig ind i det rum mere” hviskede han nærmest.

Okay hvad er der sket med den onde Liam. Jeg kiggede forvirret på ham, da han kiggede op på mig.

”Kom her” sagde han og viftede mig hen til ham. Jeg kravlede over mod ham, og lagde mig ind til ham. Han kyssede mig på panden og holdte om ham.

Jeg følte mig ikke tryg, men der var stadig et eller andet som fik mig til at stole på ham.

”Liam?” hviskede jeg stille. Han kiggede ned på mig og afventede et spørgsmål.

”Kan..kan jeg..stole på dig?” hviskede jeg, og ventede på at få en lussing. Jeg kneb mine øjne sammen, bange for at han skulle slå mig.

”Hvorfor kniber du dine øjne sammen?” spurgte han forvirret og undgik mit spørgsmål.

”Fordi at jeg troede..at du ville slå mig” sagde jeg stille og kiggede ned i mine hænder.

Han kiggede på mig, som om at han havde set et spøgelse. Han stirrede ud i luften i nogle sekunder, før han rejste sig og trampede ud i køkkenet.

Og hvad skete der så der?

 

***

 

Jeg var nok faldet i søvn. For jeg kunne mærke Liam bære mig op ovenpå.

Han lagde mig stille i min seng, og lagde min dyne over mig. Jeg rykkede lidt rundt på mig selv, så jeg lå behagligt. Jeg kunne høre Liam grine. Jeg smilte, og han kyssede mig på kinden.

”Godnat Adeline” hviskede Liam.

Godnat Liam.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...