Hám

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2015
  • Opdateret: 23 feb. 2016
  • Status: Færdig
En fortælling om én, som havde en vis betydning, som ændrede mig en vis grad. Fortællingen er ikke fiktion, men det kan forekomme der er enkelte ting, som måske er ændret lidt, fordi jeg tænker tilbage.

Digte er vel så meget sagt, men hvilken kategori det så burde være i, det ved jeg ikke.

3Likes
6Kommentarer
1810Visninger
AA

18. Det første skrænderig

Jeg glemmer det aldrig, det gør du heller ikke

for det sagde du til mig, så jeg behøver ikke engang

at spørge om du husker det, for det gør du. Jeg var så

vred og du du var så vred og jeg ville ikke snakke med dig

men du ville absolut snakke med mig og du ville absolut

vide hvad jeg var så vred over og jeg blev ved med at sige

det ikke burde være dig der var vred, men at jeg derimod

havde min ret til det og du blev ved med at presse på og banke

i bordet og gå frem og tilbage for du fik altid din vilje og jeg

fik aldrig min vilje, så jeg fortalte dig hvad der havde gjort mig vred

og du havde grinet af mig og trukket mig indtil dig, for jeg var skør

sagde du, men jeg havde slået dig i maven i min barnlige arrigskab 

og smækket døren efter mig, for jeg så godt hvordan du sad med

den pige og så godt de hænder der var steder hvor de ikke burde

være og du var løbet efter mig, stået og banket som en gal på

døren min ryg vendte imod. Du skældte ud og du undskyldte og så

skældte du ud og så undskyldte du en sidste gang og lod mig være

til jeg kom ud og undskyldte overfor dig. Du fik altid din vilje og jeg

fik aldrig min vilje 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...