Twilight (Edwards synsvinkel)

jeg kunne ikke få mine øjne væk fra hende. Jeg taber blikket da jeg ser en stor sort kassevogn glide i isen, og laver kurs mod den brunhåret pige, Jeg læser Alice’s tanker og kan se at den brunhåret pige kommer til at l dø i bilulykken lige om, 3...2. jeg løb, løb hurtigere end jeg nogensinde havde gjort og noget det lige i det split sekund, inden bilen skulle falde, jeg havde så til gengæld lavet to store buler i begge biler. Nu skulle jeg bare væk, væk så ingen kunne fornemme noget. Jeg ender med at tage på hospitalet uden den brunhåret pige ser det bare for at vide hvad hun hedder og om den der har givet hende skade. Jeg hører svage lyde af, undskyld fra bilisten, og høre en svag lyd af, Bella. Jeg smiler svag men det ryger hurtigt væk når Bellas far kommer forbi mig, jeg møder Rosalie, som river mig til siden hun lyder vred, skuffet, og for første gang bange.

4Likes
0Kommentarer
726Visninger
AA

3. Kontaktlinser?


 Dagen efter blev der godt vejr, sådan var  det hele ugen,  Carlisle havde endelig taget ud og jage med mig, fordi vi ikke kunne jo ikke være i sollys de ville se jeg var et monster de ville kunne se jeg var anderledes. Men jeg fik Alice til at fortælle mig om hvordan den brunhåret pige havde det, hvem hun gik med, og hvad de lavede. Jeg kunne endelig styre mig lidt mere fordi jeg var det vi kalder mæt, vi var ikke sultne men heller ikke mæt. Efter ugen var gået kom regnen faldende. Jeg gik end til vores kemi time, hvor den brunhåret pige sad, jeg ville prøve og snakke.

 

Jeg sætter mig og kigger først meger forundrende på hende idet min mun spytter ud  “je..jeg er Edward cullen, du må undskylde jeg ikke fik sagt ordentligt goddag” jeg kunne se hun var lidt sur, lidt bange, men også glad. vi sad og snakkede lidt frem og tilbage, jeg følte helt at hun kunne læse mig som en åben bog.  Jeg vågner fra vores samtale da klokken ringer ud, Men vi snakker videre ude på gangen. Jeg måtte komme væk, for jeg fik igen lyst til hendes blod, jeg måtte bare komme væk. Mine øjne skiftede farve til en gul farve, fordi jeg blev enorm nervøs, og lige det jeg tænker på det, spørge hun, “har du kontaktlinser i, dine øjne var brune sidste gang”? jeg gik i panik og begyndte og snakke sort, og til sidst…. Gik jeg bare. jeg kunne mærke hendes øjne bore ind i min ryg, med skuffelse, og had.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...