Hold Me ➳ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2015
  • Opdateret: 14 dec. 2015
  • Status: Færdig
Adeline Payne er en 17 årig pige som bor i London. Hun blev adopteret af Liam Payne, da hun var 7 år. I skolen bliver hun mobbet af Niall Horan. Lige indtil de er tvunget til at lave en opgave sammen. Følelser bliver lagt på bordet og ikke mindst sandheden. Og mon Niall kan bevise for Adeline, at han er den rette, og endda i Paris?

57Likes
46Kommentarer
34163Visninger
AA

12. ➳ ”Calm down”

 

Jeg hostede voldsomt, da en masse os fra bussen ramte mit ansigt. Jeg stod nemlig og ventede på, at vi ville køre af sted til lufthavnen. Der var heldigvis kun en times tid til lufthavnen.

Liam stod ved siden af mig med min kuffert. Jeg var stadig nervøs over at skulle flyve. Så derfor stod Liam ved min side og sørgede for, at jeg tog den med ro. Meget rart alligevel. Niall stod ved min anden side, for ja det er det venner nu gør.

Niall og jeg havde aftalt at vi skulle sidde ved siden af hinanden i både bus og fly. Så vi ventede egentlig bare på, at de ville tage vores kufferter, så vi kunne sige farvel.

Buschaufføren begyndte at  pakke kufferterne. Så vi fik alle vores kufferter med i bussen.

”Vi ses” sagde jeg med et smil og krammede Liam. ”Pas nu godt på dig selv” brummede han og smilte derefter. ”Det skal jeg nok, tak” sagde jeg og slap ham. ”Og du har bare at passe på hende” sagde Liam bestemt og pegede på Niall. ”Det lover jeg” sagde han og lavede et kryds over sit venstre bryst. Jeg grinte af ham, og han grinte hurtigt med.

”Vi ses Liam” grinte jeg og vinkede.

Vi satte os ind i bussen og satte os tilrette.

 

***

 

”Adeline tag det nu roligt, det skal nok”. Vi stod i en slikbutik i lufthavnen. Og jeg var blevet endnu mere nervøs, end jeg var før.

”Men Niall det er jo første gang jeg skal ud at flyve, lad mig lige være nervøs her altså” snerrede jeg. ”Køb noget slik, så skal det nok gå” smilte han og kiggede forventningsfuldt på mig. ”Nå så jeg kan dele med dig?” Spurgte jeg om og smilede smørret. ”Nej slet ikke” grinte han ironisk. Jeg rystede på mit hoved og tog en slikpose ned fra en af hylderne. ”Fint” grinte jeg. Han begyndte at grine og tog posen ud af min hånd. ”Hey” sagde jeg en smule fornærmet. ”Det er mit slik” fortsatte jeg. Niall nikkede. ”Ja men jeg betaler for det” sagde han og smilte sødt til mig. Jeg rødmede og fulgte efter ham over til kassen.

Ekspedienten kiggede frem og tilbage imellem Niall og jeg. ”Er i kærester? I ville være et godt par”. Jeg rødmede og kiggede ned på mine fødder. ”Nej det er vi desværre ikke” sagde Niall og smilede til hende som sad bag kassen. Desværre? Hvorfor desværre?

 

***

 

Hele klassen inklusiv Niall og jeg sad i flyveren. Jeg sad selvfølgelig ved siden af Niall, da jeg egentlig ikke helt kunne lide nogle af de andre. Niall havde sagt til mig, at det nok skulle gå. Altså en gang skal jo være den første. Altså at jeg skal flyve…Ikke det andet..okay akavet.

 

Flyet begyndte at køre hen ad landingsbanen, og jeg tog straks fat i Nialls hånd. Niall kiggede uroligt over på mig.

”Hvad er det jeg har sagt til dig, Adeline?” Spurgte Niall mig om, og prøvede at få øjenkontakt med mig. ”Det ved jeg ikke” sagde jeg hurtigt og fortsatte med at kigge ud af vinduet. ”Adeline slap af, det skal nok gå, det lover jeg” sagde Niall beroligende og gav min hånd et klem. Jeg trak vejret dybt, og tog det mere roligt. Det skal nok gå. Alt sammen skal nok gå. Flyet lettede hurtigt meget pludseligt. ”Niall vi skal dø!” råbte jeg og klemte Nialls hånd endnu engang. ”Slap af Adeline der sker ikke noget” råbte Niall. Jeg kunne næsten ikke høre Niall på grund af det tryk der var. Men jeg vidste at han sagde noget betryggende, for jeg kunne stille mærke Nialls hånd give min et lille klem.

Og på det tidspunkt vidste jeg, at jeg lavede det rette valg mellem Niall og jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...