Hold Me ➳ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2015
  • Opdateret: 14 dec. 2015
  • Status: Færdig
Adeline Payne er en 17 årig pige som bor i London. Hun blev adopteret af Liam Payne, da hun var 7 år. I skolen bliver hun mobbet af Niall Horan. Lige indtil de er tvunget til at lave en opgave sammen. Følelser bliver lagt på bordet og ikke mindst sandheden. Og mon Niall kan bevise for Adeline, at han er den rette, og endda i Paris?

56Likes
46Kommentarer
33582Visninger
AA

3. ➳ The victim

 

En hånd blev slået lige ned i mit bord, hvilket fik mig til at kigge forskrækket op.

”Haha, så i hvor bange hun blev drenge? Taber”. Jeg kiggede ned i mit bord igen. Hvorfor fuck kan han ikke bare skride. Jeg havde bare lyst til at svare ham igen og sige. ”Niall du er en kæmpe idiot”. Jeg kiggede stadig ned i bordet, da der var en der løftede mig op fra min stol.

”Hva´ fanden var det du sagde at jeg var?” spurgte Niall med vrede i hans stemme. Fuck sagde jeg det højt? Ups..

Jeg stirrede bare på ham. Jeg kunne ikke tale. Jeg kunne kun mærke den klump der havde sat sig fast i halsen på mig. Jeg studerede bare hans ansigt, og det perfekte opsatte blonde hår. Niall ruskede i mig.

”Så svar mig dog nørd” råbte han. Hvis jeg gentog hvad jeg sagde ville han tæve mig. Hvis jeg forblev stille ville han tæve mig. Så kan i godt forstå, hvis jeg er en smule mundlam? Det tror jeg godt i kan.

”Slip mig” hviskede jeg.

”Hvad sagde du?” grinte han og tog sit øre tættere mod mit ansigt. Jeg kunne mærke at tårerne var på vej.

”Er du ikke nok sød at slippe mig?” hviskede jeg stille. Jeg ventede bare på at han ville slå mig. Hvad ville han ellers gøre?

Jeg blev noget så forvirret da han stille gav slip på mig. Jeg kiggede stille op på ham. Han så selv meget forvirret ud over sin handling. Det kan jeg godt forstå for det ligner ham ikke helt, bare at lade sit ”offer” gå. Han vendte sig om og gik ud fra klasselokalet, det samme gjorde hans ”crew”. Og jeg blev stående ligeså forvirret som før. Hvad pokker skete der lige?

 

***

 

Klokken havde ringet, og jeg havde endelig fri. Jeg gik ned ad gangen, og hen til mit skab. Jeg lagde alle mine bøger ind i skabet, så jeg ikke skulle bære mere på dem.

Jeg kunne høre trin og fnis bag mig, da jeg gik mod udgangen. En hånd blev lagt på min skulder, så jeg automatisk stoppede op. Jeg vendte mig om og så selveste Tom Cruise. Eller gid det var sådan, men nej… Niall, suk. Hans såkaldte crew var der ikke. Heldigvis. Normalt når de var der, ville de holde i mine arme, så jeg ikke kunne stikke af. Han kiggede vredt på mig. Hvad var hans problem?

”Du skal ikke regne med, at du bare lige kan slippe for en ordentlig omgang tæv” brummede han. What so ever.

”Og hvad gør dig så sikker på det?” sagde jeg og lagde mine arme over kors.

”Fordi at her er det mig der bestemmer, ikke dig, du er en taber og en nørd. Du kan ikke bare bede sødt, om jeg vil slippe dig, igen. Du var heldig siger jeg dig. Næste gang får du så mange tæv at du slet ikke vil drømme om det. For du er og vil altid forblive en taber. Du er tyk og ingen kan lide dig, og sådan er det. Lev med det nørd” sagde han og gik.

Og her stod jeg. Nørden, taberen, den tykke og alene person. Og græd over sådan et svin. Han fortjener ikke engang at jeg græder over noget han har sagt. Han er taberen her. For han ved ikke hvor meget jeg kæmper. Jeg ved godt at jeg er tyk, han behøver ikke at fortælle det. Men alligevel siger han det..

 

Jeg gik grædende hen mod udgangen. Jeg tørrede mine øjne, før jeg gik ud ad døren. Den mat sorte Audi R8 holdte der, som altid.

Jeg gik over mod den, og satte mig ind. Jeg kiggede ned på mine hænder, hvis nu Liam så at jeg havde grædt.

”Hvor fanden har du været?” råbte Liam så jeg hoppede af forskrækkelse.

”Undskyld, men min lærer ville snakke med mig” sagde jeg stille.

”Ikke noget med undskyld, du skal komme præcis klokken 16, jeg gider ikke at holde her og vente” sagde Liam vredt. Jeg kiggede ned igen.

Liam tog fat i man hage og tvang mig til at kigge ham i øjnene.

”Er det forstået” sagde han med sammenbidte tænder. Jeg nikkede hurtigt. Jeg fældede en lille tåre, og bad til at Liam ikke så den.

”Stop med at græd” sagde han stille og kørte væk fra skolen.

Jeg tørrede min tåre væk, og kiggede ud af vinduet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...