Hold Me ➳ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2015
  • Opdateret: 14 dec. 2015
  • Status: Færdig
Adeline Payne er en 17 årig pige som bor i London. Hun blev adopteret af Liam Payne, da hun var 7 år. I skolen bliver hun mobbet af Niall Horan. Lige indtil de er tvunget til at lave en opgave sammen. Følelser bliver lagt på bordet og ikke mindst sandheden. Og mon Niall kan bevise for Adeline, at han er den rette, og endda i Paris?

56Likes
46Kommentarer
33593Visninger
AA

8. ➳ New side

 

Niall og jeg havde arbejdet på opgaven i flere timer. Han var faktisk ikke så slem, når man var sammen med ham alene, hvilket faktisk er ret overraskende.

”Se det var godt at vi kom i gang i dag, vi er da kommet langt” sagde Niall og smilte. ”Ja det var vel meget godt” mumlede jeg. Selvom at han var sød nu, ville det være anderledes i skolen. Så jeg var ikke ligeså smilende som han var.

 

Jeg kunne høre at hoveddøren smækkede, så Liam måtte vel være hjemme. Lidt efter kom Liam brat ind på mit værelse. Hans smil falmede, da han så Niall.

”Hej Liam, hvor var du? Spurgte jeg smilende. ”Du skal ikke hej mig Liam, Adeline, hvem er han? Spurgte han og undgik mit spørgsmål. ”Det er Niall, vi skal arbejde sammen om en opgave” sagde jeg og kiggede på Niall. Niall sad bare og lyttede på vores sammentale.

”Okay men Niall skal gå nu så” sagde Liam og kiggede koldt på Niall. Niall gloede på Liam og rejste sig så. ”Er du Adelines far?” Spurgte Niall tvivlende. ”Det kan man godt sige ja, jeg adopterede Adeline da hun var 7 år”. Niall vendte sig mod mig. ”Hvor er dine forældre?” Spurgte han og kiggede trist på mig.

Jeg rejste mig og sukkede. ”Liam er du ikke sød lige at gå ud?” Spurgte jeg sødt om og ventede på, at han gik ud. Han sukkede og lukkede min dør på sin vej ud.

Jeg vendte mig stille om mod Niall og kiggede op på ham.

”Dine forældre fra billedet, hvor er de?” Spurgte han om og pegede på billedet. Jeg kiggede ned på mine sorte strømper og prøvede på ikke at fælde en tåre.

”De er døde” sagde jeg med knækkende stemme med blikket rettet mod mine sokker.

”Hvornår?” Spurgte Niall med tristhed i stemmen. ”Det er lige meget, du er jo også ligeglad” sagde jeg og kiggede op på ham igen. Denne gang bare med tårer ned ad mine kinder. Jeg ville ikke virke svag foran Niall. Men mine forældre er virkelig et følsomt emne for mig.

”Jeg ville jo ikke spørge, hvis jeg var ligeglad” sukkede han. ”Hør glem at du synes jeg er den største idiot på hele planeten, det ser ud til at du har brug for en at snakke med” sagde han og tog mine hænder.

Jeg trak straks mine hænder til mig. Hvorfor er han så sød mod mig? Det er helt forkert. Han burde sparke og tæve mig. Ikke snakke med mig om mine afdøde forældre. Hvis jeg skulle snakke med nogen om det, ville jeg vælge Liam eller finde en ven. Og det er en smule svært. Der er ikke så mange der vil være venner med mig, efter alt det Niall har gjort mod mig.

”Hvis jeg havde brug for at snakke med en, ville det i hvert fald ikke blive dig, lige meget om du så var den eneste på hele planeten alene med mig” sagde jeg en smule hårdt.

Niall kiggede såret på mig. ”Unds-”, jeg afbrød ham ret hurtigt. ”Nej du skal ikke undskylde, du burde tæve og sparke mig og ikke have medfølelse med mig, du skal slet ikke snakke med mig, det har du nemlig selv ødelagt ved at mobbe mig” græd jeg.

”Adeline”, ”Nej Niall bare gå” råbte jeg.

3 bank lød fra min dør af og ind kom Liam. ”Jeg tror det er bedst du går nu” sagde Liam og kiggede koldt på Niall. Niall kiggede på mig og gik så ud af mit værelse. Jeg satte mig på min seng og gemte mit ansigt med mine hænder. ”Er du okay?” lød det fra Liam af. Jeg rystede på hovedet og græd mere. Liam satte sig ved siden af mig og kørte sin ene hånd op og ned ad min ryg. Jeg fjernede min hænder og kiggede på Liam. ”Hvad er der sket med dit ansigt?” Spurgte Liam overrasket. Jeg rystede på hovedet og kiggede ned. Liam forblev stille og tog sine arme rundt om mig.

 

***

 

Liam havde trøstet mig efter hele situationen med Niall. Heldigvis havde han ikke spurgt mere ind til mine sår. Hvis jeg havde fortalt ham hvad der var sket, ville Liam nok aldrig lade Niall komme ind i huset igen. Og det skal han jo ligesom kunne, når vi ikke er færdige med opgaven.

Liam havde bestilt pizza til os, så dem sad vi bare og ventede på, imens vi så  How I met your mother. Jeg havde bestilt en Hawaii pizza. Det er ren gud.

Pizzaerne kom, så vi sad bare og spiste pizza til How I met your mother.

Jeg tænkte stadig væk på situationen med Niall. Han så mega trist ud, da jeg sagde at han ikke skulle snakke med mig. Men det er jo hans egen skyld. Er det ikke? Altså prøver han at blive min ven eller hvad? For så skal han godt nok tage sig sammen.

”Hvad tænker du på?” Kom det fra Liam af. Jeg kiggede over på ham og tog en bid af min pizza. ”Ikke noget” mumlede jeg. ”Du skal ikke lyve, der sker ikke noget hvis du siger Niall” sagde han roligt. ”Nej! Jeg tænker bestemt ikke på ham” nærmest råbte jeg. ”Okay ro på tiger” grinte han.

Det hele var mærkeligt. Liam var begyndt at være sød mod mig. Ja selv Niall var begyndt på det. Den måde han ville have mig til at åbne mig op for ham. Mærkeligt.

 

Da vi havde spist pizzaerne og set noget mere fjernsyn, gik jeg op på mit værelse og gjorde mig klar til at gå i seng. Jeg fjernede min makeup og tog nattøj på, som bestod af en basic grå t-shirt og sorte løse shorts. Derefter gik jeg nedenunder og ind i stuen. Liam sad og så en eller anden film i sofaen.

”Godnat” sagde jeg og lavede et sært vink med hånden. Liam kiggede over på mig og rejste sig. ”Godnat” sagde han og trak mig ind i et kram. Jeg krammede stille tilbage. Det var ikke helt normalt, at Liam krammede mig. Han gav slip på mig og smilte til mig.

”Er du okay?” Spurgte han stille om. Jeg nikkede og smilte. ”Tak Liam godnat”. ”Godnat” sagde han og gengældte mit smil.

Jeg gik op på mit værelse og satte mig i min seng. Mit blik landede på billedet af mine forældre. Gad vide hvorfor Niall var så opsat på at få at vide hvornår de døde.

Jeg tænkte ikke mere over det. Jeg slukkede for lyset og gik i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...