Lux De Nigrum Milvum

Først ser jeg smilet, der bryder ud på den grå mand, også mærker jeg en frygtelig smerte i brystet. Han hiver det sværd ud han har stukket mig med, og smilet bliver en tand bredere. Jeg synker stønnende ned i knæ, han kigger på mig med gennemborede øjne og hæver sit sværd til det endelige stød.

Hurtigt for jeg mine fingre ned til min kniv, jeg altid bære. Lynhurtigt jager jeg kniven op og skære den grå mand. Jeg ser mit snit til at stikke af, og gør det. Blade, buske og torne river og flår i mig, men jeg stopper ikke selvom jeg er hård såret, og kun adrenalinen holder mig kørende.

9Likes
12Kommentarer
862Visninger
AA

3. 2. Mariania

🏰▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ஜ۩۞۩ஜ▬▬▬­­­▬▬▬▬▬▬▬▬­­­­­­­­­▬▬▬🏰

Flystyrt

🏰▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ஜ۩۞۩ஜ▬▬▬­­­▬▬▬▬▬▬▬▬­­­­­­­­­▬▬▬🏰

 

”Arh… ferie, endelig… ” udbrød jeg. Jeg glæder mig til at skulle på ferie. Mor og jeg skal på ferie i Amerika. Vi har masser af penge, så vi har råd, men min rødhårede mor har bare altid så travlt, og nu sidder vi endelig i flyet, på vej væk fra lille Danmark.

Stewardessen kommer over til min mor. ” Undskyld miss... men man må ikke snakke i telefon, det kan forstyrre flyet… ” jeg høre ikke resten inden min mor smider mobilen på det lille bord, så den lugtende te skvulper over.

”Mor slap nu af, gør ikke et nummer ud af det ” Hun glor først ondt på mig, men får så et opgivende udtryk. ” Undskyld skat, men jeg er ikke i mine fulde fem i dag. ” sukker hun. Vi sidder i total stilhed og jeg beslutter mig for, at jeg ville sige undskyld.

Jeg når lige at åbne munden, da røde lamper begynder at blinke. Folk går straks i panik og inden jeg når spørge hvad der sker. Begynder en desperat stemme at sige ” Tag maskerne på, hjælp jeres børn efter… ” jeg kigger op og ser de gule masker. Hurtigt rækker jeg hånden op og får hevet masken ned over mit hoved.

Mit hjerte dunker kraftigt, først sker der ikke noget, og jeg overvejer at tage masken af igen. Da flyvemaskinen begynder at tilte rundt. ”Mor ” skriger jeg, får at overdøve de panikkene råb, der langsomt var blevet skyllet ud over passagererne. Hun høre ikke noget men glor bare lige ud i luften. Jeg begynder straks at gå i panik.

Jeg ved det her er det endelige, hvis jeg ikke kommer ud. jeg kan ikke tænke på andet en at komme ud!. Der lyder et overdøvende brag, jeg tager min mors hånd og hun kigger på mig ” jeg elsker dig… ” skriger hun inden alt først blev rødt også kulsort…

 

Jeg vågner skrigene op. ” Det var bare en drøm… ” siger jeg lettet. Jeg rækker hånden ned for at tage fat i min dyne, men hånden røre ikke dynen men i stedet græs! Grønt, græs. Jeg rejser mig lynhurtig, og ser at jeg befinder mig i en slags lysning. ”What the fuck… ” mumler jeg.

Jeg kigger igen på den lille lysning jeg befinder mig i. Et lille stykke væk ser jeg alt mit bagage, selv det jeg der var i lastrummet er der. Rettere sagt var alt mit bagage i den lille lysning.

”Okay… ” mumler skeptisk. Jeg og går over til mine tasker. Åbner dem og ser, alle mine ting er der stadig. ”Måske drømmer jeg ” mumler jeg mistroisk, men jeg ved jeg ikke drømmer.

”Hallo… ” Råber jeg, men ingen svare tilbage, jeg er helt alene. Jeg beslutter mig for at tage min jakke på og går så hen til midten af lysningen med mine tasker på slæb. Godt jeg stadig har min halvspiste sandwich tænker jeg, og fniser lidt sensygt. ”Jeg tænker på halvspist sandwich. ” Råber jeg, nu med en sindssyg undertone.

Jeg finder den frem og begynder grådigt at spise den. Efter det tager jeg mine varme overtræksbukser på, og sætter mig ned. Godt det er vinter i Amerika, så jeg havde taget varmt tøj med. Ellers ville jeg squ fryse ihjel med det samme.

Jeg begynder jeg at tudbrøle, det eneste jeg havde i hoved var ”jeg er alene, helt alene. Hvor er min MOR!... ” sådan faldt jeg i søvn stadig med tårende trillende ned af kinderne.

  

Langsomt vågner jeg op og kigger mig lidt omkring. ”Øv… jeg er her stadig ” siger jeg trist, og spekulere på hvordan jeg kom her hen. Jeg rejser mig op og gnider mig søvnigt i øjnene, så småt begynder jeg at samle alle mine ting sammen.

Jeg havde så meget med, at min mor måtte betale for overvægt. Med en hurtig bevægelse får jeg rettet min taske med hjul på, op og begynder at putte de små tasker ovenpå. Også går jeg på jagt, med min taske på hjul. Får at lede efter en jeg kan spørge om, hvor jeg er henne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...