Når sommerfuglene flyver

"Nu flyver somerfuglene snart. Jeg kan mærke det. Er du klar?"///Var så heldig at modtage en 3. plads i "Min lille søster" konkurrence med den her historie.

19Likes
50Kommentarer
1647Visninger
AA

5. ////

Dengang jeg var otte, var vi stadig ikke gode venner. Det er helt utroligt hvor lang tid, det holdt. Men det ændrede sig dog fra den ene dag til den anden.

En aften, mens vi sad og spiste, begyndte du at slingre lidt. Mor så bekymret på dig, men du sagde, du havde det fint. Du rystede på hovedet og begyndte langsomt at føre hånden op til munden. Pludselig fik du store øjne og faldt om på gulvet. Du lavede hæse lyde og kastede op. Jeg blev bange. Nej rædselsslagen. Mor knælede ved siden af dig og bar dig op i hendes arme. Du lå helt slap med mad rundt om munden og lukkede øjne. Jeg mærkede en knude i min mave. Jeg blev bekymret for dig. Jeg prøvede at rejse mig op, men mine ben kunne ikke. Mor lagde sit hoved på dit bryst og skyndte sig derefter ud og ringe.

Der rejste jeg mig op. Jeg gik langsomt hen i mod dig med tunge skridt. Jeg kørte en hånd igennem håret og satte mig ved siden af dig. Min hånd lagde sig i den, men den var slap. Jeg mærkede, hvordan vand sivede op og ud af mine øjne. Jeg ville ikke miste dig, ikke der, ikke nu. Ambulancefolkene kom og tog dig med sammen med mor. Jeg blev hjemme. Hvorfor ved jeg ikke helt.

Du kom hjem næste dag, og jeg var lettet. Men noget havde ændret sig. Du kiggede sorgmodigt på mig, og jeg kunne ikke lade være med at kramme dig. Du blev helt overasket men gengældte omfavnelsen.

”Du skal ikke bekymre dig,” hviskede du, og jeg nikkede stille.

Det var den dag, de første sommerfugle forlod din mave, sagde du. Jeg var ikke bange, blot glad for at du var med mig. Den dag lærte jeg, at du er det bedste, der nogensinde er sket for mig. Nogensinde.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...