Solen er så rød mor.

Solen er så rød mor og det er dine øjne også. //Bidrag til "Den utrolige historie om ..."-konkurrencen. Valgmulighed nummer et. Hjem og skilsmisse.

64Likes
35Kommentarer
1323Visninger
AA

1. Solen er så rød mor.

Solen er så rød, mor,

men det kan vi ikke se

for persiennerne er trukket ned, mor,

det blev de før klokken ni

 

alle mennesker der har været her, mor,

de er allerede gået forbi

en dag bliver jeg så tynd, mor,

at ingen kan mig se

 

og så var der far, mor,

ham bad du gå sin vej

om så den vej gik gennem lårene, mor,

på en kvinde der ikke er dig

 

i gangen stod der kasser, mor,

vi kunne ikke komme forbi

så sang du en lille sang, mor,

en håbløs melodi

 

nu går jeg rundt på skolen, mor,

jeg trækker maven ind

andre piger får bryster under kjolen, mor,

Sofie går forbi

 

og Anna er den tyndeste, mor,

hun deler råd med mig

vi springer måltider over, mor,

vi følges samme vej

 

 når jeg er sammen med Anna, mor,

når hun ligger her hos mig

så tænker jeg på om jeg som voksen, mor,

bliver ligesom dig

 

vores hus det står her stadig, mor,

selvom det ikke ligner et hjem mer’

facaden får dig ikke til at smile, mor,

ingen spiller på vores klaver

 

 jeg sidder her på værelset, mor,

og skriver i min lille bog:

et æble, en håndfyld popcorn, tre nødder, mor,

der er en ting jeg stadig tænker på:

 

er der være noget vi skal nå, mor?

før tiden ikke længere kan gå

for vi to har hjerter, mor,

men de vil ikke altid slå

 

solen er så rød, mor,

og verden er så stor

en dag bliver jeg så lille, mor,

at jeg endelig finder ro

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...