Twilight (Edwards synsvinkel)

jeg kunne ikke få mine øjne væk fra hende. Jeg taber blikket da jeg ser en stor sort kassevogn glide i isen, og laver kurs mod den brunhåret pige, Jeg læser Alice’s tanker og kan se at den brunhåret pige kommer til at l dø i bilulykken lige om, 3...2. jeg løb, løb hurtigere end jeg nogensinde havde gjort og noget det lige i det split sekund, inden bilen skulle falde, jeg havde så til gengæld lavet to store buler i begge biler. Nu skulle jeg bare væk, væk så ingen kunne fornemme noget. Jeg ender med at tage på hospitalet uden den brunhåret pige ser det bare for at vide hvad hun hedder og om den der har givet hende skade. Jeg hører svage lyde af, undskyld fra bilisten, og høre en svag lyd af, Bella. Jeg smiler svag men det ryger hurtigt væk når Bellas far kommer forbi mig, jeg møder Rosalie, som river mig til siden hun lyder vred, skuffet, og for første gang bange.

4Likes
0Kommentarer
675Visninger
AA

1. Den brunhåret pige.

Jeg sad nu igen ved det bord som vi havde overtaget, og mit liv var blevet  en forudsigelse. De samme kedelig fag, de samme kedelige lærer og de samme kedelige mennesker. Jeg kigger rundt og læser alles tanker, om hvordan de tænker på sex, lektier, skoleballet, og fyre.

“Edward tager du med til skoleballet her om en to uger?” jeg vender mit hovede mod Alice, “nahh hvad skulle jeg der? jeg har jo ingen at tage derhen med?”  “okay, det dit valg”  Alice giver mig blikket som om hun ved noget jeg ikke ved. Døren går op til kantinen og en smuk brun hårede pige træder ind. Jeg ser på hende og kan høre hendes hjerte banke, slag efter slag, jeg kunne dufte hendes duft som tiltrækkede mig samtidlig med at hendes blod var så saftigt og rødt, det var også flere uger siden jeg havde jaget for Carlisle var ikke hjemme.

 

Jeg prøvede og give hende score blikket men ender med at give hende dræberblikket. (typisk mig), hun skynder sig at kigge væk og gå hen til det nærmeste bord. Det fik mig til at holde mig væk resten af timen, bare være alene, jeg sætter mig ud i vores bil og jeg lægger så mærke til mr. Kofod er ude og have sin rygepause, jeg gik i panik og prøvede bare og slappe af og virke som om alt var som det skulle. Da mr. Kofod kommer over og slår sin hånd mod vinduet ruller jeg lige så stille ned. “hr. Cullen hvad laver du ude på parkeringspladsen?”  “øhm...jeg skulle ud og ringe” “Ringe hr. Cullen til hvem?”

“min mor, hun er alvorlig syg” “alvorlig syg siger du?, jamen jeg så hende her for en halv time siden med Alices skoletaske hr. cullen” “MEN!!” “nej hr Cullen gå så til time du har kemi plus eftersidning” Jeg traskede langsomt ud af bilen for at trække tiden ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...