Når sommerfuglene flyver

"Nu flyver somerfuglene snart. Jeg kan mærke det. Er du klar?"///Var så heldig at modtage en 3. plads i "Min lille søster" konkurrence med den her historie.

19Likes
50Kommentarer
1648Visninger
AA

8. ///////

Nu er jeg 21, og jeg står på hospitalet. Du har lige åndet ud, sommerfuglene er fløjet, og vinduet står stadig åbent. Jeg smiler. Du er det bedste, der nogensinde er sket for mig. Jeg ved ikke, hvordan jeg ville have klaret mig uden dig.

Hvis man kigger på mig, vil man intet bemærke. Hvis man går helt tæt, kan man lige ane de to striber, der løber ned af mine kinder. De er næsten usynlige, da jeg næsten ikke har grædt. Dette er ikke en sorgens dag, dog heller ikke en glædens dag. Der er intet sket, for som du selv sagde, så ses vi snart igen.

Jeg lukker øjnene og indånder den friske luft. Den er kølig og fylder mig med liv. Du vil altid være min søster, lige meget hvor i verden du så befinder dig. Altid. Jeg kigger op på himlen og smiler stort.

”Vi ses kære storesøster,” hvisker jeg, inden jeg forlader hospitalsengen.

Højt oppe på himlen flyver tre smukke sommerfugle. De basker besværet med vingerne, men de skal nok klare det. De vender sig hurtig om og smiler tilbage til mig. Det sødeste smil i verdenen. Men jeg ser det ikke. Jeg er allerede på vej videre i livet. Dybt nede i min mave former sig små sommerfugle, og den første forlader mig mund. Den første.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...