Hold Me ➳ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2015
  • Opdateret: 14 dec. 2015
  • Status: Færdig
Adeline Payne er en 17 årig pige som bor i London. Hun blev adopteret af Liam Payne, da hun var 7 år. I skolen bliver hun mobbet af Niall Horan. Lige indtil de er tvunget til at lave en opgave sammen. Følelser bliver lagt på bordet og ikke mindst sandheden. Og mon Niall kan bevise for Adeline, at han er den rette, og endda i Paris?

56Likes
46Kommentarer
33898Visninger
AA

14. ➳ Sightseeing

 

”Så hvad vil du se nu, Adeline?” Smilte Mrs. Robinson. Ja det er rigtigt. Jeg havde ingen at gå med, siden at Niall gik med Melina, så jeg gik rundt med min fransklære. Det positive ved det var, at jeg lærte Mrs. Robinson bedre at kende. Jeg fandt ud af, at hun har en søn på 19 år, og at hun er gift. Ja sjovt nok med Mr. Robinson. Hvis du forstår. Haha jeg synes det var sjovt.

”Mmmh jeg vil gerne op i Eiffeltårnet” sagde jeg og smilte tilbage til Mrs. Robinson. ”Jamen så gør vi det”.

 

***

 

Senere stod vi endelig oppe i Eiffeltårnet. Man kunne se så mange ting. Og alle de menneske man kunne se var så små. Så nuttede altså. Det var næsten helt ubeskriveligt smukt. Smukt er altså et godt ord. Smukt smukt smukt. Hehe humor bomben herovre. Okay slet ikke.

Jeg gik hen mod kanten, for at kigge mere ud. ”Wow hvor er det smukt” sagde jeg stille og lagde mit hoved på skrå. ”Ja jeg kan kun være enig, jeg kan huske, at jeg ønskede som lille at stå heroppe og kysse mit livs kærlighed” smilte Mrs. Robinson. Mit smil falmede, og jeg tænkte straks på Niall. Jeg savnede at have ham ved min side. I det jeg skulle til at sige noget til Mrs. Robinson, hørte jeg et velkendt grin. ”Ej Niall basse det sagde du bare ikke”. Jeg sukkede og vendte mig om. Melina kom gående med Niall og hendes venner. Jeg kiggede trist på Niall, og vendte mig mod udsigten.

”Er der noget galt Adeline?” Spurgte Mrs. Robinson. ”Nej jeg har det fint, tak fordi du spurgte Mrs. Robinson” smilte jeg. ”Skal vi gå ned igen?” Spurgte jeg, jeg ville gerne hurtigt ned derfra, før Melina havde fået øje på os. Men selvfølgelig var det forsent. ”Omg hej Mrs. Robinson ooooog ja” sagde Melina og kiggede modbydeligt på mig. ”Jeg hedder Adeline, hvis du nu skulle have glemt det” sagde jeg flabet. ”Det rigtigt ja, det havde jeg glemt, men man lægger jo alligevel aldrig mærke til dig, så undskyld mig” sagde Melina uskyldigt. Jeg skulle lige til at komme med et comeback, da hun snakkede igen. ”Og hvorfor går du egentlig helt præcis med Mrs. Robinson? Hvis man lige må få en grund på det” sagde hun og smilede flabet. Hun vidste jo godt hvorfor. Hun ville bare prøve at såre mig. Jeg havde jo ingen andre at gå med, siden hun havde hugget Niall.

Jeg sagde ingenting, men kiggede bare stift på hende. Niall sagde ingenting. Han kiggede bare flovt ned i jorden. Hvad skete der lige for ham? Skulle han forstille at være min ven? Jaer ikke længere åbenbart. ”Nå men det var sjovt? at chatte med jer” grinte Melina og trak Niall med sig. Jeg nåede lige at få øjenkontakt med Niall. Han kunne vidst tydeligt se, at det sårede mig, at se ham med hende. For han gav mig et opmuntrende smil og mimede ’see you later’. Jeg smilede svagt tilbage og nikkede. Jeg sukkede og vendte mig mod udsigten igen. ”Nå hvad så? Spurgte Mrs. Robinson. Jeg sukkede endnu engang og bandede af mig selv inderligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...