Lux De Nigrum Milvum

Først ser jeg smilet, der bryder ud på den grå mand, også mærker jeg en frygtelig smerte i brystet. Han hiver det sværd ud han har stukket mig med, og smilet bliver en tand bredere. Jeg synker stønnende ned i knæ, han kigger på mig med gennemborede øjne og hæver sit sværd til det endelige stød.

Hurtigt for jeg mine fingre ned til min kniv, jeg altid bære. Lynhurtigt jager jeg kniven op og skære den grå mand. Jeg ser mit snit til at stikke af, og gør det. Blade, buske og torne river og flår i mig, men jeg stopper ikke selvom jeg er hård såret, og kun adrenalinen holder mig kørende.

9Likes
12Kommentarer
810Visninger
AA

9. Marianaia

🏰▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ஜ۩۞۩ஜ▬▬▬­­­▬▬▬▬▬▬▬▬­­­­­­­­­▬▬▬🏰

Det hun kalder hjem

🏰▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ஜ۩۞۩ஜ▬▬▬­­­▬▬▬▬▬▬▬▬­­­­­­­­­▬▬▬🏰

"Hvorfor skulle jeg tro dig?" Spørger han mig. Jeg trækker på skuldrene, "Fordi det er sandt." Svarer jeg ham. "Men det du siger er umuligt, man kan ikke flyve med mindre man er med drage" Siger han og nikker mod himlen. "Drager findes ikke engang der hvor jeg kommer fra, plus vi er ikke så primitive" Jeg peger på hans tøj, han rødmer svagt. Ravage pive og putter sig op til mig, jeg giver ham en af mine gamle t-shirts, straks begynder han at bide og lege med den.

"Hvor kommer du fra?" Spørger jeg ham, han skifter stilling til en let skrædderstilling. "Rådet" Mumler han, jeg ser spørgende på ham og laver en lille `Hvad er rådet?` bevægelse med hånden. "Jeg glemmer det hele tiden." Stønner han, " Rådet er det der styre alt, selv de grå mænd- eller rådet består af magtfulde grå mænd." Hans blik bliver fjernt. "Jeg har aldrig kendt mine forældre, men da jeg var gammel nok kom jeg i lære som smedje, mesteren var en gammel gnavpot men han havde et hjerte af guld." Han får blanke øjne, "Havde som id død?" Han nikker, og mander sig op. "Med tiden opfandt han et våben som vil kunne befri os fra de grå mænd, da de fandt ud af våbenet fik de ham henrettet. Dog nåede jeg at slippe væk med våbnet, med en mission." Han stopper med at tale.   

"Hvad går missionen ud på?" Spørger jeg og snupper en af mine tasker med tøj. Lux spærre øjnene op men det er ikke af overraskelse fra spørgsmålet. Luxes bevidstløse krop lander oven på Ravage, jeg kigger op og møder en frygtindgydende mands øjne. Derefter bliver jeg ramt hårdt i hovedet, det slår mig ikke helt bevidstløs og som jeg falder til jorden ser jeg alle mine ejendele blive brændt og skilt ad.  Derefter mister jeg bevidstheden. 

"Er i okay?" Jeg stønner og lader ordene sive ind. "Nej!" Pruster jeg og sætter mig op. En mand, med langt gråt skæg og buskede øjenbryn kommer til syne som jeg åbner øjnene. "Drømmer jeg eller ligner du Gandalf?" Han griner, "Så du er fan af Harry Potter?" Jeg ryster på hovedet, "Nah- ik rigtigt" Dermed springer mine øjne op, "Ved du hvad Harry Potter er." Råber jeg.

"Du mener vel hvem Harry Potter er." Jeg rynker brynene, " Er det nu du siger, at du ved et uheld sammen med mig blev suget her ind, men at du i stedet kommer fra en bog?"

Gandalf manden ryster på hovedet, "En livlig fantasi må jeg da sige- men nej, jeg har som sagt bare læst bogen."

Jeg rynker brynene," udkommer den ikke først lang ude i framtiden eller noget?" Gandalf manden smiler, "Nej den udkom for et par årtusinder siden."  

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...