Hám

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2015
  • Opdateret: 23 feb. 2016
  • Status: Færdig
En fortælling om én, som havde en vis betydning, som ændrede mig en vis grad. Fortællingen er ikke fiktion, men det kan forekomme der er enkelte ting, som måske er ændret lidt, fordi jeg tænker tilbage.

Digte er vel så meget sagt, men hvilken kategori det så burde være i, det ved jeg ikke.

3Likes
6Kommentarer
1720Visninger
AA

37. Skænderiger

Selvfølgeligt husker du det, vores skænderiger, for

du var ofte roden til det startede, i hvertfald hvis man

spurgte mig, men havde man derimod spurgt dig, så

havde svaret nok lydt anderledes og pilen ville højst

sandsynligt pege min vej. Vi skændes meget. Vi 

skændes altid rigtig meget og rigtig højt. Du blev 

altid så voldsom, og jeg blev altid så barnagtig og

til sammen skabte det kaos og krig og en helt masse

dårlig stemning. Dig der ikke gad at snakke til mig,

mig der ikke gad at sove ved siden af dig, dig der

altid tog ud og mig der altid blev hjemme, fordi så

vidste jeg du ikke var der. Sådan varede det ved til

jeg skrev undskyld, for så kom du hjem og så kunne

du sige undskyld og vi krammede og vi kyssede som

havde vi ikke set hinanden i årtier, indtil det begyndte

at gå tilbage til hverdags banen igen og skænderigerne

igen opstod på dagligbasis 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...