Hám

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2015
  • Opdateret: 23 feb. 2016
  • Status: Færdig
En fortælling om én, som havde en vis betydning, som ændrede mig en vis grad. Fortællingen er ikke fiktion, men det kan forekomme der er enkelte ting, som måske er ændret lidt, fordi jeg tænker tilbage.

Digte er vel så meget sagt, men hvilken kategori det så burde være i, det ved jeg ikke.

3Likes
6Kommentarer
1720Visninger
AA

32. Lad mig vær ærlig

Jeg elskede dig meget højt, det gjorde jeg allerede fra

det første blik du sendte mig. Først blev jeg bange for dig

så blev jeg forelsket, så blev jeg bange, så blev jeg fyldt 

med had, men jeg elskede dig stadig og var stadig forelsket.

Vi var et underligt par. Vi passede ikke sammen, men vi

passede alligevel sammen, for vi kunne ikke uden hinanden

når det endeligt kom til stykket. Du kunne kaste med ting og

jeg kunne stå og græde og skrige, for jeg vidste det irriterede

dig, når jeg græd og skabte mig højlydt. Vi skabte os som børn

der endnu ikke var blevet opdragede, vi skabte os som vilde dyr

på savannen, når vi skændes med hinanden og jeg glemmer

aldrig dengang underboen havde trukket mig til side og spurgt 

indtil hvad der foregik i lejligheden og jeg havde smilet så forlegen

og undskyldende til hende, sagt det var vores egen sag, men at

jeg beklagede den støj der end i mellem måtte opstå og hun havde

set så sorgmodigt på mig, som havde hun ondt af mig og jeg var

løbet videre op af trappen og ladet som ingenting. Hendes ord og

hendes spørgen indtil os lod jeg passere. Så vi fortsatte vores 

hverdag med smøger i sengen, dine kærlige klap, dine ru hænde

mod min hud og mine bløde hænder mod din hud, vores stemmer 

der sloges og vores kroppe der gjorde bevægelser i takt med stemmen

blev hævet. Jeg elskede dig altid og jeg elsker dig for altid

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...