It's a beautiful name - Harry styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2015
  • Opdateret: 21 sep. 2015
  • Status: Igang
"Aisha" er en pige på snart 20 år. Hun bor sammen med hendes mor og hendes tvillingebror. Da hende og hendes bror mike var lidt mindre havde de verdens bedste bror-søster forhold. Men da de begge blev 17 gled de fra hinanden. "Aisha" har ik noget godt forhold til sin mor. så da "Aisha" bliver 18 rejser hun fra Upper East Side til London med hendes bedste veninde Jenny (Jennifer) hun skal til at uddanne sig som advokat da det var det hendes far ønskede for hende. men egentlig er alt hun ville at synge. hvad sker der når hun en dag glemmer 2 af nogen af hendes mest dyrebare ejendele på starbucks, og den berømte Harry styles finder den. vil han kontakte hende? vil hun blive sur? kontakter han hende bagefter? hvad sker der egentlig, og vil de få en art af et forhold?
finde ud af det hele. find os ud af hvorfor titlen hedder It´s at beautiful name. Og hvorfor det egentlig jeg skriver "Aura"
well find ud af det her! :)

4Likes
3Kommentarer
259Visninger
AA

1. chapter 1

Her går jeg i Londons gader. Bare en helt almindelig pige, 19 år gammel og har allerede mistet så meget. Den eneste jeg har er Jenny. Min elskede jenny. Jeg mistede Mike. men egentlig forstår jeg det godt, jeg var vel selv uden om det? efter den forfærdelige tragedie begyndte jeg at lukke ned. Lukke alle ude. så spørg du sikkert "hvad med alle dine andre familiemedlemmer?" ja nu skal du høre, min mor er ik noget at prale af og egentlig tror jeg godt jeg ville kunne undvære hende. nu tænker du sikkert "men hun er jo din mor" ja selvfølgelig er hun da min mor, men hun er nok den mest irriterende person jeg kender! hun er virkelig uudenholdelig. 

min far og min lillesøster for du mere af vide om senere. Det gør simpelthen for ondt at tænke på nu, og det måske ik det smarteste at bryde ud i gråd midt på gaden ...

Tag dig sammen "Aisha"

når men nok om det... Mig og Jenny bor i en lille hyggelig lejelighed tæt på alting. Jeg er ved at uddanne mig som advokat da det var det min far ønskede. Jeg havde da også en lille "karriere" på youtube for nogle år siden, men jeg stoppede da ´tragedien` opstod. 

Jenny er model og gud hvor er jeg os bare misundelig på hende. lange flotte ben, naturlige træk, det pæneste blonde hår. når man så hende på gaden ville man sikkert tænke at hun var en snoppet bitch, men tro mig hun er virkelig det modsatte, hun er sød uden overhovedet  at virke falsk. Hun hjalp mig meget efter ´tragedien` hun hjalp mig med at acceptere det uden at give slip. Og det betyder alverdens for mig.

 

Jeg gik ind på starbucks bestilte en chai latte, satte mig hen i et lille hjørne og trak min dagbog op. Den var flot og var noget af det vigtigste jeg havde, den var lilla med noget slags mønster rundt omkring der var et stykke malertæpe hen over hvor der flot var skrevet "Aisha". Jeg lod mærke til tæpen var ved at gå op, så jeg måtte heller få det rettet når jeg kom hjem. Jeg ville virkelig ik ku klare hvis tæpen gik op og jeg skulle blive nød til at se det der var indenunder.

på den lille matchende kuglepind hang en lille snor med en medaljong den var virkelig en af mine vigtigste ejendele. Jeg fik den til min barnedåb, og dér var der et lille billede af min mor og far i den ene side og et billede af lille mig i den anden side. Men efter ´tragedien`skiftede jeg billedet af det med min mor og far på ud og statte et billede af mig der red oppe på mikes ryg og min mor der grinende så på i baggrunden, og i den anden side satte jeg et billede ind med min far der holdte min lille nyfødte lillesøster i favnen. Jeg smilede lidt ved synet og åbnede så stille min dagbog og begyndte at skrive. Jeg skrev alt mellem himmel og jord ned, og fyldte den med alle mine tanker og følelser.

I mens jeg sad i mine egne tanker ringede min telefon. Jeg  lagde hurtig min dagbog ved siden af mig, trak min telefon op og så på displayet. Jeg smilede lidt da jeg så der stod ´Jenny` og et sødt billede af hende dukkede frem, jeg skyndte mig hurtig og tage den.

A: hey babe hva så?

J: Undskyld jeg afbryder men jeg altså kommet på skadestuen ...

A: ej hvad nu? er det slemt? skal jeg komme? 

j: (hun grinede let) så mange spørgsmål, jo nu skal du høre: jeg var ligesom i gang med et fotoshoot da en anden models rotte hund løb ind i mig, jeg faldt så i nogle ledninger og slog min ankel ret slemt.. 

A: puha du gjorde mig lige bange, skal jeg komme?

J: ja gerne lidt hurtigt tak! du ved hvordan jeg har det med læger!

jeg sagde et hurtig grinende okay og lagde hurtig på, hvor efter jeg grab min taske og løb ud, jeg hørte godt der var en eller anden drengestemme der råbte hey vent lige men jeg tænkte ik mere over det da det sikkert ik var til mig.

 

                         ___________________________

 

Jeg løb hurtig ind på skadestuen og kiggede mig lidt om før jeg fik øje på receptionen. Jeg gik i hurtig tempo der hen og prøvede at få den ældre kvindes opmærksomhed. Men efter at ha stået der i godt og vel 2-3 minutter rømmede jeg mig og sagde så "øhh hallo .... kan du hjælpe mig?" endelig kiggede hun op sendte mig et tydelig irriteret falsk smil. Jamen tak for det da. "hvad kan jeg hjælpe dig med?" i har vel ik fået en Jennifer Hope ind rømmede jeg mig. Hun kiggede langsomt ned på sin computer og rodede lidt rundt.

Det føltes som en evigheeeed

og hun er stadig ik færdig

stadig ik

hvorfor er gamle mennesker så langsomme?

ej okai min bedstemor var faktisk ik langsom..

bemærk jeg sagde -var-.......

okay "Aisha" tag dig nu sammen..

 

efter 100 år kiggede hun op igen og klaskede sit falske smil

på. Hun er nede ved røntgen afdeleingen, du velkommen til at gå der ned sagde hun med sin hæse stemme..    jeg sukkede et tak, og gik der ned.

da jeg kom der ned stod Jenny ude foran en dør

og så en anelse nervøs ud. Jeg gik hen til hende og prikkede hende på skulderen, hun vendte sig om med et sæt, men smilede da hun så det var mig. hun lagde hurtig armene om mig og trak mig ind

i hendes dejlige kram. Seriøst hun var mester til krammere!

vi trak os stille fra hinanden og jeg kiggede spørgende på hende, og spurgte så " hvad siger lægerende?" hun sukkede lidt nedtrykt og svarede så at hun lige havde været til røntgen og havde fået besked på at vente    herude.

jeg kiggede lidt på hende og fik så et lille smil på, du er os så klodset grinede jeg. heeey det var hundens skyld, vi begge bryd ud i grin, men blev hurtig afbrudt af en læge. Vi vendte opmærksomheden mod ham, og han rømmede sig stille og rolig "jeg ked af det men det ser ud som du har fået en slem forstuning, så du for lige et recept på nogle piller og så går du ind i rummet lige derover og for noget forbinding på og så er det ellers en god ide at du for noget is på" smilede han lidt og gik så.

 

                                 ____________________

Da vi endelig kom hjem var vi ret trætte, så vi besluttede os hurtig begge for at gå i seng. Vi sagde godnat til hinanden, og gik ind på hver vores værelse. Da jeg kom ind på mit værelse smed jeg mit tøj til vask, tog mit elskede nattøj på og gik ud på badeværelset. Jeg gik på toilet, børstede tænder for derefter at fjerne min makeup. jeg lavede en lille fin fletning, og gik så ind  på mit værelse igen. 

Da jeg kom der ind gik jeg hen til min taske for at finde min dagbog. jeg blev ved med at rode og lede men.....DEN VAR VÆK!!   Jeg skreg af alle mine lungers kræft på Jenny, og hun var her inde som et lyn. wow den pige var i form.

Hvad er der spurgte hun med en virkelig bekymret stemme. Jeg mærkede smagen af saltvand og opdagede jeg græd. "mi-min da-g-bo-bog er v-væk" hørte jeg mig selv sige midt i gråden. hun gik hurtig hen til mig og sagde så nej vel?! det kan da ik være rigtig! hvor havde du den sidst smukke?

jeg tog en dyb indånding og tænkte mig om. Sidst jeg havde den frem var jo på starbucks lige inden Jenny ringede. Midt i alle mine forvirrede tanker kom jeg i tanke om det. Starbucks!  jeg havde den sidst på starbucks råbte jeg. Jeg tænkte mig lidt om og prøvede og få et flashback. "Jeg sad og skrev i min dagbog da du lige pludselig ringede, jeg tog den og du fortalte så du var kommet på skadestuen. Jeg greb derefter min taske og løb ud da jeg lige pludselig høre en råbe heey vent lige, me jeg løb videre da jeg troede det ik var til mig" sukkede jeg. Hun kiggede omsorgsfuldt på mig. Hvad nu hvis han læser den, eller jeg aldrig for den igen græd jeg. Jenny skyndte sig haltende hen for at lægge armene om mig. Vi satte os ned i min seng, og pludselig kom jeg i tanke om hendes fod. Jeg rømmede mig lidt og kiggede så undskyldende på hende, "undskyld jeg havde helt glemt din fod" det okay smilede hun. Vi lagde os ned i min seng og hun holdte armene om mig. Jeg følte mig altid tryg i hendes nærvær.

Jeg lover dig vi finder den hviskede hun kun højt nok til jeg lige

ku høre det. Blidt gav jeg hendes arm et klem og sådan faldt vi ellers i søvn.

                  _______________________________________

Der var så det første kapitel jeg ved godt det ik er mega spændende men jeg skulle lige igang. 

Jeg lover harry kommer med i næste kapitel.

knuuuuzz!<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...